Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Audi A3 fejrer 20 års jubilæum

Biler
Torsdag 22. oktober 2015 kl. 08:02

Audi A3 fejrer 20 års jubilæum

.
For 20 år siden - den 18. september 1995 - kørte den først Audi A3 af samlebåndet på Audi fabrikken i Ingolstadt.

Siden da har Audi bygget over 3,5 millioner enheder af den vellykkede model i hele verden, og i dag er én ud af fem Audi biler, der leveres, en A3. Samtidig er A3 en banebrydende bil, når det kommer til alternative drivsystemer, og A3 Sportback e-tron, A3 Sportback g-tron og klassiske A3-modeller bliver alle bygget på den samme produktionslinje på Ingolstadt fabrikken.

"20 år med Audi A3 - det er 20 års succes i den kompakte klasse. Dengang grundlagde vi et nyt segment med A3. I dag er A3-modelfamilien en fast bestanddel af vores model lineup," siger Hubert Waltl, Produktionschef hos Audi.

Ved introduktionen satte Audi A3 allerede nye standarder i den kompakte klasse med sin sporty karakter, høj håndværksmæssig kvalitet og mulighed for at vælge quattro firehjulstræk. På Ingolstadt fabrikken har innovative produktionsteknologier og maksimal fleksibilitet i produktionen garanteret denne høje kvalitet frem til i dag. Audi producerer her Audi A3 Limousine, A3 Sportback, A3 Sportback e-tron og A3 Sportback g-tron. I 2014 alene blev det til i alt 188.465 biler.

Efterspørgslen efter Audi A3 Sportback e-tron er især stærk i Holland, hvor hver anden Audi A3 Sportback, der sælges, er en e-tron. Kinesiske kunder har været i stand til at købe Audi A3 e tron siden juli, og den lanceres i USA i slutningen af 2015.

Audi A3 Sportback g-tron er den første naturgas-drevne bil, som Audi producerer. Modellen kan bruge enten fossilt baseret naturgas eller klima-beskyttende Audi e-gas som brændstof. A3 Sportback g-tron er især populær i Italien, hvor én ud af ni solgte A3 Sportback drives af naturgas. Audi A3 har erobret vejene i over 100 markeder, og den bliver også produceret på andre Audi fabrikker udover Ingolstadt. I 2001 havde Audi-koncernen allerede udvidet dele af A3 produktionen til den ungarnske fabrik i Györ.

I dag produceres Audi A3 Limousine og A3 Cabriolet således her, og i 2014 var produktionsvolumen 117.578 biler. Ligeledes blev der sidste år i alt produceret 46.000 Audi A3 Sportback og A3 Limousine biler på den kinesiske fabrik i Foshan. Yderligere 10.000 A3 Limousine blev bygget i Aurangabad, Indien, og inden for kort tid vil Audi også producere A3 Limousine i Brasilien. Den samlede produktionsvolumen, fra Audi A3 fik sin debut for 20 år siden, er 3.647.833 biler.
Palle Sund, sund2802@gmail.com . kilde: Audi.dk


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Alle jagter Nissan Qashqai - Biler

- Turbo uden merpris - Biler

- Ny teknologi gør forruden dyr og svær at skifte - Biler

- Hvad betyder alle de tal og bogstaver på dine dæk? - Biler

- Nye regler gør det nemmere at finde de bedste sommerdæk - Biler

- Twingo banket i bund - Biler

- Bilmærket der kører sine egne veje - Biler

- SKODA introducerer privatleasing - Biler

- Fusk med km-tallet - Biler

- Ny avanceret Ford Kuga - Biler

- Den alsidige sportsvogn blandt SUV'erne - SEAT ATECA - Biler

- KIA er klar med det danske modelprogram på den nye Optima - Biler

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld