Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

5 stjerner til ny AUDI A4

Biler
Torsdag 5. november 2015 kl. 05:51

5 stjerner til ny AUDI A4

.
Den nye Audi A4 er blandt de sikreste biler i sin klasse med 5 stjerner i Euro NCAP inden for voksnes og børns sikkerhed og for beskyttelse af fodgængere. Automatisk nødbremse funktion er nu standard.

Audi A4 fik også en særlig "Euro NCAP advanced" pris for sin multicollision bremseassistent og for Audi pre sense basic, der fås som ekstraudstyr. Multicollision bremseassistent bremser automatisk A4 ned i tilfælde af en ulykke og reducerer dermed risikoen for udskridning og yderligere sammenstød. Audi pre sense basic strammer sikkerhedsselerne og lukker vinduer og soltag i farlige situationer op mod en kollision.

Et andet centralt element inden for integreret sikkerhed i Audi A4 er assistentsystemet Audi pre sense city - et advarsels- og nødbremsesystem. Ved hastigheder på op til 85 km/t kontrollerer systemet, om der er andre køretøjer eller fodgængere i vejen for bilen.

Hvis der er risiko for kollision, advarer systemet føreren etapevis: først visuelt og akustisk, derefter ved et ryk i bremserne. Endelig udløses en automatisk nødbremsning hvis nødvendigt. Audi A4 har også en række andre førerassistentsystemer til at forbedre sikkerheden. Disse omfatter undvigeassistent, drejeassistent og udstigningsadvarsel.

Mens undvigeassistenten hjælper føreren med at køre uden om en forhindring, hjælper drejeassistenten med at overvåge modkørende trafik ved venstresving i lav hastighed. I en farlig situation bremser drejeassistenten A4 helt ned for at forhindre, at man drejer, mens der er modkørende trafik. Udstigningsadvarslen minimerer risikoen for ulykker, når man åbner dørene. Lysdioder, der lyser rødt, advarer om ikke at åbne dørene, hvis andre trafikanter nærmer bagfra.

New Car Assessment Program (NCAP) blev etableret i 1997 og tester sikkerheden for nye bilmodeller. I 2015 gjorde konsortiet kravene til front- og sidekollisionstest endnu hårdere for at afspejle de faktiske uheldsscenarier endnu mere præcist.
Palle Sund, sund2802@gmail.com, kilde: AUDI.dk



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Alle jagter Nissan Qashqai - Biler

- Turbo uden merpris - Biler

- Ny teknologi gør forruden dyr og svær at skifte - Biler

- Hvad betyder alle de tal og bogstaver på dine dæk? - Biler

- Nye regler gør det nemmere at finde de bedste sommerdæk - Biler

- Twingo banket i bund - Biler

- Bilmærket der kører sine egne veje - Biler

- SKODA introducerer privatleasing - Biler

- Fusk med km-tallet - Biler

- Ny avanceret Ford Kuga - Biler

- Den alsidige sportsvogn blandt SUV'erne - SEAT ATECA - Biler

- KIA er klar med det danske modelprogram på den nye Optima - Biler

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld