Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Den nye SKODA Superb Combi har danmarkspremiere 8. november

Biler
Lørdag 7. november 2015 kl. 05:56

Den nye SKODA Superb Combi har danmarkspremiere 8. november

.
SKODA Superb, som blev introduceret for et par måneder siden i Hatchback versionen, har allerede høstet mange roser hos kunderne. Nu introduceres Superb i en stationcar version, og klassens mest rummelige stationcar har danmarkspremiere hos landets SKODA-forhandlere og koster fra 329.000 kr.

Priser
Den billigste SKODA Superb Combi med benzinmotor er 1.4 TSI 125 hk Active til 329.000 kr., mens 1.4 TSI ACT 150 hk Active med cylinderfrakobling koster 360.000 kr. Billigste model med dieselmotor er 1.6 TDI 120 hk Active til 370.000 kr., og en 2.0 TDI 150 hk Ambition koster 441.000 kr. Topmodellerne 2.0 TDI 190 hk Style og 2.0 TSI 280 hk DSG 4x4 Style fås udelukkende med det højeste udstyrsniveau Style og koster henholdsvis 512.000 kr. og 565.000 kr. Sidstnævnte model har som standard DSG-automatgear, mens de øvrige modeller – med undtagelse af 1.4 TSI 125 hk Active – kan udstyres med det for 28.000 kr.

Motorer
Motorprogrammet til den nye Superb Combi er helt nyt og består af fire turbo benzinmotorer og tre turbo dieselmotorer, som alle lever op til Euro 6-normen for udstødningsgasser. Benzinmotorerne omfatter 1.4 TSI 125 hk, 1.4 TSI ACT 150 hk, 1.8 TSI 180 hk og 2.0 TSI 280 hk.
Især 1.4 TSI ACT 150 hk er særlig interessant. Denne motor har nemlig den nye ACT-motorteknologi, som efter behov frakobler to af fire cylindre og giver – i betragtning af størrelsen på Superb Combi – en imponerende brændstoføkonomi på op til 19,6 km/l i gennemsnit. Dieselmotorerne omfatter 1.6 TDI 120 hk, 2.0 TDI 150 hk og 2.0 TDI 190 hk. Superb med 2.0 TDI med 150 hk kan køre op til 24,4 km/l i gennemsnit. De to største dieselmotorer er særligt interessante for camping- og fritidsfolket, da den nye Superb Combi med en af disse motorer må trække 2.000 kg bremset anhængervægt.

Sikkerhed
SKODA Superb Combi har opnået de maksimale fem stjerner hos Euro NCAP. Det skyldes blandt andet, at den nye Superb Combi har syv airbags inkl. knæairbag, multikollisionsbremse og frontassistent. Læg dertil at man kan tilkøbe en lang række af de nyeste sikkerhedssystemer som eksempelvis dynamisk fartpilot og vejbaneassistent.
Frontassistenten, der er standard, har en radar, som overvåger trafikken foran bilen.

Udstyr
Den nye Superb Combi fås i tre udstyrsniveauer: Active, Ambition og Style.
Allerede med det laveste udstyrsniveau Active får man blandt andet træthedsovervågning, Climatronic-klimaanlæg med to zoner, 3-eget multifunktionslæderrat med styring af radio og mobiltelefon, elektronisk parkeringsbremse, parkeringssensor bag og fartpilot med hastighedsbegrænser. Ambition byder på blandt andet på 16’’ alufælge og Climatronic-klimaanlæg med tre zoner, hvor bagsædepassagererne kan indstille deres egen tem peratur, ligesom der er el-førersæde med memory for sæde og sidespejle. Desuden har den el-indfældbare sidespejle med varme og nedblændefunktion, og der er parkeringssensor både for og bag. Style forkæler desuden med for eksempel 17’’ alufælge, bi-xenonforlygter med LED-kørelys, automatisk fjernlyskontrol, el-passagersæde foran og et sound system med 12 højttalere fra den tyske højttalerproducent Canton.

Infotainment
Bolero-infotainmentsystemet er standardudstyr i den nye Superb Combi. Den store, trykfølsomme skærm fungerer ligesom en iPad, så man kan bladre og zoome med fingrene. For eksempel når man får vist sin mobiltelefons kontaktpersoner på skærmen for at foretage håndfrie – og lovlige – mobilopkald via Bluetooth.
SIMPLY CLEVER er SKODAs smarte løsninger, som giver stor værdi i hverdagen. Den nye Superb Combi har blandt andet en isskraber, hvis holder er placeret i tankdækslet, så den er nem at få fat i, og dieselmodellerne har en brændstofindsats mod omkostningsfuld fejltankning. Med udstyrsniveauet Ambition følger den velkendte paraplyholder, der nu er placeret i begge fordøre. Det kæmpe bagagerum har sin egen parade af smarte løsninger, som giver værdi i hverdagen.

Rummelighed
Klassens mest rummelige stationcar er mere rummelig end nogensinde. Den nye Superb Combi er vokset 28 mm i længden, mens akselafstanden er øget hele 80 mm. Det kommer blandt andet pladsen i bagagerummet til gode, hvor der nu er plads til hele 660 liter bagage – 27 liter mere end i anden generation Superb Combi. Fælder man bagsædet frem, er der plads til hele 1.950 liter, og fælder man ydermere det forreste passagersæde frem, kan man transportere genstande på op til 3,1 meter med lukket bagklap. Denne funktion er dog ekstraudstyr.

Generelt
Siden SKODA Superb Combi blev introduceret i 2009, er der solgt mere end 200.000 på verdensplan. I Danmark kører der 6.100 Superb på danske veje.

Palle Sund, sund2802@gmail.com, kilde. skoda.dk

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Alle jagter Nissan Qashqai - Biler

- Turbo uden merpris - Biler

- Ny teknologi gør forruden dyr og svær at skifte - Biler

- Hvad betyder alle de tal og bogstaver på dine dæk? - Biler

- Nye regler gør det nemmere at finde de bedste sommerdæk - Biler

- Twingo banket i bund - Biler

- Bilmærket der kører sine egne veje - Biler

- SKODA introducerer privatleasing - Biler

- Fusk med km-tallet - Biler

- Ny avanceret Ford Kuga - Biler

- Den alsidige sportsvogn blandt SUV'erne - SEAT ATECA - Biler

- KIA er klar med det danske modelprogram på den nye Optima - Biler

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld