Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

CT-scanner til kæledyr i Gistrup

Aalborg
Torsdag 26. maj 2016 kl. 05:47

CT-scanner til kæledyr i Gistrup

Aalborg: CT-scanner til kæledyr i Gistrup
.
Som de første i Region Nordjylland, tilbyder AniCura Gistrup Dyrehospital nu CT-scanning af kæledyr. Lige nu er hospitalet i gang med en større ombygning og den spritnye scanner er allerede i fuld drift. Den nye CT-scanner er en af de nyeste på markedet og åbner for endnu bedre diagnostik og behandling af kæledyr.
En CT-scanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der tager mange billeder på én gang og herefter behandler billederne, så man kan se dem i både 2D og 3D og fra alle vinkler. Teknikken betyder, at man kan få en meget præcis visualisering af problemområdet. Der kan udføres CT-scanninger på hunde af alle størrelser og på mindre dyr som katte og kaniner.

Et supersygehus for dyr
AniCura Gistrup Dyrehospital er beliggende lige ved siden af det nye supersygehus i Aalborg og med den nye tilbygning og CT-scanner er der helt nye muligheder for diagnostik og behandling af kæledyr i Nordjylland. Mens byggeriet skrider fremad hos naboen, Nordjyllands nye supersygehus, så arbejdes der hos AniCura Gistrup Dyrehospital på at skabe de bedste muligheder for at behandle vores kære kæledyr.

Udover selve CT-scannere, huser den nye tilbygning også operationsstue, forberedelsesrum og et rum særligt til rehabilitering og genoptræning. Den gamle operationsstue bliver til tandbehandlings- og tandoperationsrum. Herudover er hospitalet opgraderet med et nyt digitalt røntgenapparat og nyt digitalt tandrøntgenapparat.

De to fagdyrlæger Sanne Ross Sørensen og Henrik Strange er både glade og stolte over de nye muligheder: ”Med vores nye CT-scanner får vi langt bedre mulighed for at diagnosticere og behandle kæledyr. Scanneren gør, at vi kan se alle dele i kroppen hver for sig, i forhold til et almindeligt røntgenbillede. Det giver os meget bedre mulighed for at behandle vores patienter”, fortæller Sanne Ross Sørensen.

Nordjylland følger trop
I dag er det relativt almindeligt at scanne kæledyr i forbindelse med diagnosticering og behandling, og derfor skal vi naturligvis også have de muligheder i Nordjylland, forklarer Sanne Ross Sørensen: ”Der stilles i dag høje krav til, hvad vi skal behandle og diagnosticere hos kæledyr og derfor er det helt naturligt at vi også i Nordjylland skal have mulighed for at scanne vores kæledyr. Det er led i den udvikling der sker i veterinærmedicin”.

Scanning kan være en fordel ved mange forskellige skader, som eksempelvis korsbåndsskader, diskusprolaps, ledproblemer, tumorer og meget andet.
”Vi ser frem til at samarbejde med vores dygtige kollegaer i Nordjylland om at bruge CT-scanneren som et nyt og værdifuldt redskab i vores arbejde. For vores mål er jo at give kæledyrene den bedst mulige behandling, ” slutter Sanne Ross Sørensen.
AniCura Gistrup Dyrehospital har 4 dyrlæger, 3 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerske-elever og administrativt personale ansat på hospitalet.

AniCura er en familie af velrenommerede dyrehospitaler og -klinikker, specialiserede i dyrlægebehandling af kæledyr. Født ud af den idé, at vi med fælles ressourcer kan skabe bedre dyrlægebehandling, blev virksomheden etableret i 2011 som den første sammenlægning af dyrehospitaler i Norden. AniCura er i dag et forbillede indenfor specialiseret dyrlægebehandling, og en værdsat partner for dyreejere og henvisende dyrlæger i Europa.
AniCura tilbyder et komplet udbud af medicinske og kirurgiske ydelser. Dette omfatter alt fra forebyggende behandling og grundlæggende sygepleje, til avanceret diagnostik, intensiv behandling, kirurgi og ortopædi. Vi tilbyder desuden genoptræning, fysioterapi og foderrådgivning, samt udvalgte plejeprodukter og dyrefoder.
For information om hvordan AniCura arbejder på at forme fremtidens veterinære kvalitetsbehandling og -pleje af kæledyr, besøg venligst vores hjemmeside www.anicura.dk [www.anicuragroup.com]



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Informationsmøde om politiuddannelsen - aalborg

- Ny kundechef til MT Højgaard - Aalborg

- Ny projektleder til Intego - Aalborg

- 71 procent flere bolighandler i Aalborg Kommune - Aalborg

- IDEmøbler i Aalborg ansætter top-elev - Aalborg

- Ny Executive Coach hos Job Vision A/S - Aalborg

- Mads Krogh byder Mads Krog velkommen - Aalborg

- DI: Brug for øget nordjysk samarbejde - Aalborg

- Virksomheder efterlyser lærlinge - Nordjylland

- Maj-rekord i Aalborg Lufthavn - Aalborg

- Mikael Vest tiltræder som formand - Aalborg

- CT-scanner til kæledyr i Gistrup - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld