Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

71 procent flere bolighandler i Aalborg Kommune

Aalborg
Onsdag 22. juni 2016 kl. 08:39

71 procent flere bolighandler i Aalborg Kommune

.
Antallet af bolighandler i Aalborg Kommune er rekordhøjt, og omsætningshastigheden forventes at fortsætte med at stige. Det får nu Nordjyske Bank til at garantere svar på ansøgninger på boliglån inden for 48 timer – uanset om du er kunde eller ej. I et marked, hvor boligerne omsættes hurtigere og hurtigere, forventer boligkøberne også et hurtigt svar, lyder det.

Der bliver købt huse i Aalborg Kommune som aldrig før. Ifølge tal fra Boligsiden.dk, der går fem år tilbage, blev 3.179 boliger solgt i 2015, hvilket er det højeste i tidsperioden. I 2011 fandt 1.857 bolighandler sted, og der er således sket en procentstigning på godt 71 procent de sidste fem år. Det tager Nordjyske Bank nu konsekvensen af:

– Vi ser et boligmarked i hastig udvikling med nye behov hos de potentielle boligkøbere til følge. Det er ikke længere tilfredsstillende at vente på svar i længere tid på låneansøgningen, hvis man vil byde på de mest eftertragtede boliger. Derfor garanterer vi nu svar på henvendelser om boliglån inden for kun 48 timer, forklarer områdedirektør Keld Jakobsen fra Nordjyske Bank i Aalborg.

Målsætningen er at være blandt de hurtigste til at give en lånegaranti, og det omfatter også bilfinansiering, hvor Nordjyske Bank nu garanterer svar på kun 15 minutter. Det er dog boligmarkedet, hvor et hurtigt svar kan have den største effekt:

– Et hurtigt svar kan have afgørende betydning for, om man får sit drømmehus, og en bolighandel finder sted. Derudover er der selvfølgelig også andre faktorer, der spiller ind. Eksempelvis har den høje beskæftigelse givet danskerne flere penge mellem hænderne og rekordhøje opsparinger, og den historiske lave rente har gjort det billigt at låne til huskøbet.

Mere aktivitet i 2016
Ser man på statistikken for 2016, så peger meget i retning af, at tallet bliver endnu højere. I de første fire måneder er der blevet solgt 921 huse, hvilket er knap en tredjedel, hvis man sammenligner med 2015. Men Nordjyske Bank vurderer, at antallet trods det sagtens kan overstige sidste år:

– Da det først er i forår- og sommermånederne salget for alvor boomer, så tyder det på, at vi i år vil opleve endnu flere bolighandler. Ventetiden på svar er skåret helt ind til benet, og det kan ikke andet end at sætte mere fart på boligmarkedet i fremtiden, slutter han.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Informationsmøde om politiuddannelsen - aalborg

- Ny kundechef til MT Højgaard - Aalborg

- Ny projektleder til Intego - Aalborg

- 71 procent flere bolighandler i Aalborg Kommune - Aalborg

- IDEmøbler i Aalborg ansætter top-elev - Aalborg

- Ny Executive Coach hos Job Vision A/S - Aalborg

- Mads Krogh byder Mads Krog velkommen - Aalborg

- DI: Brug for øget nordjysk samarbejde - Aalborg

- Virksomheder efterlyser lærlinge - Nordjylland

- Maj-rekord i Aalborg Lufthavn - Aalborg

- Mikael Vest tiltræder som formand - Aalborg

- CT-scanner til kæledyr i Gistrup - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld