Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Uddrag af døgnrapporten 28. september

Nordjyllands politi
Onsdag 28. september 2016 kl. 13:41

Uddrag af døgnrapporten 28. september

.
Butikstyv fanget på fersk gerning
En butikstyv forsøgte tidligt onsdag morgen 28. september at stjæle fra Netto i Danmarksgade i Aalborg. Tyven tog en sixpack øl, som han gemte under trøjen og forlod derefter butikken.
En hurtig butiksansat havde dog spottet tyveriet og fulgte efter den 30-årige butikstyv.
Politiet blev kaldt til stedet, som kunne fortælle tyven, at han var sigtet for butikstyveri.

Fartdjævel uden kørekort
78km/t.
Sådan lød hastighedsmålingen på en bil på Tingvej i Vodskov tirsdag 27. september.
Hastighedsgrænsen er på 50km/t på vejen, så politiet satte efter og fik standset bilen.
Den 27-årige fører blev bedt om at fremvise kørekort, hvilket ikke kunne lade sig gøre – han havde nemlig ikke et.
Han blev derfor sigtet for at køre bil uden kørekort samt at køre for stærkt.
Bøden for at køre for hurtigt afhænger blandt andet af hastighedsgrænsen, og hvor meget den blev overskredet med. For høj hastighed dræber.

Fisketyveri fra kælder
I ugen mellem 21. og 27. september har tyve været på besøg i et kælderrum på Elinelund i Støvring. Kælderrummet er omringet af gitter, hvor der intet loft er på. Det ser ud til, at tyvene har løftet grejet over gitteret.
Kosterne bestod blandt andet af tre fiskestænger: en Breiley kyststang, en Shimano kyststang og en Ron Thompson bådstage.
Har du set noget, eller bliver du tilbudt billige fiskestænger, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Lommetyveri i Gaden
Byturen lørdag 24. september sluttede ikke helt som ventet for en 23-årig aalborggenser.
Under et besøg i Jomfru Ane Gade i Aalborg fik han stjålet sin pung fra sin lomme. I pungen var der de forskellige personlige kort.
Gode råd imod tasketyveri
Pas godt på din taske og pung, når du går i byen. Læg den aldrig fra dig.
Hold godt øje med din taske og mobil, når du er i byen.
Pas godt på dine værdigenstande, når du går i byen.

Smykketyveri i Svenstrup
Sølvtøj og smykker.
Dét blev udbyttet for tyve, da de tirsdag aften 27. september begik indbrud i en villa på Tennisvej i Svenstrup.
Tyvene har brudt vinduet til kontoret op og har derefter haft fri adgang til kosterne.
Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem.
Samtidig kan du gøre din bolig svar at komme ind i for en tyv ved at sikre døre og vinduer med gode låse. Læs mere her.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Uddrag af døgnrapporten 29. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 24. maj - Nordjyllands politi

- Hold til højre – så er der plads til alle - 112

- Person fundet i havnen identificeret - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 18. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 17. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 16. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 15. maj - Nordjyllands politi

- Beruset bilist mørklagde lyskryds - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 11. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 10. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 9. maj - Nordjyllands politi

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld