Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Hold afstand til elgene

Storvorde
Torsdag 29. september 2016 kl. 15:34

Hold afstand til elgene

.
Aalborg Kommune opfordrer publikum i Lille Vildmose til at holde afstand til elgene.

Siden de fem elge i Lille Vildmose blev lukket ud i det 2100 ha store Mellemområde i slutningen af juni, har folkene bag projektet oplevet stor interesse fra besøgende, som kommer for at få et glimt af elgene. Gæster i Lille Vildmose har mulighed for at bevæge sig ind i Mellemområdet, men mange følger ikke opfordringen om at holde afstand (på 50 meter) til og ikke nærme sig elgene.

De fem elge i mosen er endnu ikke fuldt udvoksede, men er allerede nu i en begyndende brunst, som en voksen elg, og det skal man tage sig i akt for, fortæller Skov- og Landskabsingeniør i Aalborg Kommune Jens Vinge:

- Lige nu kan elgene betragtes som unge teenagere, der er begyndt at få fornemmelser. Derfor er det også fuldstændig naturlig adfærd for dem, at forsvare territorium, når de oplever, at mennesker kommer tæt på, forklarer han, og fortsætter:

- Det primære formål med at have elge i Lille Vildmose er jo, at de – blandt andet sammen med krondyrene – bidrager til at genskabe et område, hvor vi udvikler højmosen frem mod et økosystem i naturlig balance. Mens krondyrene æder lave vækster, æder elgene hovedsagelig træer og buske, som er en trussel for genopretningen af højmosen. De har således en primær funktion med at nedbide birk og pil, og de medvirker derved til at fastholde et åbent landskab i mosen. At publikum samtidig har mulighed for at opleve dyrene i naturen er virkelig en fornøjelse, men det kræver, at de besøgende følger de retningslinjer, der er givet, for at det kan lade sig gøre til alles sikkerhed og til alles fælles bedste, slutter Jens Vinge.

Uheld skal undgås
Der er – siden elgenes ankomst i november 2015 – gjort meget for at afvænne elgene fra kontakt til mennesker. Og publikum opfordres til at følge disse enkle råd om, hvordan man omgås elgene i Lille Vildmose:
• Er du til fods og ser en elg, så hold altid respektfuld afstand (50 meter) – elgene er vilde dyr med naturlig adfærd.
• Er du i bil og ser en elg fra vejen, så bliv i bilen og nyd synet derfra – sådan bidrager du til, at elgene bevarer deres naturlige adfærd.
• Forsøg aldrig på at fodre elgene – nærkontakt med elgene kan være farlig.
Det er naturligt, at elgene bliver forskrækkede og løber væk, hvis de oplever mennesker i nærheden, og denne adfærd skal bibeholdes.



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker - Aalborg

- Torsdagens strømpris - Aalborg

- Nybygget hus udsat for indbrud - Aalborg

- Regnskab for 1. kvartal 2024: Nordjysk økonomi har det godt - Aalborg

- Antallet af indbrud stiger igen, men der er store lokale forskelle: Et fald på 48 procent i Aalborg - Aalborg

- Nordjyde overtager tre Sunset Boulevard restauranter - Aalborg

- Har du en historie om lokalområdet? - så tip os gerne - Aalborg

- Udsatte skal dyrke mere idræt: OMBOLD vil nå flere udsatte gennem nye idrætsinitiativer - Aalborg

- 3F i Aalborg kalder til demonstration fredag - Aalborg

- Kom med på en ægte skattejagt: Hvem finder kisten med 500.000 kroner et sted i Danmark? - Aalborg

- NT søger kunde- og kvalitetskonsulent - Aalborg

- 3F Tribunen melder alt udsolgt til AaB-Hobro I.K. - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld