Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Intego løfter omsætning og indtjening markant

Aalborg
Tirsdag 13. december 2016 kl. 11:09

Intego løfter omsætning og indtjening markant

.
Årsregnskab 2016:

Intego A/S har i seneste regnskabsår løftet toplinjen med 14 procent og har nu igen rundet en halv milliard kroner i omsætning. Indtjeningen er i samme periode steget med 70 procent til godt 24 millioner kroner. Forklaringen er ifølge direktionen et vedholdende fokus på at realisere den langsigtede strategi.

Servicepartnervirksomheden Intego, der leverer tekniske løsninger inden for el, automation og mekanisk service til erhverv, industri og infrastruktur, har netop offentliggjort sit regnskab for 2015/16. Det tegner et billede af en virksomhed i klar fremgang med en omsætningsstigning på 14 procent til 543 millioner kroner og et indtjeningsløft på hele 70 procent til godt 24 millioner kroner.

- Vi har realiseret en meget positiv organisk toplinjevækst de seneste 12 måneder. Vores ambitiøse strategi tilsiger en vækst på 10 procent, og det har vi altså godt og vel nået, forklarer adm. direktør og medejer Jens Frost Mikkelsen og fortsætter: - Samtidig har vi øget indtjeningen fra 3 procent til 4,5 procent af omsætningen, og det giver altså et løft på 70 procent. Det er vi selvsagt meget tilfredse med.

Jens Frost Mikkelsen hæfter sig særligt ved, at det er resultaterne af den langsigtede strategi, der taler sit tydelige sprog i årsregnskabet. Strategien indebærer en transformation af virksomheden fra traditionelle el-tekniske produkter til i stigende grad at fokusere på digitalisering og automation. Herved bevæger Intego sig fra et konkurrencepræget marked til et nichemarked i markant vækst:

- El-teknisk installation og service fylder stadig størstedelen af vores omsætning, men vi bevæger stille og roligt forretningen mod industriel IT, automation, service management, mekanisk service mv. Her bevæger vi os over i områder, hvor værdiskabelsen og markedsvæksten er høj, siger han og fortsætter: - Udviklingen inden for Internet of Things gør jo, at der i dag er computerchips i stort set alt, vi rører ved. Det giver en lang række Industri 4.0-optimeringsmuligheder, som afføder en stor interesse fra industrien.

Intego er de seneste år blevet frontløber inden for ISM (Industry Service Management), der typisk indebærer et tæt partnerskab - og i mange tilfælde en virksomhedsoverdragelse af kundens tekniske afdeling til Intego. Det har store koncerner som Danish Crown, DLG, Tulip, Carlsberg, DuPont, COOP og mange, mange flere valgt at gøre. ISM-aftaler er særligt attraktive for produktionsvirksomheder, fordi både produktivitet og fleksibilitet stiger, mens Intego sammen med kunden realiserer en række stordriftsfordele:

- De største danske virksomheder har for længst taget partnerskabstanken til sig. Her er leverandører langsigtede samarbejdspartnere, og grænsen mellem kunde og leverandør udviskes. Den udvikling ser vi i øjeblikket sprede sig også til de mellemstore danske virksomheder, forklarer Jens Frost Mikkelsen videre.

Han siger supplerende, at Intego, ud over udviklingen af den traditionelle kerneforretning også har formået at udvikle en række nicheområder. Her har Intego blandt andet udbygget koncepter inden for kædebutikker, ladestationer for el-biler, telecom og kraftværker. Også inden for disse områder rummer kundelisten en række velrenommerede kunder med behov for en landsdækkende servicepartner.

Jens Frost Mikkelsen pointerer desuden, at en målrettet strategi ikke bare handler om at vælge til, men i udstrakt grad også om at vælge fra. Her har Intego eksempelvis bevidst valgt at gå uden om de store byggeentrepriser, og den strategi fastholdes, selvom manglen på el- og installationskompetencer inden for byggeriet er stigende:

- Det er glædeligt at se, at byggesektoren igen er i stigning. Vi besidder nogle kompetencer, som også er efterspurgt inden for byggeriet, men det får os ikke til at overveje eksponering her. Sandheden er faktisk, at der bliver mangel på tekniske medarbejdere begge steder, og at det bliver den største hæmsko i de kommende år – både inden for byggeriet og inden for de segmenter, som vi fokuserer på.

Jens Frost Mikkelsen adresserer herved en af de udfordringer, som efter hans vurdering kan blive en relativ stor begrænsende faktor i de kommende år. Intego har derfor iværksat en række tiltag, der skal gøre virksomheden endnu mere attraktiv. Det gælder blandt andet et øget fokus på interne udviklings- og uddannelsesaktiviteter, men også ledelsesstilen er med til at tiltrække og fastholde nye medarbejdere:

- Vi har altid fokuseret på at have en værdibaseret ledelsesstil, hvor ansvarlighed og frihed går hånd i hånd. Ifølge tilbagemeldingerne fra nye medarbejdere kan vi forstå, at Intego på dette område også adskiller sig positivt fra mange andre konkurrenter.

Væksten skal fortsætte
Intego forventer også i de kommende regnskabsår at kunne øge top- og bundlinje. Målsætningen er en vækst på 5-10 procent, og konkret skal indtjeningen på sigt løftes til 6 procent af omsætningen.

Vækstforventningerne bæres af en række nye tiltag. Intego har i 2016 udvidet flere af sine afdelinger. Den største udvidelse har fundet sted på Sjælland, hvor afdelingen i Karlslunde ifølge planerne skal tredoble sine aktiviteter. Det sker blandt andet for at øge Integos eksponering på Sjælland, der historisk set har været lav. Herved er Intego med sine 11 afdelinger for alvor blevet en landsdækkende koncern. Også afdelingen i Grindsted i Midtjylland er vokset. Her er for nylig blevet ansat 15 nye medarbejdere:

- Vi har et målrettet fokus på at styrke vores 11 afdelinger over hele landet. Her viser erfaringen, at en velfungerende afdeling helst skal have 50+ medarbejdere for at kunne tilbyde alle specialistkompetencer. Det sker jo ikke fra den ene dag til den anden, men vi tager det step by step efterhånden som afdelingen og markedet udvikler, slutter han.


Om Intego A/S
Intego er en af Danmarks mest specialiserede og kundeorienterede virksomheder inden for samlede el-tekniske løsninger til industri, infrastruktur og erhverv.

Vi beskæftiger flere end 600 dygtige medarbejdere og har hovedsæde i Aalborg samt afdelinger i Aarhus, Hedensted, Herning, Kibæk, Esbjerg, Grindsted, Aabenraa, Kolding, Odense og Karlslunde. Det betyder, at vi kan arbejde lokalt i hele landet, så vores kunder får en landsdækkende leverandør med lokal forankring – og på den måde opnår maksimal fleksibilitet.

Ved at samarbejde med os får du en erfaren partner med en meget stor kompetencemæssig bredde. Vi tilbyder løsninger inden for el-teknik, mekanik og automation hele døgnet, året rundt. Vores branchekendskab er indgående – vi kender anlæggene og udfordringerne i de brancher, vi servicerer.

Kundetilfredshed er vores hovedfokus i alle aspekter af vores forretning. Vi anser ikke en opgave som fuldført, før vi har løst opgaven til kundens fulde tilfredshed. Intego er ISO 9001-certificeret – det er vores kunders garanti for høj kvalitet i opgaveløsningen.

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Nordjyde fejrede milliongevinst med tilbuds-hotdogs på grillen - Aalborg

- Brandvæsen kaldt ud til ild i plante - Aalborg

- Realdania støtter nyt mødested i det østlige Aalborg - Aalborg

- Bilist nægtede narkokørsel - Aalborg

- Lørdagens strømpris - Aalborg

- Falsk tusindkroneseddel opdaget - Aalborg

- Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år - Aalborg

- AaB jagter endnu et afgørende skridt i oprykningsspillet søndag - Aalborg

- Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet - Aalborg

- Bubber og Malene Qvist præsenterer Cirkus Arenas nye supercirkus i Aalborg - Aalborg

- Du kan fremover studere Professionsbachelor i paramedicin i Aalborg - Aalborg

- Nu er turen kommet til Aalborg: Slår dørene op den 10. maj - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld