Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Nedskæringer i tilskud tvinger museum til nye besparelser

nordjylland
Torsdag 12. januar 2017 kl. 10:01

Nedskæringer i tilskud tvinger museum til nye besparelser

.
Nordjyllands Historiske Museum må prioritere hårdt

Med udsigten til samlede besparelser på omkring 800.000 kr. – heraf mere end 550.000 kr. alene fra Aalborg Kommune – ser Nordjyllands Historiske Museum ikke andre udveje end at implementere en række besparelser, der berører både udstillingssteder, arrangementer og personalegruppen. Museet har brugt efteråret på at analysere mulighederne for besparelser, men har samtidig udpeget en række nye fyrtårne, der fremadrettet skal modvirke en negativ spiral, hvor man bare sparer og forringer udbuddet.

”Vi har en stor forpligtelse over for vores publikum, og den svigter vi ikke. Vi har også et ansvar for, at museet ikke bruger flere midler, end der er i kassen. Som følge af de omfattende nedskæringer af offentlige tilskud har bestyrelsen bedt ledergruppen pege på, hvordan de nødvendige besparelser bedst kan udmøntes – til så lidt gene for publikum og samarbejdspartnere som muligt”, siger formanden for bestyrelsen på Nordjyllands Historiske Museum, Leif Sondrup.

Allerede i 2016 indskrænkede museet i åbningstiderne for flere af udstillingsstederne, lige som entré-priserne blev hævet for at imødegå reduktioner af tilskud i 2016. Dette har desværre vist sig ikke at være tilstrækkeligt i forhold til de nye reduktioner af de offentlige tilskud, der er varslet for 2017 og de kommende år.

”Vi kan ikke blive ved med at levere den samme vare for færre og færre penge, så nu er vi desværre nødt til dels at reducere yderligere i åbningstiderne og dels at reducere i personalestaben. Dertil kommer, at vi på bestyrelsens anmodning endnu engang bliver nødt til at vurdere, om samtlige 14 udstillingssteder fortsat skal drives, som de gør nu”, siger museumsdirektør Lars Nørbach, som sammen med ledergruppen og bestyrelsen har ”vendt og vejet alle muligheder”.

Museet er blevet beskåret i tilskuddene fra staten og fra Mariagerfjord kommune. Da langt den største nedskæring kommer fra Aalborg Kommune vil det også være på museerne her, man først og fremmest kommer til at mærke konsekvenserne.

Åbningstider og entré
Fra 1. januar 2017 ændres åbningstiderne for Gråbrødrekloster Museet og Aalborg Historiske Museum, som fremover vil være lukket ikke kun om mandagen som nu, men også om søndagen. Lindholm Høje Museet holder fremover lukket mandage året rundt mod tidligere kun i vinterhalvåret. For samtlige museer gælder det, at pensionistrabatten udgår.

Nordjyllands Historiske Museum kommer desværre heller ikke uden om at reducere i personalestaben.

Bestyrelsesformand Leif Sondrup understreger, at ”vi fortsat vil gøre alt for at servicere såvel danske som udenlandske gæster i det omfang, det overhovedet er muligt inden for de nye økonomiske rammer”.

Selvbetjente museer
Nordjyllands Historiske Museum har desuden analyseret mulighederne for at lade flere af de mindre museer overgå til at være selvbetjente, som man blandt andet kender det fra biblioteker – og fra museets egen afdeling Gråbrødrekloster Museet. Dette arbejde fortsætter – med Hals Museum som det sted, erfaringerne skal høstes. Samtidig hermed er Nordjyllands Historiske Museum i positiv dialog med museumsforeningen i Mariager om at overlade driften af museet her til foreningen. Dette arbejde vil pågå hen over de næste to år.

Arrangementer og særudstillinger
Lige som ressourcerne til de enkelte museer fremover bliver prioriteret skarpere, vil der også på arrangementssiden nøje blive vurderet, hvor mange aktiviteter man fremover kan udbyde. Allerede nu ligger det fast, at der bliver et vikingemarked på Fyrkat til sommer. Til gengæld bliver der ikke sortkrudtfestival på museet i Hals, som ligger i Aalborg Kommune. I 2016 blev der ikke brugt personaletimer på julearrangementer for børnehaverne i Aalborg Kommune, og på Mariager Museum var det foreningen, der alene stod for julemarkedet.
Endelig vil der fremover blive prioriteret hårdere i antallet af særudstillinger, og som et sidste tiltag har Nordjyllands Historiske Museum overdraget ansvaret for Ulsted Mølle til Aalborg Kommune.

Prioriteringer fremadrettet – nye fyrtårne

De kommende år vil Nordjyllands Historiske Museum have fokus på tre fyrtårne, Aalborghus Slot, REGAN Vest og et nyt Fyrkat Formidlingscenter. Disse projekter indeholder ikke alene væsentlige faglige udviklingsmuligheder, men løfter også museet op i en liga, der gør det meget mere attraktivt over for såvel en større og bredere gruppe af både danske og internationale gæster som fonde og sponsorer – alt sammen noget, der vil have en positiv afsmitning på hele organisationen.

Bestyrelsen lægger meget vægt på, at museet som følge af de seneste års store besparelser fra såvel kommuner som stat ikke havner i en nedadgående spiral, hvor det i bedste fald vil være stilstand på udstillingsstederne. Derfor ønsker man at give arbejdet med at skaffe midler til at gennemføre disse projekter fuld fokus.

”Vi har et helhedsbillede, vi skal tage hensyn til. Prioriteringen af disse fyrtårne kræver, at vi allokerer væsentlige dele af museets faglige og administrative arbejdsindsats hertil, siger bestyrelsesformand Leif Sondrup.

Geografisk befinder de tre fyrtårne sig i hver sin tilskudsgivende kommune – Aalborghus Slot i Aalborg, REGAN Vest i Rebild Kommune samt et nyt formidlingscenter ved Fyrkatborgen i Mariagerfjord Kommune.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

- TrygFonden støtter brobygningskoncept i Aalborg - Aalborg

- S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj - Aalborg

- Bilist taget for at køre narkokørsel - igen - Aalborg

- Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker - Aalborg

- Torsdagens strømpris - Aalborg

- Nybygget hus udsat for indbrud - Aalborg

- Regnskab for 1. kvartal 2024: Nordjysk økonomi har det godt - Aalborg

- Antallet af indbrud stiger igen, men der er store lokale forskelle: Et fald på 48 procent i Aalborg - Aalborg

- Nordjyde overtager tre Sunset Boulevard restauranter - Aalborg

- Har du en historie om lokalområdet? - så tip os gerne - Aalborg

- Udsatte skal dyrke mere idræt: OMBOLD vil nå flere udsatte gennem nye idrætsinitiativer - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld