Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Nordjyske Bank er det mest populære nordjyske pengeinstitut

nordjylland
Torsdag 19. januar 2017 kl. 11:55

Nordjyske Bank er det mest populære nordjyske pengeinstitut

.
En netop offentliggjort undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Voxmeter viser, at Nordjyske Bank er landets 3. mest populære, og at Nordjyske Bank topper listen over de nordjyske banker. De nordjyske banker har også generelt en høj kundetilfredshed: Ikke mindre end fire af regionens banker er placeret i top ti, hvilket gør Nordjylland til den region med klart flest banker placeret i toppen.

Analyseinstituttet Voxmeter har i løbet af 2016 spurgt 39.000 danskere, hvordan de vurderer deres bank ud fra en række forskellige parametre såsom produkter, service, image og kommunikation. Det har aktuelt resulteret i en rangering af landets tyve største banker, der viser, hvem der har den højeste kundetilfredshed.

For andet år i træk placerer Arbejdernes Landsbank sig på en førsteplads med en CEM-score på 7.634 ud af det højest mulige på 11.000. Banken er efterfulgt af Ringkjøbing Landbobank med 7.310 point og Nordjyske Bank med 7.130 point. Fire ud af landets ti mest populære banker er lokalforankret i Nordjylland. På fjerdepladsen finder man nemlig Sparekassen Vendsyssel med 7.051 point, på ottendepladsen Sparekassen Thy med 6.794 point og på niendepladsen Spar Nord med 6.724 point. Regionen Nordjylland ligger således bedst placeret, hvis man sammenligner med landets øvrige regioner.

Fremgang for Nordjylland
Kigger man på bankernes placering i 2015, er tre ud af de fire banker på topti-listen rykket op. Det drejer sig om Nordjyske Bank, Sparekassen Vendsyssel samt Sparekassen Thy, der alle ligger én placering bedre i 2016 end året forinden. Anderledes ser det dog ud for Spar Nord, der er rykket to placeringer ned.

Den positive udvikling glæder man sig især over hos Nordjyske Bank, der det seneste år har været igennem en stor udvikling efter fusionen med Nørresundby Bank i foråret 2015:

- Fusionen har fyldt meget for os, og derfor er det kun glædeligt at se, at der nu er kommet et positivt afkast ud af det. Vi er meget tilfredse og stolte over vores tredjeplads – og første plads, hvis man udelukkende kigger på banker, der er lokalforankret i Nordjylland. Det er kun dejligt at se, at alt vores ekstraarbejde har båret frugt, siger bankdirektør Mikael Jakobsen i Nordjyske Bank.

Desuden er Jutlander Bank også på undersøgelsens toptyve. I 2016 placerer den sig på plads nummer elleve, hvilket dog er en nedrykning siden 2015, hvor banken lå på en ottende plads.

Faktaboks:
Analyseinstituttet Voxmeter har netop spurgt 39.000 danskere, hvordan de ser på deres bank på en række parametre blandt andet inden for service, produkter, image og kommunikation. Svarene sammenfattes i en pointscore, som højest kan være på 11.000 point. Her er pointscoren for de 20 største banker i Danmark:

1. Arbejdernes Landsbank 7634 point (i 2015 fik banken 7553 point, 1. plads).
2. Ringkjøbing Landbobank 7310 point (i 2015: 7358 point, 3. plads)
3. Nordjyske Bank 7130 point 7130 point (i 2015: 7067 point, 4. plads)
4. Sparekassen Vendsyssel 7051 point (i 2015: 7432 point, 5. plads)
5. Handelsbanken 6983 point (i 2015: 6595 point, 10. plads)
6. Jyske Bank 6949 point (i 2015, 7055 point. 6. plads)
7. Sparekassen Kronjylland 6879 point (i 2015: 7062 point, 5. plads)
8. Sparekassen Thy 6794 point (i 2015: 6633 point, 9. plads)
9. Spar Nord Bank 6724 point (i 2015: 6965 point, 7. plads)
10. Lån & Spar Bank 6548 point (i 2015: 6533 point, 11. plads)
11. Jutlander Bank (i 2015: 6779 point, 8. plads)
12: Sparekassen Sjælland 6244 point (i 2015: 6127 point, 15. plads)
13. Sydbank 6059 point (i 2015: 6265 point, 12. plads)
14. Vestjysk Bank 5949 point (i 2015: 5765 point, 18. plads)
15. Den Jyske Sparekasse 5845 point (i 2015: 6175 point, 14. plads)
16. Nykredit Bank 5826 point (i 2015: 6198 point, 13. plads)
17. Danske Bank 5640 point (i 2015: 5343 point, 19. plads)
18. Andelskassen 5552 point (i 2015: 5894 point, 17. plads)
19. Nordea 5348 point (i 2015: 5993 point, 16. plads)
20: Banknordik 4834 point (i 2015: 5137 point, 20. plads)

Kilde: 39.000 webinterview, CEM Bank Intelligence, Voxmeter


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Verdensmålscentret inviterer til åbningsdag på hovedbiblioteket i Aalborg på tirsdag - Aalborg

- Navneskifte: 100 års erfaring i Danmark, 1.050 ansatte og hovedkontorer i Aalborg og Vallensbæk - Aalborg

- Nordjyde fejrede milliongevinst med tilbuds-hotdogs på grillen - Aalborg

- Brandvæsen kaldt ud til ild i plante - Aalborg

- Realdania støtter nyt mødested i det østlige Aalborg - Aalborg

- Bilist nægtede narkokørsel - Aalborg

- Falsk tusindkroneseddel opdaget - Aalborg

- Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år - Aalborg

- AaB jagter endnu et afgørende skridt i oprykningsspillet søndag - Aalborg

- Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet - Aalborg

- Bubber og Malene Qvist præsenterer Cirkus Arenas nye supercirkus i Aalborg - Aalborg

- Du kan fremover studere Professionsbachelor i paramedicin i Aalborg - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld