Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Autodrive 2017

Aalborg
Lørdag 21. januar 2017 kl. 05:45

Autodrive 2017

.
Pressemeddelelse fra Byens Ejendom

Konferencen afholdes 23. marts 2017
De selvkørende biler kommer – og de kommer snart! Men hvad kommer det til at betyde for fremtidens transport? Står vi over for en transportrevolution, der er lige så stor som dengang, vi skiftede fra naturlige hestekræfter til motordrevne køretøjer?

Den 23. marts 2017 slår vi dørene op til en nordisk konference, der handler om selvkørende biler og selvkørende transport, og hvad det betyder for fremtidens trafik, investeringer i infrastruktur og byplanlægning.

Den nyeste og vildeste teknologi, udviklingsprojekter, trafikplanlægning, lovgivning og sikkerhed er på programmet på en dag, hvor en række eksperter vil sætte gang i debatten.

HVEM BØR DELTAGE
Trafikplanlæggere, trafikselskaber, foreninger, leverandører, underleverandører, rådgivere, entreprenører og alle andre, som har professionel interesse i fremtidens selvkørende transportløsninger og investeringer i fremtidens trafik.

Afholdes i samarbejde med Nohr-Con.
Denne konference arrangeres af Nohr-Con. Ved tilmelding via Byens Ejendom klippekort koster denne konference 2 klip. Netværksmedlemskab hos Byens Ejendom kan ikke benyttes ved tilmelding til Nohr-Con-konferencer.
DELTAGERPRIS
Før 15. januar: 3.995,- ekskl. moms per person
Efter 15. januar: 4.995,- ekskl. moms per person

Program/Talere
08:45 Registrering og morgenkaffe
09:00 Velkomst
Christine Skovgaard, afdelingschef, Nohrcon

09:30 Hvilken betydning får selvkørende køretøjer for trafikplanlægning nu og i fremtiden?
Vi har gennem de seneste mange år kunnet forudse trafikudviklingen og kunnet basere vores trafikplanlægning og investeringer på prognoserne - men nu står vi over for en ny teknologi, som kan ændre trafikken. Selvkørende biler giver i det hele taget nye udfordringer og muligheder. Hvordan og i hvor høj grad kan vi planlægge udbygningen af en vejinfrastruktur, der skal holde de næste 100 år?

Andreas Egense, afdelingsleder, Sektoranalyse, Vejdirektoratet

09:35 Selvkørende transport udfordrer fremtidens trafik
Det er sandsynligvis kun et spørgsmål om kort tid, før de selvkørende biler for alvor slippes ud i trafikken. Hvad betyder den selvkørende transport for fremtidens trafik i et større samfundsmæssigt perspektiv? Og hvornår vil vi se testkørsel på de danske veje?

Torsten Schack Pedersen, Venstres erhvervsordfører og medlem af Folketingets Transportudvalg

10:10 We are ready when you are - Hvor langt er bilindustrien?
De selvkørende biler er på vej, loven for testkørsel i Danmark er næsten på plads, og alle bilfabrikanter er begyndt at dele deres vision for en føreløs fremtid. Men, hvor langt er bilindustrien egentlig? Hvornår ser de bilerne som en del af kerneforretningen? Og hvornår kan forbrugerne forvente at blive kørt rundt, mens de læner sig tilbage og bare nyder turen.

Peter Sorgenfrei, adm. direktør, Autonomous Mobility (Semler)

10:35 Kaffepause
10:55 Den selvkørende kommune - erfaringer fra Vesthimmerland
I Vesthimmerland arbejder man på at gøre kommunens flåde af biler selvkørende. Både geografiske og demografiske forhold gør en landkommune perfekt til afprøvning af en af tidens mest imødesete teknologier: Den selvkørende bil. Hør om baggrunden for projektet, hvor langt man er kommet, og om hvilke erfaringer og muligheder, der kan overføres til andre kommuner.

Henrik Schärfe, adm. direktør, Fonden Autonomous

11:35 Selvkørende busser i Aalborg Kommune
Aalborg kommune arbejder på at udnytte eksisterende infrastruktur, således at gangbesværede, børn, beboere uden bil, og hvem der ellers har et mindre transportbehov fra 2018 skal transporteres af en førerløs bus på en 1,6 kilometer lang strækning. Status på og planer for projektet.

Mette Skamris Holm, afdelingsleder, Trafik og Veje, Aalborg Kommune

12:05 Kort pause
12:15 Er trafikanterne klar? Bilkørsel forandres fundamentalt
Menneskelige fejl er en central faktor i forbindelse med færdselsuheld. Men vil automatisering af bilkørsel kunne bidrage til forbedret sikkerhed? Hvilke nye sikkerhedsmæssige udfordringer medfører automatisering Og hvad betyder automatisering for den individuelle frihed, der gennem mange år er blevet forbundet med bilkørsel?

Mette Møller, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

12:45 Frokost
13:45 Selvkørende biler - fremtidens vision men hvad med lovgivningen?
Den 27. oktober 2016 blev første spadestik taget til den juridiske vej, der skal nå ind i den førerløse fremtid. Transport- og bygningsministerens lovforslag vil tillade forsøg med selvkørende biler. Men hvad indebærer en sådan forsøgsordning, herunder hvilke krav og vilkår stilles der til aktørerne for at opnå tilladelse? Og hvordan ser de erstatnings- og forsikringsretlige perspektiver ud i en fremtid uden fører?

Anne Buhl Bjelke, partner og advokat, Bech-Bruun

14:10 We are ready when you are - hvor langt er bilindustrien?
Hvor langt er Mercedes-Benz i udviklingen af selvkørende biler, og hvilke udfordringer og muligheder ligger i den nye teknologi? Michael Schultz Pedersen fra Mercedes-Benz giver sit syn på selvkørende biler og teknologien bag.

Michael Schultz Pedersen, manager Product & Planning, Mercedes-Benz

14:35 Kaffepause med prøvekørsel af biler
15:10 Hvordan skal vi planlægge fremtidens by?
Hvor skal vi som samfund og kommune planlægge fremtidens by? I hvor høj grad skal vi tænke de selvkørende biler ind i trafik- og byplanlægningen? Skal vi tænke i helt nye baner, eller holde fast i de metoder, vi kender? Overvejelser fra Københavns Kommune.

Anders Rody Hansen, projektleder mobilitet, Københavns Kommune

15:40 Smart city og selvkørende transport
Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, og det bliver billigere og billigere at opsætte måleudstyr i de større byer, der indsamler data, som kan analyseres og deles åbent med henblik på at optimere driften. For langt de fleste af de mennesker, der færdes i byerne, vil teknologien være usynlig, men teknologien bliver ikke mindst vigtig i samspil med førerløse kørertøjer, som fx kan få besked om trafik og parkering. Perspektiver på fremtidens intelligente byer og selvkørende transport.

Michael Knørr Skov, vice president, COWI

16:10 The future is now - står vi over for en transportrevolution?
En række af verdens førende og mest indflydelsesrige virksomheder er godt i gang med at udvikle den selvkørende bil. Den nye teknologi har alle ingredienserne til at forårsage en transportmæssig og social revolution. Hvordan skal vi planlægge denne transition for at få mest muligt ud af den og undgå de mest skadelige bivirkninger?

Søren Riis, teknologi- og videnskabsfilosof, Roskilde Universitet og associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning

16:40 Afrunding og tak for i dag

Kontakt
René Semberlund Jensen
rsj@byensejendom.dk
+45 53 82 11 54

De kommer også
• Hørsholm Kommune









© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Aalborg havde 293 - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Nordjyllands Politi forlænger lukningen af rockerklubhus i Nørresundby - Aalborg

- El-løbehjul i trafikken: Har du styr på de skjulte do's and don'ts? - Aalborg

- Grundlovsforhør efter knivstik i Nørresundby - Aalborg

- Mekoprint anerkendes for cirkulær tilgang til affald som en ressource - Aalborg

- Fylder onkel Bjarne rundt eller skal din trofaste medarbejder Ib hyldes for sit jubilæum? - Aalborg

- Uanset vind og vejr så står aalborgensiske børn der: 9000 helte hyldes i Tivoli og i LEGOLAND - Aalborg

- Knivstikkeri i Nørresundby: Politiet mistænker narkohandel - Aalborg

- Vis det særlige af Aalborg frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af'' - Aalborg

- Drømmer du om ponygalop? - Aalborg

- Tabt gods og uheld skaber problemer og kø på E45 Nordjyske Motorvej - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld