Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Weekendens arrangementer i Aalborg

Aalborg
Fredag 17. februar 2017 kl. 06:41

Weekendens arrangementer i Aalborg

.
FREDAG OG LØRDAG

Den Eneste Ene – The Musical
Sted: Det Hem’lige Teater
Forestillingen er en sød, til tider rørende og ikke mindst hylemorsom undersøgelse af forhold og kærlighed. Musicalen er baseret på Susanne Biers film af samme navn. Der bliver ørehængende musik og velkendte replikker leveret med et glimt i øjet.
- Fredag og lørdag kl. 19:30
- Entré: DKK 130,-


Fine fund fra Vingårdsgade
Sted: Aalborg Historiske Museum
Arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum gør - med god hjælp fra en detektorbruger - i disse måneder mange spændende fund i forbindelse med Aalborg Kommunes gravearbejde ved Budolfi Plads. I området lige inden for byens middelalderlige voldanlæg er der især fundet fine metalgenstande som spænder og pyntebeslag fra 13-1400-tallet.
- Fredag og lørdag kl. 10
- Entré: DKK 40,-


Russisk legetøj fra 1970’erne og 1980’erne
Sted: Aalborg Historiske Museum
Det er første gang, der udstilles så meget legetøj fra Sovjet på et dansk museum. Nogle ting kan genkendes af danskere, mens andre er helt unikke og kan vække interesse både hos børn og voksne. Det er bl.a. skoleredskaber, brætspil, bøger af H.C. Andersen på russisk, dukker fra DDR og et russisk musikinstrument ”Organola”, som er en af ”forfædrene” til den moderne synthesizer.
- Fredag og lørdag kl. 10:00
- Entré: DKK 40,-


FREDAG

Rammer
Sted: Teater Nordkraft
Rammer er en hardcore, fysisk forestilling om de komplicerede, sociale regler, vi forsøger at navigere imellem. Forestillingens tre internationalt kendte artister arbejder i krydsfeltet mellem de fysiske scenekunstneriske discipliner og fusionerer fysisk, visuelt teater, nycirkus, akrobatik og moderne dans.
- Kl. 10:00
- Entré: DKK 185,-


Back in Black
Sted: Skråen
AC/DC-kloninge i form af Back In Black er tilbage på Skråen, med et overflødighedshorn af klassikere, som Angus Young og co. siden 1973 har bidraget til rockhistorien med - ingen nævnt - ingen glemt, men de er der næsten alle sammen!
- Kl. 20:00
- Entré: DKK 195,-


LØRDAG

Virtuel vinterferie
Sted: Friis Shoppingcenter
I vinterferien kan du prøve Playstations bud på virtual reality spil, når Sports-Gaming.dk stiller op med et stort gaming område ved Joe & The Juice. Kom med på en vild biljagt, en flyvetur, der kilder i maven eller dyk med hajer på tæt hold med de nyeste virtual reality-briller fra Playstation. Der vil også være Just Dance spil i gaming området.
- Kl. 11:00
- Gratis


Rundvisning på russisk
Sted: Aalborg Historiske Museum
Skulle man kende nogen, der efterspørger en rundvisning i Aalborgs historie på russisk, så har Aalborg
Historiske Museum et godt tilbud i vinterferien. Herboende russer Marina Kvist tager alle, der måtte have lyst, med på rundvisning på russisk. Turen er ganske gratis, når man har betalt entre til museet.
- Kl. 11:00
- Entré: DKK 40,-


Matinékoncert med norsk kor fra Hordaland
Sted: Vor Frelsers Kirke, Annebergvej 2
Prosjektkoret fra Norge Korforbund Hordaland afholder matinékoncert. Dirigenten er Jon Flydal Blichfeldt. Programmet er varieret med en del folkemusik (norsk, islandsk og irsk). Endvidere fremføres på cello og klaver Våren af E. Grieg og Aprés un Reve af G. Fauré.
- Kl. 15:00
- Fri entré


Djämes Braun
Sted: Skråen
Siden dannelsen i 2012, hvor Djämes Braun vandt P3’s Karrierekanonen, har duoen været fast inventar på de danske hitlister og awardshows. Det store gennembrud oplevede de i 2015. Det var året, hvor de udgav debutalbummet ”Modgift”, der indeholdt intet mindre end 9 guld- og platincertificerede hits.
- Kl. 20:00
- Entré: DKK 195,-


Saturday Night Racing
Sted: Racing Arena Aalborg
Der bliver fart over feltet, når travhestene på lørdag bliver sluppet løs. Du vil også have mulighed for at købe et særligt pakketilbud, hvor du får en dejlig middag med panoramaudsigt over væddeløbsbanen. Har du held i spil, kan du naturligvis også spille på hestene. Så tag familie, kollegaer eller gode venner med til en hyggelig aften på travbanen.
- Kl. 18:40
- Fri entré


Koncert for børn og andre mennesker
Sted: Utzon Center
Scene K viderefører traditionen fra Nordjysk Sangselskab, så de nordjyske børnefamilier kan for 16. gang glæde sig til en forrygende lille time med musik, tekster, nærvær og finurlige figurer skabt af billedkunstneren Adrienne Agnew. Publikum i alle aldre skal på safari, først i baghaven og siden i Afrika. Der skal danses, laves fagter, lyttes og sanses.
- Kl. 14:00
- Entré: DKK 50,-


SØNDAG

Brunch og show med Loveless/Frimer/Poulsen
Sted: Huset
En fælles kærlighed til spirituals, den tidlige gospel og blues har forenet James Loveless, Ole Frimer og Olav Poulsen i et nyt frugtbart musikalsk samarbejde. Med stor autenticitet og indlevelse fortolker trioen de gamle spirituals og deres universelle følelser på tværs af tid og verdenshave.
- Brunch kl. 11:00 / Show kl. 13:00
- Brunch DKK 95,- / Show DKK 85,-


Rosa & Rødderne - børnekoncert
Sted: Skråen
Ligger dine sovedyr derhjemme på sengen og drømmer om at komme med ud at danse? Så er det nu, du kan invitere din yndlingsbamse til fest sammen med Rosa og hendes mange sovekammerater på Skråen. Her kan I danse og synge til nye sange fra Sovedyr på Eventyr og den kendte musik fra Rouladegade og Byttebiksen i Ramasjang. Husk dit sovedyr og glæd dig til et hyggeligt show.
- Kl. 11:00
- Entré: DKK 125,-


Vinterferie på Springeren
Sted: Springeren - Maritimt Oplevelsescenter
Grav efter guld og byt det til en slikkepind, Tip en 13’er og se om du kan finde svarene på de 13 spørgsmål, leg med en hel masse perler, find din kreative side frem og mal & tegn. Tilbring en dejlig familiesøndag i vinterferien på Springeren.
Kl. 10:00-16:00
Entré: DKK 80,-/40,-



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet - Aalborg

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

- TrygFonden støtter brobygningskoncept i Aalborg - Aalborg

- S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj - Aalborg

- Bilist taget for at køre narkokørsel - igen - Aalborg

- Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker - Aalborg

- Torsdagens strømpris - Aalborg

- Nybygget hus udsat for indbrud - Aalborg

- Regnskab for 1. kvartal 2024: Nordjysk økonomi har det godt - Aalborg

- Antallet af indbrud stiger igen, men der er store lokale forskelle: Et fald på 48 procent i Aalborg - Aalborg

- Nordjyde overtager tre Sunset Boulevard restauranter - Aalborg

- Har du en historie om lokalområdet? - så tip os gerne - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld