Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Rebild

Hvordan står det til med drikkevandskvaliteten i Rebild Kommune?

Rebild
Søndag 26. februar 2017 kl. 12:11

Hvordan står det til med drikkevandskvaliteten i Rebild Kommune?

.
Der er næppe nogen der er uenige, at der både nu og i fremtiden skal være rent drikkevand.
I Danmark kan vi heldigvis stadig drikke vandet direkte fra hanen - og sådan skal det helst blive ved med at være. Problemet er blot, at det stadig bliver sværere, at finde pesticidfrit grundvand. Det gælder også i Rebild Kommune.
På den baggrund spurgte Enhedslisten Rebild i februar 2016, hvor mange boringer der indenfor de sidste 10 år var blevet lukket fordi indhold af nitrat og pesticider overskred de tilladte grænseværdier.
Af svaret fremgår det bl.a. ”En nøjagtig opgørelse af hvor mange boringer, der er sløjfet på grund af forurening, vil kræve en nærmere undersøgelse. I Rebild Kommune er de ca. 1500 boringer med krav om drikkevandskvalitet. I forvaltningens sagssystem er der siden 2007 oprettet ca. 330 sager med sløjfning af boringer. Det fremgår af svaret, at kommunen ikke har det fulde overblik over, hvorfor de mange boringerne er sløjfet.
Det undrer os selvfølgelig, at der ikke er et fuldt overblik over, hvor mange boringer der er lukket, og ikke mindst hvorfor de er lukket.
I november 2010 måtte Skørping Vandværk sløjfe 2 boringer. Grundvandet fra begge boringer var forurenet med pesticider og forskellige nedbrydningsprodukter fra pesticider.
I august 2016 lukkede Vandværket i Skindbjerg fordi man ikke kunne overholde kvalitetskravene til drikkevand. Det skyldes, at grundvandet var forurenet med pesticider. I perioden 2007-2013 er der blevet påvist indhold af 8 forskellige pesticider i drikkevandet. Desuden har indholdet af BAM (et ukrudt bekæmpelsesmiddel) været 3 gange højere end drikkevandskvalitetskravet tillader.
Det er konkrete eksempler. For os er det bydende nødvendigt, at der iværksættes indsatser, hvis vi skal have rent drikkevand i fremtiden i hele Rebild Kommune.
Hvordan sikrer vi rent drikkevand i fremtiden? Hvilke udfordringer står vi overfor? Hvilke løsninger er der brug for, hvis vi skal kunne tackle udfordringerne? Og hvordan er de forskellige synspunkter og anbefalinger i forhold til de udfordringer vi står overfor?
Vores svar er økologisk omstilling.
Forurenet drikkevand er ifølge undersøgelser, det miljøproblem der bekymrer danskerne mest.
Enhedslisten Rebild vælger at sætte skarpt på problemerne.
Mandag den 6. marts klokken 19.00 på Kulturstationen i Skørping arrangerer Enhedslisten Rebild offentligt møde. Kom og mød Enhedslistens Miljøordfører Maria Reumert Gjerding. Mødet handler om drikkevand og andre aktuelle miljøspørgsmål.
Mødet er samtidig startskuddet på Enhedslistens kommunale valgkamp.
Bent Skovgaard Olsen; Sdr. Kirkevej 4, 9520 Skørping; Byrådsmedlem Enhedslisten Rebild
Emilie Rejnhold Søndergaard; Cimbrervej 1 Rebild, 9520 Skørping. Byrådskandidat Enhedslisten Rebild

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Måske millionær: Har du været forbi Dagli' Brugsen i Øster Hornum efter en lottokupon? - Rebild

- Læringslokomotivet i dialog med unge og forældre - Rebild

- Rebild Vandrerhjem varmer op til jubilæum - Rebild

- Nordjyske virksomheder spejder mod Norge - Rebild

- Pengeregn over Borremose Erhvervsefterskole - Nørager

- Skoleeleverne i Rebild: Ja tak, til mere bevægelse i dagligdagen - Rebild

- Farver i Rebild Taekwondo Klub - Rebild

- Mulighed for indvinding af mere grus og sand i Siem Skov - Råstofplan vedtaget

- Susanne Zimmer udstiller acrylbilleder i Rotunden i maj - Skørping

- En aften i høj-bælternes tegn - Skørping

- Generalforsamling og sæsonafslutning - Terndrup

- Forårets sidste koncert - KulturStationen Skørping

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld