Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Det bedste resultat i årevis i Danske Andelskassers Bank A/S

Aalborg
Tirsdag 28. februar 2017 kl. 06:20

Det bedste resultat i årevis i Danske Andelskassers Bank A/S

.
Danske Andelskassers Bank har netop offentliggjort resultatet for 2016, og bankens adm. direktør kan i den forbindelse glæde sig over, at der med et plus på 50 mio. kr. før skat er tale om det bedste resultat i årevis for banken. Faktisk er der tale om en forbedring på hele 61 mio. kr. i forhold til resultatet i 2015, og der er en positiv udvikling over stort set hele linjen. Banken betegner resultatet som acceptabelt.

Danske Andelskassers Bank har netop fremlagt sit årsregnskab for 2016. Resultatet lyder på et overskud på 50 mio. kr. før skat, hvilket er en mærkbar fremgang på 61 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Fremgangen skyldes hovedsageligt en stigning i netto rente- og gebyrindtægterne, et fald i omkostningerne og ikke mindst faldende nedskrivninger. På minussiden er resultatet især påvirket af et kurstab i årets 1. kvartal på 39 mio. kr. på bankens aktier i Sparinvest Holdings, en hensættelse på 23 mio. kr. vedrørende tilpasninger af bankens organisation samt betydelige udgifter i forbindelse med bankens ekstraordinære generalforsamling i december 2016

”På udlånssiden fortsætter vi den positive udvikling, og det er lykkedes at øge udlånet med 7 % siden slutningen af 2015 på trods af et særdeles konkurrencepræget marked – og det vel at mærke samtidig med, at vi har fastholdt en fortsat høj kreditkvalitet. At bankens renteindtægter af udlån alligevel er faldet trods den betydelige stigning i udlånet understreger blot den meget skarpe priskonkurrence, der er på området,” siger adm. direktør Jan Pedersen i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Basisindtjeningen endte på 163 mio. kr. mod 130 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til en stigning på 25 % og ligger inden for det forventede interval for 2016.

Det er især på nedskrivningssiden, der er store fremskridt at spore. Faktisk falder ban-kens nedskrivninger på udlån med hele 45 % fra 188 mio. kr. i 2015 til 65 mio. kr. i 2016.

”Vi har over en periode oplevet forbedrede økonomiske vilkår for dansk landbrug, og det er noget, der kan mærkes i en bank som Danske Andelskassers Bank, der på grund af bankens oprindelse og historik altid har haft en høj andel af udlån til landbrugssektoren. Derfor har de senere års økonomiske krise i dansk landbrug været særligt dyr for os i form af høje nedskrivninger. Vi forventer, at de forbedrede rammevilkår også vil føre til lavere nedskrivninger på landbrug i det kommende år, og selv om der naturligvis fortsat vil være landbrugsbedrifter, som er økonomisk udfordrede, ser det alt i alt positivt ud for udviklingen i dansk landbrug i 2017,” vurderer Jan Pedersen.

”I 2017 vil vi først og fremmest have fokus på at fortsætte den positive udvikling af forretningen, så vi i endnu højere grad kan virkeliggøre de vigtigste mål i bankens strategi: At sikre os livstidskunder og skabe reel værdi for såvel kunder som lokalsamfund. Vi tror fuldt og fast på, at gode og nære kunderelationer altid vil være moderne, og det er samtidig der, vi som bank er allerstærkest og kan være med til at gøre en betydelig forskel,” slutter den administrerende direktør.

Danske Andelskassers Bank forventer en basisindtjening mellem 130 – 170 mio. kr. i 2017. At forventningerne er en anelse lavere end i 2016 skyldes blandt andet øgede IT-investeringer i 2017 som følge af digitaliseringen af flere og flere bankprocesser – investeringer, som på sigt forventes at ville føre til effektiviseringer af bankens processer og forbedrede muligheder for kunderne.

Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank er en børsnoteret bank, der har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse i 1915. Banken har under navnet Andelskassen 17 filialer, tre erhvervscentre og et landbrugscenter beliggende i Jylland og på Fyn. Der er ca. 360 medarbejdere, og hovedkontoret ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Danske Andelskassers Bank tager ansvar for en bæredygtig udvikling sammen med sine kunder og de samfund, banken er en del af. Læs mere på www.andelskassen.dk.



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Tabt gods og uheld skaber problemer og kø på E45 Nordjyske Motorvej - Aalborg

- Sprit- og narkobilist anholdt - Aalborg

- Står du på ventelisten? Der åbnes for flere pladser i dag - Aalborg

- Forældre øremærker børnepengene: Det er blevet stor shoppedag i Aalborg - Aalborg

- Kæmpe åbningsfest: NORMAL åbner på Tornhøjvej i Aalborg - Aalborg

- Aalborg-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning - Aalborg

- Over Kæret: Muligt stenkast fra motorvejsbro - Aalborg

- Snør skoene - WALKin Nordjylland vender tilbage til Aalborg - Aalborg

- Vækker stadig stor bekymring: Selvbestemmelse vs. trafiksikkerhed ved kørekortfornyelse hos ældre bilister - Aalborg

- Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag - Aalborg

- Forbrugerrådet Tænk søger frivillige gældsrådgivere i Aalborg - Aalborg

- Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld