Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Nyt nordjysk ledertalentprogram går i luften

nordjylland
Torsdag 9. marts 2017 kl. 08:53

Nyt nordjysk ledertalentprogram går i luften

.
Talent Nord, der er et nyt ledertalentprogram skabt af 9 nordjyske kommuner og regionen, går i luften fredag 10. marts. Der holdes kick-off seminar i Radiosalen i Aalborg Kultur- og Kongrescenter kl. 09.30-15.00. Pressen er meget velkommen.

Et unikt samarbejde
- Det er jo på mange måder et unikt samarbejde, fordi vi som landsdel har valgt at tage ansvar, forpligte hinanden og i fællesskab lave et forløb, der skal udvikle morgendagens ledere, siger Aalborg Kommunes kommunaldirektør Christian Roslev og supplerer,

- Kompleksiteten i mange offentlige lederes hverdag er stigende. Innovation, samskabelse, teknologi og ressourcer er blot nogle af en lang række begreber, som skal tænkes ind i opgaveløsningen. Talent Nord klæder kommunale og regionale ledere på til at handle på de udfordringer – og muligheder – der følger med.

Videndeling i højsædet
Udover at muliggøre et langt mere strategisk og målrettet arbejde med talentudvikling og afhjælpe rekrutteringsvanskeligheder på lederområdet, danner Talent Nord også grobund for synergi.

- De ledere, der deltager på uddannelsen sidder inde med masser af erfaring og kompetencer. Talent Nord etablerer en platform, hvor videndeling og det at lære fra sig er i højsædet. Jeg tror, at vi kan vinde rigtig meget ved at kigge hinanden lidt over skuldrene, afslutter kommunaldirektøren.

Store forventninger
Heidi Bredkær Juul-Olsen, der er er afdelingsleder i Hjørring Kommunes Børne og Undervisningsforvaltning er med ombord på det første Talent Nord hold, og hun glæder sig,

- Jeg har store forventninger til min egen læring gennem forløbet, og jeg ser frem til at beskæftige mig med nogle spændende og højaktuelle emner inden for ledelsesfeltet. Især den vekselvirkning, der er mellem holdundervisning og mesterlære i min egen organisation, synes jeg er utrolig tiltalende, fortæller Heidi og fortsætter,

- Herudover håber jeg på at blive inspireret, udfordret og udviklet som leder, sideløbende med at jeg udvider mit netværk og dermed mine muligheder for at samarbejde og sparre med ledere fra de andre nordjyske kommuner og Region Nordjylland.


Talent Nord – kort og godt
• Et ledertalentforløb skabt af Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerland Kommune, Jammerbugt Kommune, Morsø Kommune, Aalborg Kommune og Region Nordjylland.
• Det først hold ledertalenter begynder på uddannelsen 10. marts 2017 og afslutter 1. marts 2018.
• Programmet afvikles i et samspil mellem seks moduler og på arbejdspladsen, hvor nærmeste leder agerer mentor for ledertalentet. Talentet deltager på følgende undervisningsmoduler: Ledelse gennem kerneopgaven Innovationsledelse, Talentledelse, Ledelseskommunikation, Ledelse gennem eksekvering og resultatskabelse samt Ledelse gennem netværk og samskabelse.
Læs mere på www.talentnord.dk







© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Konfirmationsfesten stikker af i pris - forældre tror ofte, at prisen kun bliver det halve - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Oplev Jada på Grøn 2024 i Aalborg - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris i Aalborg - Aalborg

- Familieforestillinger hitter hos Aalborgenserne - Aalborg

- Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet - Aalborg

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

- TrygFonden støtter brobygningskoncept i Aalborg - Aalborg

- S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj - Aalborg

- Bilist taget for at køre narkokørsel - igen - Aalborg

- Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld