Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Rebild

En særdeles aktiv weekend er godt overstået i Siem Forsamlingshus

Siem
Onsdag 22. marts 2017 kl. 06:23

En særdeles aktiv weekend er godt overstået i Siem Forsamlingshus

.
Af Hanne Sørensen

Fredag var der fællesspisning med efterfølgendene koncert med Troubadour Tour.
40 havde valgt at komme til fredagens fællesspisning, hvor det var de unge kræfter der stod bag aftenens menu. Stinne Roed Sørensen og Helle Frost havde lavet italienske kødboller i tomatsovs, som blev serveret med frisk pasta og dejlig salat. Til desserten var der italiensk is og der var ros til kokkene for den dejlige mad.
Efter maden startede koncerten med Troubadour Tour. Vi var alle meget spændte på hvad de havde at byde på. Erling Rask og Henrik Koitszch leverede en fremragende koncert. Genremæssigt kunne man godt lave sammenligninger med Johnny Madsen og Allan Olsen ved nogle af numrene. Det var meget nærværende og absolut en anbefaling værdigt.

Lørdag og søndag stod i rytmen og musikkens tegn. Her var der inviteret til STOMP, og der var fuldt hold begge dage. Dagene vekslede mellem rytmisk bevæglse med Birgitte Foldager som instruktør og musik på spande, tønder, koste, osv. med Linette Riber som instruktør.
Det var 2 dejlige dage, hvor svenden sprang og latteren lød. Sammensætningen af børn og voksne, var dynamisk og alle blev rystet godt sammen. Børnene var lynhurtige til at huske og gøre alt hvad der blev vist, vi lidt ældre noget langsommere, men det fik jo også smilene frem på læberne, og alle var imponerede over hvor meget der blev lært på blot 2 dage. I hver en pause, gik snakken lystigt på kryds og tværs.
Begge dage var der fuld forplejning med lækre sandwich, frugt, drikkevarer osv.
STOMP- weekenden var blevet mulig, da Rebild Kommune sidste år havde en pulje penge som forsamlingshusene kunne søge, hvis de havde en idé til et ”Usædvanligt arrangement”.
Bestyrelsen for Siem Forsamlingshus havde spurgt i ”baglandet” om der var nogle gode ideer og Maria Ohrt-Nissen var ikke sen til at foreslå STOMP. At alle i bestyrelsen så måtte google sig frem til hvad det nu var for noget, er en anden sag.
I Siem havde vi lagt vægt på, at det gerne måtte være noget for alle aldre og på tværs af byerne og det må man sige blev indfriet. Der var deltagere fra Siem, Terndrup, St. Brøndum, Hellum, Støvring, Hobro, ja sågar fra Århus og København og alderspændet gik fra 5 -76 år.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Måske millionær: Har du været forbi Dagli' Brugsen i Øster Hornum efter en lottokupon? - Rebild

- Læringslokomotivet i dialog med unge og forældre - Rebild

- Rebild Vandrerhjem varmer op til jubilæum - Rebild

- Nordjyske virksomheder spejder mod Norge - Rebild

- Pengeregn over Borremose Erhvervsefterskole - Nørager

- Skoleeleverne i Rebild: Ja tak, til mere bevægelse i dagligdagen - Rebild

- Farver i Rebild Taekwondo Klub - Rebild

- Mulighed for indvinding af mere grus og sand i Siem Skov - Råstofplan vedtaget

- Susanne Zimmer udstiller acrylbilleder i Rotunden i maj - Skørping

- En aften i høj-bælternes tegn - Skørping

- Generalforsamling og sæsonafslutning - Terndrup

- Forårets sidste koncert - KulturStationen Skørping

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld