Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Rebild

Lokale investorer bakker op om lokalt iværksætteri med kompetencer og kapital

Rebild
Torsdag 30. marts 2017 kl. 05:37

Lokale investorer bakker op om lokalt iværksætteri med kompetencer og kapital

.
Som iværksætter står du ofte alene med en lang række svære beslutninger og udfordringer – det ønsker en række lokale investorer i Rebild Kommune at gøre op med via Rebild Erhvervs Invest

Rebild Erhvervs Invest skabes for at understøtte de mange gode initiativer og indsatser, der via Business Rebild allerede eksisterer for kommunens iværksættere. Via Rebild Erhvervs Invest åbner investorerne op for deres netværk og kompetencer, men samtidig også muligheden for medfølgende kapital af egne midler. Ambitionen er at skabe endnu mere vækst og at kunne yde en ekstra dedikeret indsats overfor de iværksætteridéer, der har stort potentiale, men samtidig vil kunne gavne af forretningsmæssig sparring og erfaring.
- Mange iværksættere er specialister, men mangler måske de rette kommercielle kompetencer og netværk. Med Rebild Erhvervs Invest får vi nu mulighed for at sammenkoble erfaring og den gode idé, så vores iværksættere her i Rebild Kommune får tilknyttet de kompetencer og den kapital, der skal til, for at de vækster endnu stærkere med deres virksomheder, udtaler Erhvervs- og Turistchef Jane Bejlegaard Lindberg.

To gange om året indkaldes investorerne til pitchsessioner, hvor iværksætterne præsenterer deres virksomhed, kapital- og kompetencebehov overfor panelet af investorer. Opnår iværksætteren fortsat interesse, mødes parterne efterfølgende og drøfter det videre forløb og udviklingspotentialer for virksomheden.
For at komme i betragtning til kommende pitch-sessioner, skal man omkring konsulenterne i Business Rebild, som kan hjælpe med at kvalificere både forretningsplan, budgetter og kapitalbehov, som er krav for at åbne dørene op til investorerne.

Evnen til at tiltrække viden og kapital er væsentlig for iværksætteres vækstpotentialer. Business Rebild har i mange år drevet et mentorkorps, hvor mentorerne frivilligt tilbyder deres kompetencer og viden i op til 10 timer overfor virksomheden. Rebild Erhvervs Invest er en naturlig videreudvikling af mentortanken, der i endnu højere grad forpligter mentor og mentee-virksomhed.
- Alle investorer i panelet har erfaring med vækst og udvikling af virksomheder, så vi kender til mange af de udfordringer og krav, som nye iværksættere stilles overfor. Drivkraften for os er at kunne bidrage til, at iværksætterne får en bedre og hurtigere opstart, men naturligvis også at kunne tage medejerskab i spændende nye udviklingsprojekter, udtaler Esben Nielsen fra Quantum i Støvring.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Måske millionær: Har du været forbi Dagli' Brugsen i Øster Hornum efter en lottokupon? - Rebild

- Læringslokomotivet i dialog med unge og forældre - Rebild

- Rebild Vandrerhjem varmer op til jubilæum - Rebild

- Nordjyske virksomheder spejder mod Norge - Rebild

- Pengeregn over Borremose Erhvervsefterskole - Nørager

- Skoleeleverne i Rebild: Ja tak, til mere bevægelse i dagligdagen - Rebild

- Farver i Rebild Taekwondo Klub - Rebild

- Mulighed for indvinding af mere grus og sand i Siem Skov - Råstofplan vedtaget

- Susanne Zimmer udstiller acrylbilleder i Rotunden i maj - Skørping

- En aften i høj-bælternes tegn - Skørping

- Generalforsamling og sæsonafslutning - Terndrup

- Forårets sidste koncert - KulturStationen Skørping

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld