Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Rebild

Rebild Kommune fejrer tilflytter nummer 29.500

Rebild
Tirsdag 4. april 2017 kl. 15:53

Rebild Kommune fejrer tilflytter nummer 29.500

.
Der var lutter store smil, da Camilla og Jacob, nytillflyttere til Støvring, blev budt velkommen af Rebild Kommunes borgmester på familiens nye matrikel på Bæveren i Støvring.
Rebild Kommune, 15 km syd for Aalborg oplever i disse år rekordtilvækst. Det på et tidspunkt, hvor de fleste nordjyske kommuner oplever tilbagegang eller stagnation i befolkningstilvæksten. 3. april kunne kommunens borgmester således hilse velkommen til borger nummer 29.500. Det svarer til en befolkningsfremgang på 700 borgere siden januar 2014.

Borger nummer 29.500
Foråret har bragt en god nyhed med sig for den nordjyske Rebild Kommune, der i foråret 2014 nedskrev en målsætning om at trodse både Danmarks statistiks stagnerende prognoser og slå befolkningsrekorden i kommunen. Målet var 29.500 borgere ved udgangen af 2017, hvilket for den lille kommune ville kræve en rekordtilvækst på cirka en procent årligt, svarende til ekstra 700 nettoborgere på under tre år. En relativt højere vækst end selv Aalborg Kommune.

Borgmester, Leon Sebbelin, mener, at en øget synlighed er en af hovedårsagerne til befolkningstilvæksten:
”I 2013 og 2014 lavede vi borgertilfredsundersøgelser, der påviste en generel tilfredshed hos vores borgere. Produktet var med andre ord o.k., og skulle blot markedsføres noget mere, da der ifølge en kendskabsanalyse, ikke var så mange uden for kommunegrænsen, der kendte os dengang. Siden har vi øget synligheden med strategisk kommunikation og markedsføring."

På spørgsmålet om hvorfor borger nummer 29.500 havde valgt Rebild Kommune, falder svaret prompte fra Jacob Werner Sand Nielsen, der er gift med Camilla og far til Anton på snart to,
"Udsigten til den fantastiske natur var helt klart en ting - blandt mange - der medvirkede til at vi byggede hus her".
Dermed ligger Camilla og Jacob på linje med mange andre tilflyttere der peger på nærhed til naturen som en væsentlig faktor når de vælger at flytte til Rebild Kommune.

Som et led i en strategisk indsats har Rebild Kommune siden arbejdet hårdt for at gøre området mere kendt uden for kommunegrænsen. Placebrandet Triatland Rebild, oplevelseskalenderen Oplevrebild.dk, Business Rebild, Rebilds Rigtige Mænd, Rebilds Rigtige Byrødder og Rebilds Rigtige Kvinder er blandt nye stærke sub-brands, der har givet afsæt for at fortælle gode historier om det attraktive område lige syd for Aalborg.

Tæt på alting
Siden februar har Rebild Kommune kørt ambassadørkampagnen "Tæt på alt", hvor egne borgere fortæller om deres valg af Rebild som bosted.
Borgernes fortællinger om valget af Rebild Kommune suppleres af en kontant rabat på 30 %, på alle kommunale byggegrunde uden for Støvring by. Alle kampagner er udarbejdet i kommunens egen kommunikationsafdeling.

Promotion-filmen Jagt Lykken i Triatland, der kørte i biografer og reklamesports på TV2 tilbage i 2015, var skrevet og instrueret internt, selv skuespillerstaben bestod af kommunale medarbejdere. Den aktuelle ambassadør-kampagne, har et lignende lokalt islæt, da det er kommunens egne borgere, der i annoncer på tværs af medier, fortæller om deres valg af Rebild som bo-kommune.

"Vi tror vi lykkes med bosætningsmarkedsføringen fordi kampagnerne er blevet til i kommunen, med medvirken af egne medarbejder og borgere. Det gør vores markedsføring troværdig og det lader til at virke, udtaler, kommunikationskonsulent og brand-ansvarlig, Thomas Dahl Nordlund.
Siden kampagnens start har kommunen solgt 12 byggegrunde i Rebild Kommune på blot to måneder, heraf hele otte kommunale byggegrunde i kommunens mindre byer. Samtidig melder lokale ejendomsmæglere om rekordsalg i foråret, så alt i alt, lader det til, at den større synlighed, som forventet, øger tilflytningen.


Om Rebild Kommune
Med lidt under 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og IC3...



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Læringslokomotivet i dialog med unge og forældre - Rebild

- Rebild Vandrerhjem varmer op til jubilæum - Rebild

- Nordjyske virksomheder spejder mod Norge - Rebild

- Pengeregn over Borremose Erhvervsefterskole - Nørager

- Skoleeleverne i Rebild: Ja tak, til mere bevægelse i dagligdagen - Rebild

- Farver i Rebild Taekwondo Klub - Rebild

- Mulighed for indvinding af mere grus og sand i Siem Skov - Råstofplan vedtaget

- Susanne Zimmer udstiller acrylbilleder i Rotunden i maj - Skørping

- En aften i høj-bælternes tegn - Skørping

- Generalforsamling og sæsonafslutning - Terndrup

- Forårets sidste koncert - KulturStationen Skørping

- Popkorn til Rebild Taekwondo Klub - Rebild

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld