Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Grøn 2017 præsenterer: Scarlet Pleasure

aalborg
Fredag 21. april 2017 kl. 06:16

Grøn 2017 præsenterer: Scarlet Pleasure

.
Koncertturnéen Grøn er klar med endnu en tilføjelse til programmet. Denne gang er der tale om et af de mest succesrige danske popbands nemlig trioen Scarlet Pleasure, som skal med rundt i landet, når karavanen kører fra den 20. juli 2017

For 35. gang kører Grøn land og rige rundt med cremen af dansk musik. I sidste uge kunne koncertkaravanen løfte sløret for Rasmus Seebach som første navn til årets program, og i dag tilføjes poptrioen Scarlet Pleasure. Der er altså allerede store navne på spil, når Tuborg og Muskelsvindfonden rykker ud med gode livekoncerter, kolde øl og masser af hygge, fest og fællesskab.

Scarlet Pleasure består af sanger Emil Goll, trommeslager Joachim Dencker og bassist Alexander Malone. Gruppen har siden 2014 stået for massive radiohits og masser af vilde live-optrædener med bl.a. hits som ”Heat” og den for nyligt udsendte ”Deja Vu”, der har indtaget en imponerende 7. plads på den danske Spotify-liste.

Et stort, grønt stempel
Det er første gang Scarlet Pleasure skal spille på Grøn – noget bandet ser frem til med stor forventningsglæde:

”Dem, der spiller på Grøn er store artister – det er jo nogle kæmpe kunstnere, der gennem tiden har spillet der. Så at blive en del af dén familie og være med rundt og spille de her steder, det sætter vi vildt stor pris på. Det er noget vi har snakket om i lang tid, og vi er vildt taknemmelige over at have fået den mulighed,” fortæller Alexander.

”Det er sådan et stort stempel – et stort, grønt stempel,” supplerer Joachim.

Noget der er større end én selv
Trioen glæder sig især til at opleve det fællesskab, der opstår på Grøn-koncerterne. Et fællesskab de har hørt meget om fra deres musikalske kollegaer, der i løbet af årene har været med rundt på touren:

”Det bedste ved at komme ud og spille på Grøn bliver at opleve det fællesskab, som vi har hørt så meget om. Både artisterne imellem, men også med de frivillige. Der kommer ligesom en hold-spirit, og man gør det for noget, der er større end én selv,” fortæller Emil med henvisning til, at alt overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe plads til forskelle i samfundet.

Grøn har siden 1983 turneret rundt i landet med et godt og enkelt koncept: Venner og familie samles til en festlig og hyggelig dag med god livemusik, hvor det hele går til et godt formål. Det har siden vokset sig til en vaskeægte sommertradition for publikum såvel som frivillige og er en af de største musikbegivenheder herhjemme.

I løbet af foråret offentliggøres flere navne til årets koncerter på Grøn.


Grøn turnéplan 2017:
20/7 – København
21/7 – Kolding
22/7 – Aarhus
23/7 – Aalborg
27/7 – Esbjerg
28/7 – Odense
29/7 – Næstved
30/7 - København



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Kender du Else, Birthe og Kirsten? - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Popstjerneskuddet DAYYANI gæster Aalborg - Aalborg

- Dårligt nyt for nordjyske pendlere - Aalborg

- Ny rapport afslører skræmmende nyt om børns skærmvaner - hvordan ser det ud for dine børn? - Aalborg

- Bar i Aalborg får kritik for opfordring til druk - Aalborg

- Kender du en aalborgensisk ildsjæl, der skal indstilles til Bæredygtighedsprisen 2024? - Aalborg

- Ude af huset og akut brug for toiletbesøg? Nyt kort kan blive redningen for mange - Aalborg

- Lad bilen stå hvis du er i tvivl: Straffen for spirituskørsel - Aalborg

- Nationalt udspil henter inspiration i Aalborg - Aalborg

- Borger tog sagen om parkering i egen hånd med hærværk - Aalborg

- Nordjyllands Politi søger vidner til færdselsuheld på Humlebakken - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld