Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

The Minds of 99 spiller på Grøn 2017

aalborg
Onsdag 10. maj 2017 kl. 10:32

The Minds of 99 spiller på Grøn 2017

.
I dag tilføjes det hæsblæsende rockband The Minds of 99 til rækken af artister, der skal med på Grøn, når karavanen kører for 35. gang til sommer. I løbet af foråret er Rasmus Seebach, Scarlet Pleasure, Sivas // Ukendt Kunstner og senest Christopher blevet skrevet på plakaten til dette års grønne koncerter.

Grøn er altid en garanti for det mest populære danske musik, og derfor er der også både pop, hiphop, R’n’B og nu også rock at finde på programmet. The Minds of 99 slutter sig til årets grønne line-up, og de glæder sig til at skulle med rundt i alle byerne til sommerens koncerter.

Vi har hørt det handler om fællesskab
Det er Tuborg og Muskelsvindfonden der for 35. år i træk arrangerer de grønne koncerter, hvor al overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde, og det er altid en særlig oplevelse for artister at være med for første gang. The Minds of 99 ser frem til at blive en del af det grønne fællesskab:

”Vi har hørt en masse om, at det at spille på Grøn handler meget om fællesskab. Både ved at hænge ud med de andre der spiller, men også med dem der arbejder på Grøn, og dem der er frivillige. Det glæder vi os til at opleve. Det bliver det fedeste at være på landevejene med alle de andre bands. Jeg tror det bliver en kæmpe fest,” fortæller forsanger i The Minds of 99 Niels Brandt.

Vores musik er for alle
The Minds of 99 har ry for at spille livekoncerter med masser af energi, og for et publikum der lever sig ind i musikken. På Grøn vil de komme til at stå overfor omkring 150.000 publikummer fra hele landet, som både kommer for at høre deres hæsblæsende rockmusik, men også det pop, hiphop og R’n’B, der er på programmet.

”De sidste tre år har vi spillet på rigtig store scener rundt på landets festivaler, og det her er faktisk en af de sidste store ting, som vi ikke har prøvet endnu. Vi glæder os også rigtig meget til at komme ud til et bredere publikum. Vi har altid ville have, at vores musik er for alle, og det hænger vores koncert på Grøn rigtig godt sammen med,” fortsætter Niels Brandt.

Frivillige er optur
Udover det stærke line-up er noget af det særlige ved den grønne karavane, at den bevæger sig rundt med mere end 700 hårdtarbejdende frivillige. Flere af medlemmerne i The Minds of 99 har selv prøvet at arbejde frivilligt, og de synes kun det er en god ting, at det er frivillige, der får hjulene til at køre rundt på Grøn:

”Jeg synes det er flot, det må jeg sige. Det er f*cking optur, at det er frivillige, der står for det meste,” fortæller trommeslager i The Minds of 99 Louis Barnholdt Clausen.

”Vi glæder os til at møde dem. Rigtig meget. Dét at man kan få stablet noget så stort på benene med frivillige kræfter – at der er så meget velgørenhed i det – det må skabe en anden atmosfære, end man er vant til fra andre steder,” afslutter Niels Brandt, med dét in mente at al overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe plads til forskelle.

De grønne koncerter er arrangeret af Tuborg og Muskelsvindfonden, som sammen arbejder for, at der skal være plads til forskelle – og det gælder både til koncerterne og i samfundet generelt. Konceptet er godt og enkelt: Venner og familie samles til en festlig og hyggelig dag med god livemusik, hvor det hele går til et godt formål. Det har vokset sig til en vaskeægte sommertradition for publikum såvel som frivillige og er en af de største musikbegivenheder herhjemme.

De sidste navne til Grøn 2017 vil blive afsløret i løbet af den næste måneds tid.


Grøn 2017 line-up:
Rasmus Seebach
Scarlet Pleasure
Sivas // Ukendt Kunsnter
Christopher
The Minds of 99


Grøn turnéplan 2017:
20/7 – København
21/7 – Kolding
22/7 – Aarhus
23/7 – Aalborg
27/7 – Esbjerg
28/7 – Odense
29/7 – Næstved
30/7 - København

THE MINDS OF 99

På bare to albums er den danske rockgruppe The Minds of 99 nået længere end de fleste drømmer om. De seks barndomsvenner gik sammen i 2012 og startede bandet The Minds of 99, det viste sig at være en magisk konstellation, og bandet har på rekordtid sikret sig anmeldernes dybeste respekt, stor mediebevågenhed grundet en kompromisløs tilgang til musikken, vundet flere Danish Music Awards og vundet publikums respekt for anmelderoste koncerter. Heriblandt deres historiske åbning af Roskilde Festivals Orange Scene. En koncert der blev hyldet som den bedste åbning i 20 år.

Danske The Minds of 99 har med to epokeskabende album og mange historiske koncerter sluppet musikken løs på de hjemlige breddegrader. Forsanger Niels Brandts unikke og insisterende væsen har tilråbt sig opmærksomhed langt ud over scenekanten, og i selskab med hans barndomsvenner og nuværende bandmedlemmer, har rockgruppen skabt historiske øjeblikke på de største scener rundt i Danmark. Numre som ”Det Er Knud Som Er Død”, ”Stjerner På Himlen” og ”Et Barn Af Min Tid” er allerede udråbt som ny-klassikere i Danmark og bandet har vundet plads på øverste musikhylde side om side ved de største nationale sangskrivere.

Fakta:
- The Minds of 99 består af Louis Clausen (trommer), Asger Wissing (bas), Anders Folke (guitar), Jacob Bech (programmering, keys), Mikkel Bech-Hansen (trommer, keys), Niels Brandt (vokal).

- Bandnavnet stammer fra KLF-sangen, hvor der bliver sagt ’Mine as a "99"’ - hvilket Niels Brandt hørte som Minds of 99.

Vundne priser

DMA 2016 Årets Gruppe
DMA 2016 Årets Rockudgivelse

Steppeulven 2016 Årets Orkester
Steppeulven 2016 Årets Album – ’Liber’

Carl Prisen 2015 Årets Talent
Carl Prisen 2015 Årets Rock Komponist

Steppeulven 2015 Årets Sang – ’Det Er Knud Som Er Død’

Gaffa Prisen 2015 Årets danske rockudgivelse


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Sig godnat til dyrene i Zoo - og støt kampen mod sclerose - Aalborg

- 4xAalborg Håndbold spillere udtaget af Landstræner Nicolaj Jakobsen - Aalborg

- Søndag er grøn med Nordjyllands Trafikselskab - Aalborg

- Station Aalborg kørt til bygningsbrand på Landdybet - Aalborg

- Nem og sikker medicindosering: Aalborg Kommune vælger dosispakket medicin - Aalborg

- Tirsdagens strømpris - Aalborg

- Slaget skal stå torsdag: Alle mand til Fredericia - Aalborg

- To narkosælgere opdaget i Jomfru Ane Gade - Aalborg

- Skal børnene i skole på fredag? - Aalborg

- Morfin og ADHD medicin stjålet i Reberbansgade - Aalborg

- Konfirmationerne er over os: Har du styr på skattereglerne i forhold til pengegaver? - Aalborg

- Skal du have 'tanket' øsen? Lad op for kun 1 krone per kWh på alle Norlys' lynladere i dag - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld