Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet

Aalborg
Fredag 19. april 2024 kl. 12:00

Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: Det vigtigste er fællesskabet
Administrerende direktør for Louis Nielsen Mads Nygaard var flyvende, da han torsdag den 18. april modtog prisen som Danmarks Bedste Arbejdsplads


Sene åbningstider og ømme fødder på gulvet fjerner ikke smilene fra medarbejderne hos Louis Nielsens 79 butikker i hele landet. Kæden har for andet år i træk fået titlen som Danmarks bedste arbejdsplads

Fællesskab, god stemning og mulighed for faglig udvikling er nogle af de ting, som gør Louis Nielsen til Danmarks bedste arbejdsplads 2024 – for andet år i træk.

Administrerende direktør Mads Nygaard var stolt, da optikerkæden tog førstepladsen i 2023. I år er den stolthed endnu større.

- Arbejdsmiljø og trivsel har været vigtigt for os i mange år. Med en førsteplads i 2023 ville det være let at sige: nu kan vi godt det, og så fokuserer vi på noget andet. Men det handler ikke om førstepladsen for os. Det handler om vores mennesker, og at vi skal passe godt på dem og udvikle trivslen. At vi formår at fastholde en så stor tilfredshed for andet år i træk – det er vi meget stolte af, siger Mads Nygaard.

Smil trods ømme fødder

Den 55-årige direktør har selv 33 års erfaring fra Louis Nielsen, hvor han startede som den første optikerelev og var i den første butik i Aalborg i mange år.

Han er derfor klar over, at åbningstiderne i landets gågader og butikscentre kan være lange, og at fødderne og snakketøjet kan være ømme efter mange timer på butiksgulvet.

- Detailhandelen kan ikke på samme måde som for eksempel kontorarbejdspladser tilbyde bløde stole og fleksible arbejdstider. Men det betyder ikke alt, viser det sig. Vores kolleger i butikkerne udtrykker i undersøgelsen, at det vigtigste for dem er fællesskabet og at føle, man hører til, bliver set som menneske og har mulighed for at udvikle sig, siger Mads Nygaard.

Louis Nielsen har omkring 1000 medarbejdere i alt i 79 butikker og på supportkontoret i Aalborg.

Medarbejdernes stemme:

• Louis Nielsen er kåret som den bedste arbejdsplads for +500 medarbejdere i Danmark 2024 af arbejdskulturorganisationen Great Place to Work. Prisen blev uddelt den 18. april.
• Den anonyme spørgeskemaundersøgelse, som har sendt Louis Nielsen til tops blandt de bedste danske arbejdspladser, er gennemført af Great Place to Work i september 2023.
• Her har 92 procent af medarbejderne i de 79 Louis Nielsen-butikker og på kædens supportkontor svaret på en række spørgsmål inden for temaerne troværdighed, retfærdighed, respekt, stolthed og fællesskab.

Om Great Place To Work:

• Great Place To Work-certificeringen tildeles virksomheder, hvor kulturen på arbejdspladsen kendetegnes af en særlig høj grad af tillid og et generelt positivt arbejdsmiljø. Den er baseret på en lang række data og informationer om virksomheden, herunder anonyme spørgeundersøgelser blandt virksomhedens medarbejdere.
• Great Place To Work er en global virksomhed inden for anerkendelse af arbejdspladser, og hvert år undersøger organisationen tusindvis af virksomheder i 60 lande verden over.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Alt for høj musik i Damstræde - Aalborg

- Indbrud i villa på Landlystvej - Aalborg

- Torsdagens strømpris - Aalborg

- Nye regler fra i dag: Gratis at medbringe i busser og tog - Aalborg

- Rude knust ved indbrud på skole i Nørresundby - Aalborg

- Flere vælger en humanistisk konfirmation - også i Aalborg - Aalborg

- Brandvæsen talstærkt kaldt til Laurits Hauges Vej - Aalborg

- Aalborgenser tiltræder som ny underdirektør i Motorstyrelsen - Aalborg

- 4 år med loppefund i Aalborg skal fejres - Aalborg

- Først røg Danish Air Show - nu ryger også Flyvende Fremtid - Aalborg

- Tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aalborg Universitet: Kan være nøglen til bedre kræftbehandling - Aalborg

- Husk det: S!RENEN og varslingssirenerne testes i dag kl. 12.00 - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld