Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Tide Bus Danmark og Spirii åbner lynladenetværk til den tunge transport i Aalborg

Aalborg
Tirsdag 7. maj 2024 kl. 13:00

Tide Bus Danmark og Spirii åbner lynladenetværk til den tunge transport i Aalborg
Indgang til lynopladning ved Tide Bus Danmark i Aalborg


Mandag d. 13. maj åbner Tide Bus Danmark deres eksisterende lynladeanlæg i Aalborg op for erhvervstransport fra andre virksomheder. Initiativet er taget for at imødekomme den stigende efterspørgsel på opladning til især den tunge trafik.

“Kun én procent af de danske lastbiler kører på el”, var én af hovedoverskrifterne i de danske medier for et par måneder siden. Der er ganske enkelt ikke ladestandere nok til, at vognmændene tør omlægge flåderne.

Den begrænsede infrastruktur har fået busselskabet Tide Bus Danmark til at revurdere planerne for deres aalborgensiske ladenetværk, der inkluderer 130 lynladere.

Tide Bus Danmarks egne elektriske busser benytter primært laderne om natten, hvor busserne ikke er i brug. Selskabet har derfor - for at udnytte kapaciteten mest muligt - besluttet at åbne udvalgte lynladere op, så andre virksomheder kan benytte dem i dagtimerne mod betaling.

Løsningen er kommet i stand i samarbejde med ladeplatformen Spirii, der giver Tide Bus Danmark mulighed for at åbne deres ladestandere op for andre brugere og derved generere en ekstra indtægtskilde. Tide Bus Danmark styrer selv, i hvilke tidsintervaller laderne skal være tilgængelige, hvem der skal have adgang og til hvilke priser.

Steen Rügge, der er administrerende direktør for Tide Bus Danmark, er begejstret for løsningen, der dels bidrager til den elektriske omstilling i lokalområdet og dels kobler sig på virksomhedens strategiske fokusområde om at være innovativ og en del af den grønne omstilling. Derudover bidrager initiativet til selskabets ønske om lønsom drift.

“Det går langsomt med omstillingen af den tunge transport i Danmark, hvilket først og fremmest skyldes, at det er omkostningstungt at investere i infrastruktur og nye elektriske køretøjer. Derfor er jeg glad for, at vi kan bidrage til en løsning, som skaber flere lademuligheder, som andre kan få glæde af,” siger Steen Rügge.

Tore Harritshøj, der er administrerende direktør i Spirii, roser Tide Bus Danmark for at være blandt de første i Danmark til at gøre private ladenetværk tilgængelige for flere og opfordrer andre til at lade sig inspirere.

“Der bliver i øjeblikket opsat rigtigt mange lynladere til omstillingen af den tunge transport. Når denne infrastruktur gøres tilgængelig for andre virksomheder med behov for opladning, bidrager det ikke bare til at accelerere overgangen til bæredygtig transport. Det gør også investeringen til en god forretning for ejerne, som dermed får et incitament til at udbygge infrastrukturen yderligere. Tide Bus Danmark er med dette initiativ gået forrest, og jeg håber, at rigtigt mange andre virksomheder vil følge trop til gavn for både den elektriske omstilling og bundlinjen,” siger Tore Harritshøj.

Det nye ladeanlæg åbner d. 13. maj på Egnsplanvej 100 tæt på det nye supersygehus i Aalborg. Der vil være adgang til opladning i tidsrummet 06:45 – 18:00 på hverdage og fra 06:00 – 20:00 i weekender og på helligdage.

Virksomheder med elektriske køretøjer er velkomne til at benytte faciliteterne. De skal blot rette kontakt til Tide Bus Danmark eller Spirii for at få adgang.

Tide Bus Danmark arbejder allerede nu på at åbne op for flere ladestandere på andre af selskabets ladeanlæg.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Mandagens strømpris - Aalborg

- Har du brug for hjælp til matematik? Så kom på Aalborg Hovedbibliotek - Aalborg

- Fald i unges søgning til erhvervs-uddannelser vækker bekymring - Aalborg

- Danmarks sjoveste farvefest kommer igen til Aalborg - Aalborg

- KLs forebyggelsespris 2024 blev uddelt til årets Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg - Aalborg

- Aalborgensiske paramedicinere og en ambulancebehandler - Aalborg

- Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen - Aalborg

- Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet - Aalborg

- Brand i lejlighed på Teglværks Alle - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- UNMACK drager på soloturne i efteråret 2024 og lægger vejen forbi Aalborg - Aalborg

- Politiet melder klar til karneval - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld