Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Charmerende Cabernet

Fritid
Tirsdag 19. juli 2016 kl. 07:09

Charmerende Cabernet

.
Der var sejr til en sydaustralsk Cabernet Sauvignon i denne uges test.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Denne uges testvinder blev Sorby Adams Jellicoe Cabernet Sauvignon 2012, som forhandles af Skjerning Vinimport til en pris af 119 kr. ved 6 stk. En sydaustralsk pleaser fra Eden Valley, beliggende mellem de mere kendte naboer Barossa Valley og Adelaide Hills. En egn som domineres af Shiraz og Riesling, men, som testen viste, også har fremragende Cabernet Sauvignon vine. En stilren og saftig sag med varm næse med runde solbær- og kirsebærnoter og flamboyant og indsmigrende mund med cremede noter af toast, mokka og solbærmarmelade pakket ind i diskrete fadtoner og bløde tanniner. Super køb.

Testvinder
Sorby Adams Jellicoe Cabernet Sauvignon 2012
******
Forhandler: Skjerning Vinimport
Pris: 119 kr. ved 6 stk

Andre anbefalede vine:

Sorby Adams Eden Valley Jellicoe Riesling 2013
*****
Forhandler: Skjerning Vinimport
Pris: 95 kr. ved 6 stk
Kommentar: Utrolig blød og behagelig australsk Riesling med revet citrusskal i næsen og delikat let sødmefuld mund med honning og lemon tilsat et strejf af mineralitet og grape i den lange forfinede eftersmag.

D`Arenberg The Noble Boytryotinia Fuckeliana 2015
******
Forhandler: eriksorensenvin.dk
Pris: 99,95 kr. ved 6 stk
Kommentar: Rig og intens australsk ædelsød vin på højt niveau. Intensiv næse med markant præg af ananas og mango tilsat et strejf af citrus, som går igen i den cremede intensive mund tilsat pæne mængder lynghonning, ristede nødder og frisk syrestrejf. Stor fornøjelse.

Pipoli Basilicata Rosato 2015
*****
Forhandler: Høj Larsen Vinimport
Pris: 65 kr. ved 6 stk
Kommentar: Lækker frisk og imødekommende italiensk rosé med herbal næse og oceaner af frisk hindbær og jordbær i den tætte mund. Herlig sommervin.

Maurizio Ponchione Gundin Langhe Chardonnay 2013
*****
Forhandler: Skjerning Vinimport
Pris: 90 kr. ved 6 stk
Kommentar: Let og elegant norditaliensk Chardonnay med vægten lagt på frugt snarere end fad. Floral næse og blød mund med toner af citrus, pære og fersken med let mineralsk præg i den lange eftersmag.

The Cup & Rings Albarino 2013
*****
Forhandler: d-wine.dk
Pris: 99 kr. ved 6 stk
Kommentar: Spansk hvidvins charmør med æblecider og hyldeblomst i næsen og frisk mund med pikant syre og toner af pomelo, flint og røg. Godt køb til prisen.

Maurizio Ponchione Albazzi Spumante Brut
*****
Forhandler: Skjerning Vinimport
Pris: 145 kr. ved 6 stk
Kommentar: Blød og behaglig, men samtidig kødfuld Spumante, med intens aromatisk næse, sprød mund med delikat underspillet dosage og toner af kvæde og pære og en snert af toast og grape i den lange eftersmag.

Cigales Carreduenas 2015
*****
Forhandler: d-wine.dk
Pris: 89 kr. ved 6 stk
Kommentar: Dejlig krydret og livlig spansk rose med pirrende næse med noter af fyrretræsskov og ristede nødder og flot frugtdomineret mund med dominans af røde bær og krydrede noter af estrogan og timian.

Alamos Malbec Rosé 2015
******
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 54,95 kr. ved 12 stk
Kommentar: Argentinsk Rosévin som både hvad udseende og smag angår minder om langt dyrere vine fra Provence. Skovbund i næsen og delikat mund med mineralsk bid og noter af ristede nødder, hindbær og brombær pakket ind i delikat syre. Super lækker sag

Monte del Fra Ca del Magro 2014
*****
Forhandler: Propperiet
Pris: 98,69 kr. ved 6 stk
Kommentar: Flot cremet og viril hvidvin fra Monte del Fra med ristede noter i næsen og fedmefuld mund med underspillet syre og pæne mængder kokos, fersken, hø og vanilje og let mineralsk strejf i eftersmagen. Når ikke helt højderne fra forrige årgang, men stadig et rigtigt godt køb.

Mure Clos Saint Landelin Alsace Grand Cru Riesling 2013
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 259,75 kr.
Kommentar: Kraftig og fedmefuld Riesling på højt niveau med pirrende næse med noter af lime, flint og lynghonning og intensiv sprød mund med noter af modne pærer, ananas og citrus pakket ind i sirlig syre. Stor fornøjelse.

Champagne Canard Duchene Brut Millésime 2008
******
Forhandler: Kvickly
Pris: 189 kr.
Kommentar: Flot vintage Champagne med indsmigrende aromatisk næse, sprød mund med delikate brødnoter og toner af moden pære, fersken og ristede mandler og let stålsat og mineralsk eftersmag pakket ind i sarte bobler.

Botijo Rojo Garnacha Roble 2012
*****
Forhandler: Kjær Sommerfeldt
Pris: 99 kr.
Kommentar: Lækker opulent spansk Garnacha med varm næse med noter af kirsebær og marcipan, cremet og krydret mund med masser af solmodne kirsebær pakket ind i toner af vanilje, tobak og trøffel. Godt køb.

Montecappone Utopia Riserva Bianco 2011
*****
Forhandler: AndrupVin.dk
Pris: 149 kr. ved 6 stk
Kommentar: Delikat mellemitaliensk hvidvin med indsmigrende næse af græs og citrus og cremet mund toner af pære og ananas tilsat let flintede noter i den lange eftersmag. Godt køb til prisen

Maurizio Ponchione Monfrini Barbera d´Alba 2011
*****
Forhandler: Skjerning Vinimport
Pris: 119 kr. ved 6 stk
Kommentar: Flot Barbera med let støvet næse med noter af læder og tobak og rustik mund med faste tanniner og generøse mængder sort frugt tilsat underspillede noter af vanilje, sort peber og lakrids.

Fantini Farnese Montepulciano d´Abruzzo 2015
******
Forhandler: Høj Larsen Vinimport
Pris: 59 kr. ved 6 stk
Kommentar: Lækker italiener med mørke kirsebær og peber i næsen, blød og besnærende mund med noter af marcipan, peber og mørk chokolade pakket ind i landevejsstøv. Godt køb til prisen.

PradoRey Red Tempranillo Merlot Ribera del Duero 2015
*****
Forhandler: Holte Vinlager
Pris: 55 kr. ved 6 stk
Kommentar: Pæn mellemfyldig Ribera del Duero med brombær og hvid peber i næsen og tæt mund med bløde tanniner og noter af lakrids, peber og bitter chokolade. Godt køb til prisen

Pago de Cirsus Oak Aged 2013
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 75 kr. ved 2 stk
Kommentar: Blød og besnærende Merlot domineret spansk sag med brombær og blåbær i næsen og fyldig og elegant mund med perfekt afstemt fad som omfavner vinens noter af brombær, tobak og espresso. Tæt på seks stjerner.

Cantine de Falco Serre di Santelia Squinzano 2014
******
Forhandler: Haller Vine samt Vin & Vin
Pris: 70 kr. ved 6 stk
Kommentar: Superflot og indsmigrende syditaliensk sag med masser af sol og charme. Rosiner og læder i næsen og silkeblød mund med pænt peberattak og runde noter af rosiner, hvid peber, rosmarin og espresso pakket ind i bløde tanniner.

Rocca delle Macie Riserva di Fizzano Chianti Classico Gran Selezione 2011
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 219,75 kr.
Kommentar: Pompøs Chianti Classico med sjæl og charme. Flamboyant næse med noter af støvet lædersaddel og våd kælder og rustik mund med pænt tanninbid som omfavner vinens righoldige noter af mokka, bitter chokolade, kaffe og solbærrom. Flot vin

Terra Grande Zinfandel 2014
******
Forhandler: vinmedmere.dk
Pris: 99 kr.
Kommentar: Forrygende flot Primitivo i blød og indsmigrende stil. Eksplosiv næse med noter af læder, peber og overmoden blomme og voluminøs og opulent slik mund med righoldige mængder sødmefuld frugt krydret med noter af peber, tobak og chokolade. Fantastisk køb.

Chateau de Cruzeau Pessac-Léognan Blanc 2006
*****
Forhandler: eriksorensenvin.dk
Pris: 99,95 kr. ved 6 stk
Kommentar: Moden hvid Bordeaux med havgus og hø i næsen og pirrende mund med noter af asparges og grønne peberkorn pakket ind i blid syre og med let mineralsk præg og en snert af grape i den lange eftersmag. Et sjældent godt køb.

Vinessens La Encina Centenaria 2014
******
Forhandler: AndrupVin.dk
Pris: 69 kr. ved 6 stk
Kommentar: Forrygende flot spansk sag fra Vinessens med tyk fedladen røgnæse og storslået og næsten vulgær mund med røget spæk, pibetobak, mokka og lakridsrod i lange baner. Imponerende at der kan puttes så meget vin ned i en enkelt flaske – og ikke mindst til den pris.

Montecappone Utopia Riserva Bianco 2011
*****
Forhandler: AndrupVin.dk
Pris: 149 kr. ved 6 stk
Kommentar: Fantastisk lækker mellemitaliensk hvidvin med indsmigrende næse af græs og citrus og cremet mund toner af pære og ananas tilsat let flintede noter i den lange eftersmag. Godt køb til prisen

Santi Amarone Proemio 2007
******
Forhandler: vinmedmere.dk
Pris: 199 kr.
Kommentar: Pragtfuld Amarone i klassisk sødmefuld opulent stil med varm kirsebærdomineret næse, særdeles fyldig og rosinsødlig mund med noter af marcipan, vanilje og mokka og lang silkeblød finish. Lækker sag i drikkemoden alder.


FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner Vurdering
****** Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
***** Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
**** Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine der vurderes til at koste det samme som eller mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her


© Copyright 2024 aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- Zinfandel vinder test af californiske vine - Vin fra Lodi vandt denne uges test

- Flere uddannede trænere til DcH Svenstrup - Svenstrup

- Charmerende Cabernet - Fritid

- Elgene i Lille Vildmose er et kæmpe hit - Storvorde

- Kender du Lille Vildma – mosens venlige trold? - Storvorde

- Amarone til tops - Norditaliensk sejr i denne uges test

- Sådan sænker du dit digitale stressniveau - 10 gode råd

- Cykelløb skal skaffe penge til kunstgræsbane - Storvorde/Sejlflod

- Sejr til Sangiovese - Italiensk sejr i denne uges test

- Nu kan besøgende opleve elgene i Lille Vildmose - Storvorde

- Fem prisvindere blæser i Dokkedal - Dokkedal

- Morten Bruun kommer igen til Storvorde - Storvorde