Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Netto satser stort med ny, stor serie af økologiske fødevarer

Aalborg
Tirsdag 10. januar 2017 kl. 11:33

Netto satser stort med ny, stor serie af økologiske fødevarer

.
Økologi er den grad blevet et hit hos danskerne, og fire ud af fem vil gerne købe mere med det røde Ø-mærke. Landets største forhandler af økologi, Netto, lancerer nu en helt ny serie af økologisk fødevarer. Nemlig ØGO
 
Danskerne er vilde med økologi. Det oplever man i den grad i Netto, hvor salget af økologi er steget markant gennem de senere år. Men selvom danskerne putter mere og mere økologi i indkøbskurven, er efterspørgslen faktisk endnu større. For fire ud af fem danskere vil nemlig købe mere økologi, hvis prisen var lavere.
 
For at imødekomme den store efterspørgsel efter prisvenlig økologi lancerer Netto, der er landets største forhandler af økologi, nu en ny serie af økologiske fødevarer under navnet ØGO. Til at begynde med omfatter det mere end 135 nye økologiske fødevarer i Netto, og løbende vil nye kvalitetsprodukter til faste, lave priser lande på hylderne og i kølediskene.
 
– Vi er hele tiden i dialog med vores mange kunder, og de fortæller helt overordnet, at de ønsker mere økologi til gode priser. Med afsæt i det har vi udviklet og lancerer nu vores nye ØGO-serie. Vi er landets største forhandler af økologi og har allerede et meget stærkt udvalg af økologi, og med ØGO sætter vi endnu mere tryk på økologien i Netto, fortæller Brian Seemann, der er landedirektør i Netto.
 
Prisen skal ikke afskrække
Prisen på økologiske fødevarer er fortsat en anelse højere end konventionelle fødevarer. Men i Netto har man fokuseret intenst på at sikre økologiske varer af høj kvalitet til de allerbedste priser. Netop så alle har råd til økologi. Og så kunder, der gerne vil købe mere økologi, ikke lader sig afskrække af pris:
 
– Med ØGO lancerer vi ikke kun nye, stærke produkter, men også økologi i en meget, meget prisvenlig klasse. Vi oplever, at en stor del af danskerne ønsker at gå målrettet efter økologi, og derfor vi vil sikre priser, der gør det muligt for alle at træffe det økologiske og økonomiske valg, de ønsker, uddyber Brian Seemann.
 
I november blev Netto kåret til landets billigste øko-butik, og ØGO-serien er et tilsvarende prisvenlig.
 
Øko er blevet en landsdækkende tendens
Økologi-bølgen har gennem de senere år udviklet sig, så den nu er skyllet ind over hele landet. Hvor det tidligere var de store byer og særlige kundesegmenter, der gik efter økologien, har tendensen nu ramt hele landet. Således findes de største procentvise stigninger i salget af økologi langt fra de større byer:
 
– Økologi begyndte som en niche, men er blevet et pejlemærke for rigtig mange danskere, når de køber ind. Vi oplever det i alle vores butikker, og flere steder er der tale om markante stigninger i salget på mere end 20 procent, påpeger Nettos landedirektør.

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Fra Aalborg til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske! - Aalborg

- De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde - Aalborg

- Søndag: AaBs Pige Akademi afvikler PigeCamp - Aalborg

- Melsen Fonden støtter Nordjyllands Internat i oprettelsen af nye hundefaciliteter - Aalborg

- Kokain i blodet på Forbindelsesvejen - Aalborg

- Stolthed i Aalborg: Anita Tracey hædres med Tandlægeforeningens Sundhedspris 2024 - Aalborg

- Ville ikke holde mund og endte med en sigtelse for mere end det - Aalborg

- Kan trivslen blandt demensramte øges via musik? Aalborg Universitet skal være med til at undersøge det - Aalborg

- Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet - Aalborg

- Nordjysk træner vinder Badminton Danmarks Talentpris 2024 - Aalborg

- Efter udsolgt i K.B.Hallen: De kommer til Aalborg til efteråret - Aalborg

- Økodag: Køer på græs kan være fortid - Aalborg