Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Pas på: I maj måned bliver over 1.000 hjorte påkørt i trafikken

Danmark
Fredag 26. april 2024 kl. 17:00

Pas på: I maj måned bliver over 1.000 hjorte påkørt i trafikken

Maj måned er historisk set en af de farligste for hjorte, hvor omkring 30 mister livet dagligt efter at være blevet påkørt i trafikken. Derfor bør man være ekstra opmærksom, når man kører ud på de veje som hjortene krydser, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.

Sammenstød mellem biler og hjorte er både livsfarlige for dyr og mennesker.

Hvert år mister over 10.000 hjorte livet efter at være blevet påkørt i trafikken, og alene i maj måned sker det historisk set over 30 gange dagligt, hvilket gør måneden til en af de farligste på året i forhold til hjortepåkørsler.

Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelse.

Og selvom det ikke er muligt helt at undgå, at hjorte bliver ramt i trafikken i den kommende tid, så kan man selv tage sig nogle forholdsregler for at minimere risikoen for at ende i et sammenstød, lyder det fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.

Her er det især vigtigt at være ekstra påpasselig, når dyrene er meget aktive.

"Det er en rigtig god idé at være særligt opmærksom, hvis man kører i områder med marker og skov i skumringstiden morgen og aften. Hold øje med lysende øjne i vejkanten, og hvis du længere fremme ser hjorte krydse vejen, er der stor risiko for, der kommer flere, ligesom man kan være opmærksom på skiltning langs vejene, der indikerer at der kan være hjorte i området,” siger hun.

En af årsagerne til, at der sker en stigning i sammenstød i maj måned skal findes i, at en del lam forlader sine forældre i denne periode, og at de for første gang skal bevæge sig alene rundt.

Den store risiko for at ende i et sammenstød med hjorte i trafikken kan også aflæses i en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.

Her svarer knap hver femte, at de har oplevet at påkøre et vildt dyr, mens et lignende antal adspurgte har oplevet at være tæt på at ende i en kollision.

I de tilfælde er det vigtigt, at man ikke går i panik, så en påkørsel ender med at føre til større ulykker, lyder rådet fra Lene Rasmussen.

"Forsøg så vidt muligt at bremse ned, og undgå samtidig at foretage en undvigemanøvre, da det kan føre til sammenstød med andre biler, eller at du støder ind i træer eller autoværn,” siger hun.

Tre gode råd i forhold til dyrepåkørsler:

1. De fleste uheld sker i tiden omkring skumring, daggry og om natten. Så her er det en god idé at være ekstra påpasselig. Samtidig er landeveje mere udsatte, da hjorte ofte er mindre påpasselige her.

2. Hvis dyret er dødt efter en påkørsel, skal du fjerne det fra vejbanen og lægge det i rabatten eller grøftekanten, så andre bilister ikke påkører det. Kontakt herefter vejservice for at få hjælp.

3. Hvis dyret er såret eller er løbet videre, skal du ikke forfølge det. Kontakt Dyrenes Beskyttelse på 1812 og anmeld påkørslen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 879 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år med kørekort af © YouGov for Gjensidige i februar 2024.

Gjensidige


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne - Danmark

- Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene - Danmark

- Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned - Danmark

- Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene - Danmark

- Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig - Danmark

- Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system - Danmark

- 15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv - Danmark

- Rekordmange vil have den nyeste viden om selvskade - Danmark

- Trods trivselsfremgang: Hver femte finansansat er i risikozonen for at udvikle stress - Danmark

- Personer uden indre stemme har dårligere sproglig hukommelse - Danmark

- Dyrenes Beskyttelse: Hvalpe hører ikke til i et yogastudie - Danmark

- Stigende problem: De senere år er næsten 100 nyere elbiler blevet skrottet - Danmark

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld