Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Trods stor interesse: Derfor dropper mange danskere solceller

Danmark
Fredag 3. maj 2024 kl. 17:00

Trods stor interesse: Derfor dropper mange danskere solceller

De seneste år er antallet af solcelleanlæg hos private steget med knap 20 procent, men selv om næsten halvdelen af husejere er positivt indstillet for at installere solceller på taget, så er der en udbredt holdning om, at det ikke kan svare sig økonomisk. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi

Stigende energipriser og et øget fokus på at mindske klimabelastningen har været medvirkende til, at antallet af mindre solcelleanlæg, der primært er opstillet hos private, er steget fra 106.000 i 2022 til 126.000 i 2024. En stigning på næsten 20 procent.

Det viser tal fra Energinet, som Energistyrelsen har udtrukket for Gjensidige og NRGi.

Men trods den store stigning i solcelleanlæg på få år, så er interessen blandt danskerne for selv at producere grøn strøm langt fra kølnet af.

I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi, svarer hele 45 procent af de adspurgte husejere nemlig, at de godt kunne tænke sig at få installeret solceller i hjemmet. Men samtidig svarer hver tredje, at de ikke ønsker at gå videre med det, da de ikke vurderer, de får en økonomisk fordel ud af det.

Og både den store interesse og usikkerhed om økonomien er fuldt forståeligt, da det er noget, der historisk har fyldt hos danskerne omkring solceller, lyder det fra Bo Halm Andersen, der er energikonsulent i NRGi. Men efter hans vurdering kan det dog være økonomisk rentabelt at investere i et solcelleanlæg. Han opfordrer derfor husejere til at undersøge, om det vil give mening for dem at få installeret solceller.

”Der er flere fordele ved at investere i solceller, også når vi tager de økonomiske briller på. Når du producerer din egen elektricitet fra solceller, kan det først og fremmest dække en del af dit eget strømforbrug, og det vil alt andet lige resultere i en lavere elregning,” siger Bo Halm Andersen, der også lægger vægt på, at solceller kan bidrage til, at boligens energimærke bliver forbedret.

”Man skal også huske på, at installationen af et solcelleanlæg har en positiv effekt på boligens energimærke. Så hvis du på et tidspunkt ønsker at sælge din bolig, vil du have en ejendom, der er attraktiv på boligmarkedet, da solceller er med til at sænke energiomkostningerne på huset. Og det er noget, som boligkøbere i stigende grad holder øje med. Så samlet set er der både miljømæssige og økonomiske fordele ved at investere i solceller,” forklarer Bo Halm Andersen.

Det er dog ikke kun økonomien, der spiller ind, når mange vælger at få installeret solceller. Her bliver muligheden for at bidrage til den grønne omstilling også vægtet højt, hvilket er et tegn på det øgede fokus på den enkeltes klimabelastning i samfundet, vurderer Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.

"Selvom private solcelleanlæg ikke kan stå alene i forhold til at nedbringe vores samlede CO2-udledning, så er det enormt positivt, at der er så mange, der gerne vil bidrage med helt konkrete tiltag som eksempelvis solcelleanlæg.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 436 repræsentativt udvalgte husejere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i februar 2024.

Billedtekst


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene - Danmark

- Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned - Danmark

- Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene - Danmark

- Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig - Danmark

- Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system - Danmark

- 15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv - Danmark

- Rekordmange vil have den nyeste viden om selvskade - Danmark

- Trods trivselsfremgang: Hver femte finansansat er i risikozonen for at udvikle stress - Danmark

- Personer uden indre stemme har dårligere sproglig hukommelse - Danmark

- Dyrenes Beskyttelse: Hvalpe hører ikke til i et yogastudie - Danmark

- Stigende problem: De senere år er næsten 100 nyere elbiler blevet skrottet - Danmark

- 1,6 millioner blå EU-sygesikringskort udløber i år - Danmark

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld