Erhverv

1000 tak til Spilnu.dk

Spilnu.dk

Redaktion
Af Redaktion 4. februar 2016

.
Aalborg-virksomheden , som drives af brødrene Jacob og Anders Christensen samt Mads Peter Veiby har valgt at donere kontormøbler for 250.000 kr. til Iværksætterne på Slottet.

Det er en kæmpe hjælp og blåstempling af initiativet, som motiverer os endnu mere for at få projekt StartupWorks til at blive byens centrum for tech-virksomheder i vækst.

HVEM ER StartupWorks

StartupWorks er en forening, som driver et kontorfællesskab i Aalborg for ambitiøse og skalerbare startup-virksomheder.

Visionen er at skabe et community af vækstvirksomheder, som dagligt kan dele viden, ressourcer, erfaringer, ideer og motivation, så de både lettere og hurtigere kan vækste deres virksomheder.

StartupWorks ønsker at støtte alle vækstinitiativer og vækstvirksomheder i Nordjylland, derfor samarbejder StartupWorks med relevante netværk, rådgivere, investorer og business angels.

Aalborghus Slot danner rammen om kontorfællesskabet. Slottet ligger lige i hjertet af Aalborg centrum, og kan med sine 1.200 kvm tilbyde både individuelle kontorer, mødelokaler, fælleslokaler samt mindre prototype værksteder. De første virksomheder flyttede ind på Slottet d. 1. november 2015.

Nordjyllands fremtidige erhvervsliv skal skabe lokale arbejdspladser, give de nyuddannede interessante jobmuligheder samt skabe international opmærksomhed.

Foreningen StartupWorks vil skabe de bedst mulige vilkår for iværksætterne, men vil også bidrage positivt til både Aalborg og Regionens fremtid. Derfor lægges der vægt på et godt samarbejde med andre aktører i hele Regionen.

StartupWorks skal skabe inspiration, motivation, sammenhold, opmærksomhed, arbejdspladser og muligheder og bidrage til Aalborg og Nordjylland, som et vækstcentrum!

BESTYRELSEN

Se mere her