Klima

13.000 tons sten skal vække liv i bunden af Limfjorden

Aalborg Kommune og Limfjordsrådet sætter gang i et af de hidtil største naturgenopretningsprojekter i fjordens historie — to nye stenrev på størrelse med 240 fodboldbaner.

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 14. maj 2026

I uge 20 begynder arbejdet med at lægge 13.000 tons sten ud på fjordbunden i Gjøl Bredning. Stenene skal danne to nye stenrev — ét på syv hektar og ét på 16 hektar — og give Limfjorden et markant løft i biodiversitet. Det er Aalborg Kommune og Limfjordsrådet, der står bag projektet, som er finansieret med mere end 10 millioner kroner fra Havnaturfonden, Den Danske Naturfond og Fjordfonden.

Projektet er vokset ud af det såkaldte Kysthjælperprojekt, hvor frivillige borgere har sorteret havesten fra genbrugspladser, marksten fra landbruget og sten fra anlægsarbejder. Over 1.000 tons er allerede lagt tilbage i fjorden. Men til de to nye store rev er der ikke nok genbrugssten — og derfor suppleres der med sten indkøbt fra Norge.

Et tab, der ikke healer sig selv

Limfjorden har mistet størstedelen af sine naturlige stenrev. Årsagen er årtiers stenfiskeri, hvor sten blev opfisket og brugt til kystsikring, havnemoler og byggeri. Det anslås, at knap otte millioner kubikmeter sten var fjernet, før stenfiskeri endelig blev forbudt i 2009 — et volumen svarende til hele Fanøs areal. Tilbage stod en fjordbund, der i vidt omfang manglede de hårde overflader, som livet kan hæfte sig på.

Stenene er fundamentet for alt andet

Stenrev kaldes ofte havets oaser. Tang hæfter sig på stenene og danner tætte underskovs­lignende strukturer, der producerer ilt og giver skjul. Muslinger, søanemoner og krebsdyr koloniserer revene, og huler og sprækker bliver fristeder for fisk og hummere. Det tiltrækker igen havørreder, ål, sæler, marsvin og vandfugle. Et stenrev er ikke bare et sted — det er et system.

“Alt peger på én ting: Når vi giver naturen en hånd, svarer den hurtigt igen. Og lige nu ligger der et solidt — og stenet — håb for Limfjordens fremtid under overfladen.”

— Klavs Bavnshøj Frederiksen, projektleder, Limfjordsrådet

Projektet omfatter også biologiske effektundersøgelser, der skal dokumentere, hvordan livet vender tilbage til de nye rev over tid. Resultaterne vil blive delt løbende.