Nyheder

20 projekter i Aalborg får støtte fra Norlys Vækstpulje Nord

Norlys Vækstpulje Nord støtter i årets tredje og sidste uddelingsrunde 56 projekter og initiativer med i alt 3,8 millioner kroner. Heraf går 1.363.083 kr. til projekter i Aalborg.

20 projekter i Aalborg får støtte fra Norlys Vækstpulje Nord
Foto: Norlys
6. december 2024
Af Benedikte Jensen

Norlys Vækstpulje Nord har nu sat navn på de projekter og initiativer, der modtager støtte i årets tredje uddelingsrunde. 3,8 millioner kroner er der i alt givet til 56 projekter.

– Ambitionen med Norlys Vækstpulje er at skabe værdi for Norlys’ andelshavere, og de 56 projekter, som vi har givet en støtte i denne omgang, gør netop det. Hvad end det er bæredygtige energiløsninger eller de mere sociale initiativer, så er vi stolte over, at vi kan hjælpe dem med at blive realiseret, siger Lene Schilling Muldtofte, formand for Norlys Vækstpulje Nord.

Støttebeløbene varierer fra de mindre beløb som fx 6.000 kroner til Blå Kors Hjemmet og helt op til 200.000 kroner til Foodbank Aalborgs kølebil.

Fra biogasoptimering til badebro

Norlys Vækstpulje Nord har i denne omgang også valgt at støtte Flair ApS med 150.000 kroner til udvikling af en AI-løsning til optimering af biogasproduktion. Ved at analysere data fra biogasanlæg og eksterne kilder som vejrdata kan værktøjet forbedre effektiviteten og stabiliteten i biogasproduktionen. Målet er at opnå økonomiske gevinster og fremme bæredygtig energiudvikling.

Sortemosehus i Arden har fået 100.000 kroner til ombygning af det tidligere stuehus til en multifunktionel aktivitetsbase for naturformidling og friluftsaktiviteter. Støtten skal bruges til bæredygtig renovering og opførelse af et nyt herberg. Målet er at skabe et samlingssted af høj kvalitet, der fremmer naturoplevelser og turisme, og som kan bruges af skoler, foreninger og turister.

Norlys Vækstpulje Nord har også støttet Skals FF. Fodboldklubben har nemlig planer om at opgradere belysningen på Skals Stadion, da den nuværende løsning ikke giver lys nok til, at der kan trænes. Med et nyt og mere energibesparende lys på stadion vil klubbens spillere få et bedre træningsmiljø, ligesom det også mindsker energiforbruget. Norlys Vækstpulje har støttet Skals FF med 40.000 kroner til projektet.

Første fly sendt afsted mod uheldige skiturister

Læs også: Første fly sendt afsted mod uheldige skiturister

Projekter i Aalborg

Der er i alt uddelt 1.363.083 kr. til projekter i Aalborg. ​

  • Linucare ApS – Linucare: Udvikling af alarmknap der kører på NB-IoT netværket – 100.000 kr.
  • Flair ApS – Intelligent Optimering af Biogasproduktion – 150.000 kr.
  • Aalborg Citykirke – Julehjælp for ressourcesvage familier – 35.000 kr.
  • B52/AFC – Integration og E-Sport i fodboldklubben – 21.028 kr.
  • FOODBANK AALBORG – Kølebilen der gør en forskel – 200.000 kr.
  • AaB af 1885 – Mål til de små – 45.000 kr.
  • Aalborg Curling Klub – Synlighed af curlingmulighederne i Aalborg – 29.982 kr.
  • Svenstrup Badmintonklub – Holdbarhedsforlængende opbevaringsskab til fjerbolde – 41.750 kr.
  • Forældregruppe til børnehaven – Ny legeplads til børnehaven, Ridemandsmøllevej – 44.323 kr.
  • Aalborg Distrikt, KFUM-Spejderne i Danmark – Radiatorer, der matcher luft-til-vand varmepumpen i spejdercenter – 75.000 kr.
  • Nibe og Omegns Skyttekreds – Udvidelse af foreningslokaler til gavn for medlemmer og lokalsamfund – 42.500 kr.
  • Farstrup Borgerforening – Nye borde til Huset, Farstrup – 50.000 kr.
  • Dansk Dyreværn Aalborg – Udskiftning af oliefyr til varmepumpe – 100.000 kr.
  • Vokslev Idrætsforening – Robotplæneklipper – 34.500 kr.
  • SPKTRA ApS – Energioptimeret hyperspektral belysning – 100.000 kr.
  • Sportsrideklubben for Klarup og omegn – Energirigtig varmtvandsbeholder – 15.000 kr.
  • Gudum Idræts- og Kulturhus – Nyt tag på vest fløjen – 75.000 kr.
  • FDF Romdrup-Klarup – Sovehytter – 100.000 kr.
  • Limfjordsjægerne Aalborg/Nørresundby – Kysthjælper – 100.000 kr.
  • Aalborg Minigolf Klub – Udskiftning af minigolfbaneudstyr – 45.000 kr.

Listen over samtlige 56 projekter, der har fået støtte fra Norlys Vækstpulje Nord, kan findes her. Første gang, der er frist for at søge støtte fra Norlys Vækstpulje i 2025, er 1. februar klokken 12.

Mange danskere ignorerer vigtige forsikringstjek

Læs også: Mange danskere ignorerer vigtige forsikringstjek