.
SOSU Nord og Tech College Aalborg afholder 16.-18. september en kæmpe innovationskonkurrence under temaet Velfærdsteknologiske Udfordringer. Flere end 200 studerende fra en lang række studieretninger samarbejder og konkurrerer om at få den bedste idé.
Formålet med nKNOWation er, at de studerende skal udvikle evnen til at tænke innovativt og at samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner, fortæller direktør for SOSU Nord, Anja Jørgensen. – At sætte elever med teknisk baggrund sammen med elever med en social- og sundhedsmæssig baggrund danner et stærkt vidensfelt med grobund for gode ideer og værdifulde samarbejdskonstellationer. Vi ved fra de tidligere år, at deltagerne får rigtigt meget ud af at samarbejde med studerende fra andre studier, både fagligt og socialt.
Konceptet er, at de studerende opdeles i grupper på tværs af studieretninger og skal samarbejde om at udvikle velfærdsteknologiske løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer. Idéerne skal udmønte sig i konkrete problemløsninger, som bliver præsenteret på den sidste dag.
Undervejs får deltagerne indspark af spændende personer med faglig eller personlig indsigt i emnet. Bl.a. deltager racerkører Jason Watt og holder oplæg om sine egne erfaringer med aktuelle udfordringer ved den teknologi, han er blevet afhængig af siden en ulykke, hvor han mistede førligheden.
Også rådmand Thomas Krarup lægger vejen forbi for at se, hvordan de studerende arbejder med de udfordringer, som venter dem på den anden side af studiet.
– Det er skønt at se, hvordan nKNOWation har udviklet sig til at blive en kæmpe event, som begge skoler ser enormt meget frem til, siger direktør for Tech College Aalborg, Michael Johansson. – Derudover håber vi selvfølgelig også, at kimen bliver lagt til nogle rigtig gode forretningsidéer, der kan være med til at øge livskvaliteten for fremtidens borgere.
Ved de tidligere afholdelser af nKNOWation er der kommet mange spændende idéer frem, fx en elevationshylde, et impulsarmbånd til hørehæmmede og sidste års vinder-idé, et omsorgsur med funktioner som GPS, pulsmåler, temperaturmåler mm.
:
Det er tredje gang, der afholdes nKNOWation i Aalborg. De seneste to år har Tech College været vært for arrangementet, som i år finder sted i de nybyggede lokaler hos SOSU Nord, På sporet
Tech College deltager med elever fra følgende uddannelser: smed, teknisk design, media, industritekniker, data
SOSU Nord deltager med elever fra følgende uddannelser: Social- og sundhedsassistent samt Pædagogisk assistent
Læs også: