Kultur
22.500 gæster festede til Grøn i Aalborg
Turnéens fjerde stop bragte fællessang og dans til Aalborg, hvor overskuddet igen går til Muskelsvindfondens arbejde
Søndag lagde Grøn-turnéen vejen forbi Aalborg, hvor 22.500 gæster var mødt op for at feste for den gode sags skyld. Som altid går hele overskuddet fra koncerterne til Muskelsvindfondens arbejde, herunder forskning i muskelsvind, arbejdet for et bedre liv med sygdommen og indsatsen for at skabe mere plads til forskellighed i samfundet.
Otte artister sørgede for fællessang
Ved turnéens fjerde stop var der lagt op til stor stemning med fællessang og -dans, da otte af årets artister indtog scenen i Aalborg. Blandt navnene var Andreas Odbjerg, Annika, HUGORM, Lukas Graham, Malte Ebert, Mumle, Sivas og Tessa, der tilsammen sørgede for en aften fyldt med musik på tværs af genrer.
Læs også:
Ny publikumsrekord for fjerde år i træk
Grøn arrangeres af Tuborg og Muskelsvindfonden, og turnéen har nu for fjerde år i træk sat nye rekorder for billetsalget. Alle koncerter på turnéen blev udsolgt allerede efter fem dage, og med stop i Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby endte årets turné med et samlet publikumstal på 203.500 gæster – en ny publikumsrekord for arrangementet.
Læs også: