.
26 HOLD VAR MED TIL JULESUCCES I BÅNDBY-HALLEN
–
Fodboldklubben SSB-Storvorde havde på ny succes med sit traditionsrige inde-julestævne i Båndby-Hallen, Storborde. 2015-udgave havde deltagelse af 26 hold fordelt i fire rækker.
A-rækken blev vundet af Kela , som havde brødrene Michael Nielsen (Jammerbugt) og Kenneth Nielsen (RKG-Klarup) blandt sine udvalgte. Andenpladsen gik til Mulbjerg Kro, der havde en flok af SSB’s førsteholdsspillere på holdkortet. A-rækken havde pgså deltagelse af Compremende, Selektro Group pg Spar Nord Bank, Storvorde.
14 hold kæmpede om vindertitlen i B-rækken, Her satte en gruppe aldrende herrer med tilknytning til Ellidshøj IF, FC Oldies, sig på førstepladsen foran Jeppe Lindhardt Tømrer & Montage og Mikis All Stars.
Familierækken fik Familien Abildgaard og Johansen Klanen som henholdsvis nummer ét og to, mens Jørgensen satte sig på førstepladsen i old boys 40+ foran GIF Fitness , der havde klubformand Per Kristensen i truppen.
Old boys-rækkens vinderhold Jørgensen bestod af tidligere og nuværende SSB’ere, som TV Nords Mogens Jørgensen havde samlet . Holdet ses på fotoet; bagerst bagerst fra venstre: Anders Meldgaard og Hans Melgaard. Forrest: Mogens Jørgensen, Jesper Sudergaard og Morten Sørensen.
Læs også: