4 ud af 5 unge forventer at stemme til Europa-Parlamentsvalget

9. maj 2024
4 ud af 5 unge forventer at stemme til Europa-Parlamentsvalget

Langt de fleste unge forventer at stemme til det kommende valg til Europa-Parlamentet og prioriterer i højere grad end tidligere at stemme på en ung kandidat. Det viser Demokratianalysen 2024 fra DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, der lanceres i dag, hvor der også sætter fokus på unges demokratiske selvtillid.

Når danskerne om en måned går mod stemmeurnerne til Europa-Parlamentsvalget, forventer langt de fleste unge også at sætte et kryds. Demokratianalysen 2024, som lanceres af DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, viser, at 82 % af unge mellem 18 og 25 år forventer at stemme til det kommende valg. Det ville i så fald være et stort spring op fra 2019, hvor 66,1 % af alle vælgerne satte deres kryds til Europa-Parlamentsvalget. Faktisk er det kun 3 % af unge mellem 18 og 25 år, der udelukker at stemme 9. juni.

Indikationerne i analysen viser med al tydelighed, at unge tager stilling til den verden, vi befinder os i. Det er rigtig positivt, at så mange unge har forventning om at gå til stemmeurnerne. Selvom det er et markant højere tal end den faktiske stemmeprocent ved sidste valg, så kan vi konkludere, at unges udgangspunkt er at deltage i demokratiet, og det skal vi være stolte af, udtaler Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF.

Unge prioriterer i højere grad unge kandidater end tidligere
Hun glæder sig ligeledes over, at flere unge prioriterer at stemme på en ung kandidat til det kommende valg. 58 % af unge angiver, at det er en prioritet at stemme på en kandidat under 30 år, mens det i 2022 kun var 43 %, der angav, at det var en prioritet. I dag er det kun fem medlemmer af Europa-Parlamentet, der er 30 år eller under på valgdagen 9. juni.

Der er brug for, at unge er repræsenteret i beslutningsrummene også i Europa-Parlamentet. Ingen ved, hvordan det er at være ung i dag udover unge selv. Derfor vil flere unge i Europa-Parlamentet også sikre, at der kommer en øget opmærksomhed på unges prioriteringer og bekymringer, hvilket er afgørende for et inkluderende demokrati, udtaler Christine Ravn Lund.

Den demokratiske selvtillid blandt unge halter stadig
Mindre positivt ser det ud i forhold udviklingen af unges demokratiske selvtillid. Særligt skellet mellem uddannelsesbaggrunde er øget, da 76 % af unge med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund har lav demokratisk selvtillid, mens det gælder for 46 % af unge med en lang videregående uddannelse.

Vi skal have knækket kurven for unges demokratiske selvtillid. Unge har holdninger til, hvordan Danmark og resten af verden skal udvikle sig. Derfor er vi også nødt til at minde hinanden om, at alles holdninger har værdi og få inkluderet den gruppe, der står uden for vores demokrati og ikke føler, at der er noget at bidrage med, udtaler Christine Ravn Lund.

Hovedkonklusioner fra Demokratianalysen 2024:

Mere end 4 ud af 5 af stemmeberettigede unge forventer at stemme til det kommende Europa-Parlamentsvalg
48 % af unge mellem 16 og 25 år peger på klima- og miljøproblemer som det vigtigste politiske emne for parlamentet i den kommende periode efterfulgt af bekæmpelse af terrorisme og international kriminalitet (26 %)
76 % af unge mellem 16 og 25 år har deltaget i minimum én politisk aktivitet i løbet af det seneste år.
27 % af unge mellem 16 og 25 år har meget høj demokratisk selvtillid, men samtidig har 32 % meget lav demokratisk selvtillid
Hvor 84 % af unge foreningsmedlemmer mellem 16 og 25 år har deltaget i en politisk aktivitet i løbet af det sidste år, gælder det 74 % af ikke-foreningsmedlemmer.