Nyheder
600 fyresedler er på vej i Region Nordjylland
.Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri: Den populære BoligJob-ordning bortfalder til nytår, og det vil udløse 600 fyresedler alene i Region Nordjylland. Det viser nye beregninger fra Dansk Byggeri Det koster arbejdspladser i små og mellemstore virksomheder, at BoligJob-ordningen ikke har fået plads i den nye vækstplan, som regeringen og Venstre netop har vedtaget rammerne for. Hele […]
.
Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri:
Den populære BoligJob-ordning bortfalder til nytår, og det vil udløse 600 fyresedler alene i Region Nordjylland. Det viser nye beregninger fra Dansk Byggeri
Det koster arbejdspladser i små og mellemstore virksomheder, at BoligJob-ordningen ikke har fået plads i den nye vækstplan, som regeringen og Venstre netop har vedtaget rammerne for. Hele 600 arbejdspladser er på spil alene i Region Nordjylland. Det viser nye beregninger fra Dansk Byggeri.
– Det kommer til at kunne mærkes, hvis Nordjylland mister 600 arbejdspladser. Særligt uden for byerne, hvor der er lidt længere mellem husene, har ordningen været med til at fastholde lokale arbejdspladser. Derfor håber jeg, at politikerne kan nå til enighed om at tage ordningen med ind under finansloven, når den skal forhandles på plads efter sommerferien, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Knud Kristensen.
En af de virksomheder, der bliver berørt, når BoligJob-ordningen stopper ved årsskiftet, er Granly Tømrer- og Snedkerforretning A/S i Fjerritslev.
– Jeg frygter, det kommer til at koste to til fire arbejdspladser hos mig. Vi har haft mange renoveringsopgaver for private – både i parcelhuset og i sommerhuset – netop på grund af BoligJob-ordningen, så vi kommer i høj grad til at mærke det, når ordningen stopper. Den har på mange måder været med til at holde gang i hjulene heroppe hos os i Nordjylland, sige Mogens Christensen fra Granly Tømrer- og Snedkerforretning.
Fakta: En halv million danskere har hvert år gjort brug af ordningens mulighed for at få et skattefradrag på op mod 15.000 kroner på håndværkerregningen pr. person over 18 år i husstanden.