Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

DI: Brug for øget nordjysk samarbejde

Aalborg
Tirsdag 7. juni 2016 kl. 11:49

DI: Brug for øget nordjysk samarbejde

.
DI i Nordjylland opfordrer kommuner og erhvervsliv til at gøre samarbejdet på tværs af kommunerne endnu stærkere.

I dag er jobudviklingen i Nordjylland skæv. Mens virksomhederne i Vendsyssel og Himmerland mangler faglærte og specialister, er der overflod af arbejdsløse akademikere i Aalborg. Det misforhold vil DI Vendsyssel og DI Aalborg have gjort op med, og de opfordrer derfor kommunerne til at intensivere indsatsen i bl.a. Business Region North Denmark.
- Det er et paradoks, at de har arbejdsløse akademikere rendende rundt i Aalborgs gader, mens vi døjer med at rekruttere visse typer af medarbejdere heroppe i Vendsyssel. Vi bør i fællesskab kunne sikre et bedre match. Det handler om at flere unge skal vælge de rigtige uddannelser, og vi skal motivere dem til at søge jobs uden for Aalborg, siger Richard Fynbo, formand for DI Vendsyssel.

Aalborg Kommune har med 5,8 pct. ledige landets 6. højeste ledighedssats. En stor del af dem er akademikere med ikke tekniske uddannelser. På det tekniske område er ledigheden væsentligt lavere.

DI Vendsyssel og DI Aalborg peger på, at flere akademikere skal vejledes mod en karriere i det private erhvervsliv. Universiteterne har i mange år optaget skævt i forhold til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i, at arbejdsløsheden har været høj for nogle typer af kandidater, mens arbejdsgiverne har haft rekrutteringsproblemer i forhold til andre typer kandidater. Det gælder ikke mindst ingeniører. Derfor anbefaler DI Aalborg og DI Vendsyssel, at de unge bør udfordres på deres uddannelsesvalg gennem mødet med relevante erhvervsuddannelser og karrieremuligheder på arbejdsmarkedet.

- Når vi kigger i ordrebøgerne, er det helt klart, at der bliver brug for at kunne rekruttere flere ingeniører og flere med en række forskellige erhvervsfaglige uddannelser. Det er klart, at vi har brug for folk med alsidige kompetencer, men med den ubalance vi ser imellem kommunens ledighedsstatistik og vores fremtidige rekrutteringsbehov, er det helt oplagt, at der skal gøres noget, siger DI Aalborgs formand, Peter Rindebæk.

De to nordjyske DI formænd efterlyser, at de nordjyske kommuner og erhvervslivet i fællesskab tager fat på opgaven og tænker nyt, gerne med udgangspunkt i den store analyse af fremtidens kompetencebehov i Nordjylland, FremKom III, som Vækstforum for nylig har udgivet.

- Kommunerne, erhvervsskolerne og erhvervslivet bør gå sammen om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og for at sikre, at de vælger de rigtige uddannelser – altså dem, hvor vi ved, at der er mangel på arbejdskraft. Erhvervslivet skal være synligt helt fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Det er en opgave parterne ikke kan løse hver for sig. Vi har et klart behov for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, men også for at flere virksomheder tager ansvar for at uddanne lærlinge. Det er ikke kun nabovirksomhedens ansvar at uddanne fremtidens faglærte arbejdskraft, siger Richard Fynbo.

Samtidig er der behov for at styrke indsatsen for tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra andre dele af verden end Nordjylland.

- Hvis vi skal kunne tiltrække højt specialiseret arbejdskraft fra Århus, København eller det store udland, så skal vi sælge hele landsdelens herligheder til dem. Det er ikke nok med et godt job i Aalborg eller Hjørring, eller at der er flot i Skagen og på havnefronten i Aalborg. Vi skal kunne synliggøre, at man kan skabe en hel karriere og et langt liv her. Også hvis man på et tidspunkt bliver træt af det job, man oprindeligt rejste hertil for, siger Peter Rindebæk.

DI Aalborg holder erhvervstræf onsdag den 8. juni kl. 16 i Aalborg Kongres & Kultur Center.



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Informationsmøde om politiuddannelsen - aalborg

- Ny kundechef til MT Højgaard - Aalborg

- Ny projektleder til Intego - Aalborg

- 71 procent flere bolighandler i Aalborg Kommune - Aalborg

- IDEmøbler i Aalborg ansætter top-elev - Aalborg

- Ny Executive Coach hos Job Vision A/S - Aalborg

- Mads Krogh byder Mads Krog velkommen - Aalborg

- DI: Brug for øget nordjysk samarbejde - Aalborg

- Virksomheder efterlyser lærlinge - Nordjylland

- Maj-rekord i Aalborg Lufthavn - Aalborg

- Mikael Vest tiltræder som formand - Aalborg

- CT-scanner til kæledyr i Gistrup - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld