Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Bedste chilenske vin

Suveræn vinder i denne uges test
Mandag 23. januar 2017 kl. 06:27

Bedste chilenske vin

.
Af Claus Fledelius, finansbureauet.dk

Chilensk vin har vundet meget i popularitet de seneste år. Generelt får man meget vin for pengene, og testen afslørede da som ventet også mange gode til prisen. Hvad der var mindre ventet var derimod måske, at det var testens dyreste vin, som præsenterede sig som det allerbedste køb til prisen. Men vindervinen er i en klasse helt for sig selv og en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Clos des Fous Tocao 2013 hedder den og forhandles af Bichel Vine. Den kommer med hele 97 point i bagagen fra James Suckling, hvilket ikke undrer, når man smager vinen. En super chilensk Malbec (med en smule Carignan) som mestrer den sjældne kunst at kombinere det kraftfulde med det elegante. Let støvet næse med et hint af peber og vanilje, eksplosiv mund med generøse mængder salmiaklakrids, tobak, espresso og mørk chokolade og lang intensiv eftersmag med en snert af mineralitet. Det er vin i ren verdensklasse og den bedste chilenske vin undertegnede til dato har smagt.

Testvinder
Clos des Fous Tocao 2013
******
Forhandler: Bichel Vine
Pris: 325 kr.

Andre anbefalede vine:

Tarapaca Gran Reserva Special Edition 2012
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 149,75 kr.
Kommentar: Fyldig og forførende chilensk vin med varm og voluminøs næse med noter af fad, kraftfuld mund med flot peber attak og intensive mængder tobak, ristede kaffebønner og lakrids og strejf af kanel i den lange eftersmag.

Valdivieso Single Vineyard Cabernet Franc 2013
*****
Forhandler: Meny
Pris: 149,95 kr.
Kommentar: Noget så sjældent som en chilensk Cabernet Franc. Intens næse med krydrede undertoner i retning af nelliker og peber og rig og koncentreret mund med bløde tanniner og let sødligt præg med noter af vanilje, mandler og ristede kaffebønner. Godt køb til prisen.

Tarapaca Gran Reserva Syrah 2014
******
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 99,75 kr.
Kommentar: Flot chilensk Syrah med stor pondus. Røgfyldt næse med noter af skovbund og bålrøg og fløjlsblød mund med tilpas syre til at matche vinens opulente karakter og pebrede noter. Flot håndværk

Tarapaca Chardonnay 2016
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 59,75 kr.
Kommentar: Lækker frisk Chardonnay med floral næse med en snert af eksotisk frugt og cremet mund med toner af pære og kvæde pakket ind i diskrete smørnoter.

Casillero del Diablo Chardonnay 2016
*****
Forhandler: Kvickly samt SuperBrugsen
Pris: 39 kr.
Kommentar: Let og ukompliceret chilensk Chardonnay med strejf af eksotisk frugt og pære i både næse og mund pakket ind i let smørfedme og fin syre. Godt køb til prisen.

Estampa Estate Carménère Malbec 2014
*****
Forhandler: Jysk Vin
Pris: 49,95 kr. ved 6 stk
Kommentar: Chilensk Malbec pleaser med animalsk næse, peberintensiv mund med bløde tanniner og sødmefuld kant og let kernebitter eftersmag. Godt køb til prisen.

Tarapaca Gran Reserva Etiqueta Negra Cabernet Sauvignon 2014
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 199,75 kr.
Kommentar: Indbydende chilensk Cabernet Sauvignon på højt niveau med flamboyant næse intensive mængder røg, vanilje og lakrids, som går igen i munden iblandet noter af friskkværnet sort peber, solbær og røget kød. Superflot sag.

Marques Casa Concha Pinot Noir 2014
*****
Forhandler: Kvickly
Pris: 66,50 kr. ved 6 stk
Kommentar: Ganske forførende Pinot Noir i overraskende kraftfuld stil med jordbærnæse og generøse mængder af kirsebær og hindbær i munden, kombineret med et strejf af røg og marcipan i den lange eftersmag. Godt køb til prisen.

Arte Noble Estate Wine Carménère 2015
*****
Forhandler: Haller Vine samt Vin & Vin
Pris: 75 kr. ved 6 stk
Kommentar: Krydret mellemfyldig sag med masser af varm frugt pakket ind i sødmefulde vaniljetoner og med en ganske imponerende lang eftersmag med noter af røg og peber.


Duette Indómita Premium Pinot Noir 2015
*****
Forhandler: SuperBrugsen
Pris: 59 kr.
Kommentar: Let og livlig oversøisk Pinot Noir med hindbær- og jordbærdominans i både næse og mund tilsat subtilt præg af vanilje og hvid peber som, sammen med vinens let krydrede eftersmag, fuldender indtrykket af en god gedigen Pinot Noir til attraktiv pris.



FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner Vurdering
****** Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
***** Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
**** Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine der vurderes til at koste det samme som eller mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Konfirmationsfesten stikker af i pris - forældre tror ofte, at prisen kun bliver det halve - Aalborg

- Fredagens strømpris - Aalborg

- Oplev Jada på Grøn 2024 i Aalborg - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris i Aalborg - Aalborg

- Familieforestillinger hitter hos Aalborgenserne - Aalborg

- Ny park skal danne ramme om mere fællesskab på Aalborg Universitet - Aalborg

- Aalborg Pirates: Direktør frataget beføjelser og hjemsendt - Aalborg

- TrygFonden støtter brobygningskoncept i Aalborg - Aalborg

- S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj - Aalborg

- Bilist taget for at køre narkokørsel - igen - Aalborg

- Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld