Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Uddrag af døgnrapporten 31. marts

Nordjyllands politi
Fredag 31. marts 2017 kl. 12:54

Uddrag af døgnrapporten 31. marts

.
Ubudne gæster i garagen
En garage på Birkesøvej i Storvorde fik natten til fredag 31. marts besøg af indbrudstyve.
Tyvene brød ind i garagen ved at klippe en hængelås op.
Derefter kunne de stjæle en ATV, der var parkeret i garagen.

Ingen take-away efter lukketid
Et par indbrudstyve måtte tidligt fredag morgen 31. marts sande, at der ingen take-away var i butikken efter lukketid.
Tyvene havde valgt at bryde ind i Bones på Havnegade i Frederikshavn.
De knuste ruden i døren til take-away-området, hvorefter de kunne åbne døren med det indvendige håndtag.
Dog indså tyvene hurtigt, at der intet var at komme efter, hvorfor de forlod stedet ret hurtigt igen.

Panttyv eller batman?
En opmærksom borger ringede tidligt fredag morgen 31. marts til vagtcentralen.
Ved Lidl på Thistedvej i Nørresundby havde han set en mørkklædt mand kravle rundt oppe på taget.
Vagtcentralen kontaktede straks en nærværende patrulje, som skyndte sig til stedet.
De fik hurtigt fanget den 51-årige tyv, som havde forsøgt at stjæle pantposer fra butikken.
Modvillig påvirket bilist med stjålne nummerplader og hash i bagagen
Natten til fredag 31. marts stoppede en patrulje en bil til rutinekontrol på Humlebakken i Aalborg.
Det var føreren ikke tilfreds med.
Han fik kaldt betjenten øgenavne og var generelt modvillig, hvorfor han fik en tur ind på bagsædet af patruljevognen.
Da betjentene tjekkede den 20-åriges bil igennem, fandt de et par stjålne nummerplader i bagagerummet og hash i kabinen.
Desuden fik manden lov at puste i narkometeret, som slog ud for cannabis.
Han blev anholdt og sigtet for flere forskellige forhold.

Butikstyv fanget i Aalborg
En grå striktrøje samt bukser og sko.
Dét var, hvad en 33-årig mand fra Aalborg udså sig i Butik Solid på Bredegade i Aalborg.
Han ville dog ikke betale.
Manden tog tøjet på og forlod butikken. Han blev dog stoppet af personalet og fik lov til at vente på politiet i stedet for.
Han blev sigtet for butikstyveri.

Lysglade tyve på Boulevarden
Boulevardens Lys i Aalborg fik mellem torsdag eftermiddag 30. marts og tidligt fredag morgen 31. marts besøg af ubudne gæster.
Indbrudstyvene havde banket et hul i en butiksrude, hvorefter de kunne række armene ind, klippe ledningerne til 3 stk. PH-lamper og derefter forlade gerningsstedet.
Tyvene slap af sted med én 2/1 PH-bordlampe i sort med hvid glas, én 3/2 PH-bordlampe i sort med hvid glas og én 3,5/2/5 PH-bordlampe i sort med hvid glas.
Har du set noget mistænkeligt på Boulevarden i ovennævnte tidsrum eller nogen, der havde favnen fuld af PH-lamper, så hører vi gerne fra dig på 114.

Snydt af NemID-valideret sælger på DBA
I starten af marts købte en 66-årig mand fra Aabybro en iPad via Den Blå Avis.
Sælger var NemID-valideret, hvorfor manden handlede i god tro. Sælger formåede dog at forfalske en pakkeseddel fra GLS og fik franarret køber 3525 kr. via MobilePay.

Billige æbler på Facebook
En 31-årig mand fra Aalborg fandt i starten af marts en Macbook til 1000 kr. på en salgsside på Facebook.
Dét var godt nok billigt, ikke? Nok endda en anelse for billigt.
Han lavede en bankoverførsel til sælger, men modtog aldrig nogen computer retur.

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Uddrag af døgnrapporten 29. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 24. maj - Nordjyllands politi

- Hold til højre – så er der plads til alle - 112

- Person fundet i havnen identificeret - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 18. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 17. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 16. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 15. maj - Nordjyllands politi

- Beruset bilist mørklagde lyskryds - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 11. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 10. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 9. maj - Nordjyllands politi

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld