Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Sådan slipper aalborgenserne for ubehagelige overraskelser ved huskøb

Aalborg
Fredag 28. april 2017 kl. 06:06

Sådan slipper aalborgenserne for ubehagelige overraskelser ved huskøb

.
Huskøbere kan reducere risikoen for uforudsete udgifter ved at gennemgå matrikelkort, tingbogsattest og BBR. Med et par gode råd fra den lokale landinspektør kan du undgå ubehagelige overraskelser.

Bolighandlen i Aalborg er på sit højeste på denne årstid, men efter alt er underskrevet, kommer der ofte skår i nye boligejeres glæde. Med fokus på selve huset glemmer mange nemlig at interessere sig for skelgrænser, arealopgørelser, servitutter og andre forhold i forbindelse med matriklen, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser for nyslåede boligejere.

– Mange er ikke klar over det, men lige så vel som man går bygningen efter for fejl og mangler, bør man som huskøber undersøge en række forhold ved den grund, man er ved at købe. Hvis du interesserer dig for helheden af, hvad du køber, undgår du at købe katten i sækken, siger Kasper Svendsen, afdelingsleder ved landinspektørfirmaet LE34 i Aalborg, der her giver sine bedste råd til, hvordan du kan undgå overraskelser af værste skuffe.

Få styr på skellene
– Spørg ind til, hvor skellene går, og sørg for at få skelpælene at se. Hvis de ikke kan findes, kan du bede sælger om at få det bragt i orden. Det er en oplagt mulighed for at få forholdene belyst, og hvis der ikke er rene linjer, risikerer du at stå med en stor ekstraudgift, den dag du skal sætte hegn op, bygge til eller lignende.

Tjek bygningsarealerne
– Det er en god idé at gå oplysningerne fra BBR efter i sømmene, da vi jævnligt oplever, at de ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan være, at kælder- eller loftsrum ikke er godkendt til beboelse, eller at et nyere redskabsskur ikke figurerer i registret. Se, om det, der står anført, virker fornuftigt i forhold til, hvad du kan se.

Undersøg servitutter
– Når du køber et hus, ligger der typisk en tingbogsattest, hvor du kan se, hvad der er af såkaldte servitutter. De er et udtryk for, at en anden har ret til at bestemme noget på din ejendom. Det kan være, at du af hensyn til naboens udsigt er forpligtet til at holde noget bevoksning nede på din grund. Det er også her, du kan se, hvis der ligger en ledning i jorden, som kan gøre, at du ikke må lave en tilbygning, hvor du måske havde forestillet dig det.

Kig det offentlige over skulderen
– Se lokalplanen igennem, og undersøg så vidt muligt, hvad der er planlagt i området, som kan komme til at påvirke dig. For eksempel vil et større byggeprojekt planlagt i nærheden eller en ny vej, der anlægges klods op ad din baghave, gå hånd i hånd med støjgener og i værste fald en værdiforringelse af ejendommen.

Mere information
LE34 har netop udgivet Landinspektørens Guide til Boligkøbere. En digital håndbog, der afdækker forhold, som boligkøbere bør undersøge, inden huskøbet gennemføres. Læs mere på le34.dk/kob-af-hus

Landinspektørfirmaet LE34 på Standvejen i Aalborg arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. Virksomheden er certificeret efter ISO 9001:2008. Læs mere på www.le34.dk/aalborg. Ovenstående anbefalinger skal alene anses som generelle råd og kan ikke erstatte individuel rådgivning. Ved specifikke uoverensstemmelser eller spørgsmål kan det være en god idé at kontakte en praktiserende landinspektør.



© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Nybygget hus udsat for indbrud - Aalborg

- Regnskab for 1. kvartal 2024: Nordjysk økonomi har det godt - Aalborg

- Antallet af indbrud stiger igen, men der er store lokale forskelle: Et fald på 48 procent i Aalborg - Aalborg

- Nordjyde overtager tre Sunset Boulevard restauranter - Aalborg

- Har du en historie om lokalområdet? - så tip os gerne - Aalborg

- Udsatte skal dyrke mere idræt: OMBOLD vil nå flere udsatte gennem nye idrætsinitiativer - Aalborg

- 3F i Aalborg kalder til demonstration fredag - Aalborg

- Kom med på en ægte skattejagt: Hvem finder kisten med 500.000 kroner et sted i Danmark? - Aalborg

- NT søger kunde- og kvalitetskonsulent - Aalborg

- 3F Tribunen melder alt udsolgt til AaB-Hobro I.K. - Aalborg

- 11 konti specifikt til konfirmandkunder med særlige fordele - Aalborg

- Aalborg Kommune sparer 200.000 kroner på springvand i 2024 - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld