Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Uddrag af døgnrapporten 1. maj

Nordjyllands politi
Mandag 1. maj 2017 kl. 12:28

Uddrag af døgnrapporten 1. maj

.
Sukker i blodet på Kastetvej
Tidligt mandag morgen 1. maj spottede en patrulje en mand på Kastetvej i Aalborg.
Manden var påvirket af spiritus og kunne ikke rejse sig.
Den 53-årige beruser fortalte politiet, at han havde sukkersyge og derfor ikke kunne rejse sig. Patruljen valgte derfor at tilkalde en ambulance.
Mandens blodsukkerniveau blev målt og var ganske normalt.
Patruljen vurderede, at manden bare var beruset, hvorfor de kørte ham hjem i seng.

Opmærksom dørmand i Gaden
Natten til mandag 1. maj tog en mand fat i en tilfældig kvinde i Jomfru Ane Gade i Aalborg og løb derefter fra stedet.
Det så en dørmand.
Han løb efter manden og fik ham stoppet på Bispensgade.
Politiet blev kontaktet, som kunne konstatere, at manden var så fuld, at han blev taget med på stationen for at få sovet rusen ud.

Mulig spritbilist i Aalborg
Tidligt søndag formiddag 30. april modtog vagtcentralen en anmeldelse om en mulig spritbilist på Otto Mønsteds Vej i Aalborg.
En patrulje kørte imod adressen, hvor de så bilen holde på en vendeplads et stykke fra den opgivne adresse.
Føreren af bilen havde trukket håndbremsen og sad bag rattet og sov.
Patruljen bad den 31-årige mand om at stige ud af bilen.
Manden havde svært ved at holde balancen og fik derfor lov at puste i alkometeret.
Det slog ud.
Manden fik en tur på bagsædet af politibilen til Aalborg politstation, hvor en blodprøve skulle bekræfte promillen.

Smykketyve i Nørresundby
En villa på Tjørnevænget i Nørresundby fik mellem lørdag aften 29. april og søndag eftermiddag 30. april besøg.
Indbrudstyvene brækkede et vindue til et kontor op, hvorefter hele rummet blev gennemrodet. Også stuen, køkkenet og soveværelset fik besøg af indbrudstyven.
Tyven forlod stedet igen igennem hoveddøren.
Sølvtøj, kontanter og smykker var blandt det stjålne.
En solid vindueskarm er en indbrudstyvs værste mareridt. Læs her om, hvordan du bedst sikrer dit hjem.

Tasketyv på banegården
En 73-årig kvinde skulle søndag aften 30. april med toget imod Hjørring fra Aalborg banegård.
En tasketyv var også forbi banegården i samme tidsrum.
Tyven formåede at komme tæt nok på kvinden til at kunne stjæle hendes pung idet hun steg på toget.

Indbrudstyv måtte give op
En brun VW Golf var parkeret på Kong Christians Alle i Aalborg mellem lørdag 29. april og søndag 30. april.
Det forsøgte en biltyv at udnytte til fulde.
I ovenstående tidsrum er der blevet fjernet håndtag fra bilen og væske er blevet efterladt i låsen. Det var dog ikke nok til at åbne noget som helst og tyven formåede ikke at komme ind i bilen.

Guldtyv i Støvring
En indbrudstyv var forbi Fyrrebakken i Støvring i løbet af weekenden 29. april - 30. april.
Ved hjælp af et koben kunne tyven brække et par vinduer op, så gerningsmanden fik adgang til to forskellige værelser.
Der blev stjålet forskellige guldsmykker fra villaen.

Tasketyv i Gaden
Byturen lørdag aften 29. april gik ikke helt som planlagt for en 21-årig kvinde fra Himmerland-området.
Et besøg i Jomfru Ane Gade i Aalborg endte med en stjålet telefon.
I løbet af byturen har en ukendt gerningsmand formået at komme tæt nok på kvinden til at kunne stjæle hendes telefon fra hendes skuldertaske.

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Uddrag af døgnrapporten 29. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 24. maj - Nordjyllands politi

- Hold til højre – så er der plads til alle - 112

- Person fundet i havnen identificeret - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 18. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 17. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 16. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 15. maj - Nordjyllands politi

- Beruset bilist mørklagde lyskryds - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 11. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 10. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 9. maj - Nordjyllands politi

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld