Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Uddrag af døgnrapporten 3. maj

Nordjyllands politi
Onsdag 3. maj 2017 kl. 12:59

Uddrag af døgnrapporten 3. maj

.
indbrudstyv fanget med røde hænder
Vagtcentralen tog fat i en patrulje natten til onsdag 3. maj.
Der var lige kommet en anmeldelse om et indbrud på Boulevarden i Aalborg.
Der var set en person gå fra stedet.
Patruljen kørte forbi adressen og fik hurtigt øje på en person, der matchede signalementet.
De tog kontakt til den 47-årige mand, der var meget beruset.
Han blødte desuden fra hænderne, hvilket godt kunne passe med den knuste rude i en restaurant længere nede ad Boulevarden.
Manden mente dog, at det var fordi han havde været oppe at slås på en beværtning. Beværtningen var dog lukket og havde aldrig åbent så sent.
Manden blev anholdt, sigtet for indbrud og blev taget med på stationen.
Han stjal intet fra restauranten.

Indbrud i kolonihaven
En ødelagt lås og et gennemrodet hus var, hvad en 63-årig kvinde onsdag formiddag 3. maj kom hjem til.
Mellem tirsdag eftermiddag 2. maj og onsdag morgen 3. maj har en indbrudstyv været forbi kolonihaven på Johannesmindevej i Aalborg.
Alt var gennemrodet, men umiddelbart er intet blevet stjålet.

Jakketyve i Gaden
En mand var fredag aften 28. april på besøg i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Der var varmt på stedet, hvorfor han valgte at smide sin jakke på bordet. Derefter valgte han at gå op for at bestille en øl.
Da han kom tilbage til bordet, var jakken væk.

Biltyve i Kongerslev
Et par biltyve var tirsdag aften 2. maj forbi en bil, der holdt parkeret på Kompdrupvej i Kongerslev.
De smadrede en rude i bagdøren, hvorefter de kunne stjæle to tasker indeholdende to tegnerbøger, en Macbook og en iPhone fra bilen.
Lad være med at efterlade værdigenstande i bilen. Hvis du absolut skal, så læg det i bagagerummet, hvor det ikke kan ses.

Mellem 26. april og 2. maj har en indbrudstyv været forbi Gudumvej i Gistrup.
Her har de sparket en dør op til et skur.
Umiddelbart har tyven dog intet stjålet fra skuret.


© Copyright 2019 aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- Uddrag af døgnrapporten 29. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 24. maj - Nordjyllands politi

- Hold til højre – så er der plads til alle - 112

- Person fundet i havnen identificeret - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 18. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 17. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 16. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 15. maj - Nordjyllands politi

- Beruset bilist mørklagde lyskryds - aalborg

- Uddrag af døgnrapporten 11. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 10. maj - Nordjyllands politi

- Uddrag af døgnrapporten 9. maj - Nordjyllands politi



Rubrikannoncer
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld