Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Fokusuge i Aalborg Kommunes afdeling for byggeri – ventelisten på en byggeansøgning skal ned

Aalborg
Onsdag 10. april 2024 kl. 16:00

Fokusuge i Aalborg Kommunes afdeling for byggeri – ventelisten på en byggeansøgning skal ned
Aalborg Kommune


Uge 15 bliver en uge udover det sædvanlige i By og Lands afdeling for byggeri. Her arbejder alle Aalborg Kommunes byggesagsbehandlere nemlig med at få has med den voksende venteliste af sager fra borgere og virksomheder, der søger byggetilladelse. Det betyder, at telefoner og mails er lukket for personlige henvendelser den pågældende uge.

Der er heldigvis stadig rigtig god gang i byggeriet i Aalborg Kommune. Det mærker man i kommunens afdeling for byggeri, hvor antallet af ansøgninger om byggetilladelser er meget højt.

Og det høje aktivitetsniveau udfordrer ventetiden på at få en byggetilladelse. For eksempel har Aalborg Kommune et servicemål om, at en ansøgning om opførelse af et enfamiliehus skal være behandlet indenfor 40 dage. Det servicemål lever kommunen p.t. ikke op til, og ansøgere oplever i gennemsnit op til 5 måneders ventetid på at få behandlet en byggesag om opførelse af et enfamiliehus.

Det gør kommunen nu noget ved, som en del af en større indsats. I uge 15 lukker Byggeri nemlig for personlige henvendelser, så byggesagsbehandlerne kan have fuld fokus på at få ekspederet så mange byggesager som muligt.

Rådmand for By og Land Jan Nymark Rose Thaysen fortæller om initiativet:

- Det er ikke tilfredsstillende for nogen med de lange ventetider på at få en byggetilladelse. Generelt oplever vi stor tålmodighed hos de fleste ansøgere, men vi ved også, at ventetiden på en byggetilladelse kan have store konsekvenser for den enkelte familie i forhold til byggepriser og flytteplaner. Vi sidder absolut ikke på hænderne i det daglige, men bruger ofte uforholdsmæssigt megen tid på at svare på spørgsmål fra enkelte borgere, som fejlagtigt tror, at daglige opringninger fremmer deres sag. Derfor har vi som forsøg besluttet at dedikere hele uge 15 til en koncentreret indsats om at få udstedt flere byggetilladelser, fortæller rådmanden.

Rådmanden suppleres af afdelingsleder i Byggeri Mette Hesthaven:

- Konkret kommer der til at ske det, at alle vores 40 byggesagsbehandlere i hele uge 15 udelukkende kommer til at sagsbehandle ansøgninger, der ligger på ventelisten. Man vil derfor ikke kunne komme i kontakt med den enkelte sagsbehandler, ligesom mails med generelle forespørgsler til regler og lovgivning først bliver besvaret i uge 16. Har man en henvendelse, der haster, skal man skrive en mail til Byggeri@aalborg.dk, slutter afdelingslederen.




© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- 18-årig anholdt to gange på få timer - for narkokørsel - Aalborg

- Tilmeldingen er åben: Aalborg inviterer til stor international konference om bæredygtige byer - Aalborg

- I dag vedtages det, men studerende kæmper fortsat imod ny SU-reform! - Aalborg

- Aalborg Kommune markerer via Aalborg Diversitetsuge i uge 20, at der skal være plads til alle - Aalborg

- Salg af restjord kan indgå i grundkapitalindskud - Aalborg

- Fra Aalestrup, til Aruba i Caribien og nu på Engvej i Aalborg: 40 år i førerhuset - Aalborg

- Danskerne holder i kø for milliarder - men mindst i Nordjylland - Aalborg

- 3.000 krammebamser på vej til indlagte børn i Aalborg - Aalborg

- Her får du mest energirenovering for pengene - Aalborg topper listen - Aalborg

- Barnevognsmarch 2024 i Aalborg: Gå for verdens mødre i fem danske byer - Aalborg

- Tide Bus Danmark og Spirii åbner lynladenetværk til den tunge transport i Aalborg - Aalborg

- Officiel Strokedag: Ved du hvordan du genkender og reagerer på strokesymptomer? - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld