Del på Facebook   Print siden  

Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager

Nordjylland
Lørdag 13. april 2024 kl. 09:00

Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager

Programmet for folkemødet er udkommet. Klik ind på Europahus.dk og se det store udvalg i debatter og musikalsk underholdning.

-Vi har inviteret samtlige kandidater til Europa-parlamentsvalget og partiledere og ministre, som samles i den gamle bydel af Mariager for at diskutere udenrigs- og sikkerhedspolitik, grøn omstilling, unges trivsel og det gode liv i Europa. Med vort samarbejde med SmukFest Event har vi samtidig sikret os masser af musikalsk underholdning, aftenfest og rigeligt med mad og drikke. Det bliver kort sagt Danmarks største valgfest, siger folkemødeansvarlig Jens Rohde, der som tidligere redaktør af radioprogrammet Europa i Flammer og Europa-parlamentariker selv vil være på scenen som moderator på flere debatter.

Bestyrelsesleder for EuropaHus Mariagerfjord, Franz Cuculiza siger:

Et af vores formål er at bidrage til at få flest mulige førstegangsvælgere til stemmeurnerne den 9. juni. Vi glæder os derfor over, at f.eks. udenrigsminister Lars Løkke har bedt os om at sikre, at han ikke alene skal stå på scenen men rent faktisk også får tid til at gå rundt og tale med folk og møde særligt de unge i øjenhøjde. Det rammer lige ind i den ånd, som vi bygger vores folkemøde på, siger Franz Cuculiza,

Fredag har de lokale uddannelsesinstitutioner sat de unges rettigheder og trivsel til debat på hovedscenen, og på samme måde vil også de lokale kulturinstitutioner og lokalpolitikere blande sig i den europæiske dagsorden med såvel politiske debatter som underholdning.

Af musikalske navne, som bidrager til aftenfesterne, kan nævnes Birthe Kjær og Shu-bi-dua 2.0 og DJ Cato. Det bliver fredag aften.

Lørdag aften holder vi kæmpe fest med ToManyLeftHands, der spiller fra hovedscenen. Det bliver efter en dag med partilederdebat og eftermiddagsoptræden af De glade sømænd og Hr. Weise fra Badehotellet.

Folkemødet dækkes intensivt af regionale, lokale og nationale medier, hvor blandt andre TV2 har meddelt, at de stiller med livehold og eksperter.

Samtidig glæder EuropaHus Mariagerfjord sig over både den lokale og nationale deltagelse og støtte fra vores partnere, hvor Eurowind Energy, Spar Nord i Hobro, Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland hører til i den tunge ende med stor og uvurderlig støtte. På landsplan deltager blandt andre Dansk Industri, Dansk Erhverv, FinansDanmark og Lægemiddelindustriforeningen med væsentlige økonomiske bidrag og deltagelse i debatterne.

-Der er stadig tid til at melde sig som partner. Vi tilrettelægger gerne ting og giver synlighed og fordele for enhver virksomhed og organisation, der bakker op om denne historiske valgfest i Mariager, slutter Jens Rohde og Franc Cuculiza samstemmende.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- På Mors deler en unik form for massage vandene - og holdningerne er mange - Nordjylland

- Mand truet og afpresset: Havde udvekslet private billeder - Nordjylland

- To personer anholdt for distribution af narkotika i Nordjylland - Nordjylland

- 'Jens Larsen' forsøgte sig med tricktyveri mod flere ældre kvinder - Nordjylland

- Aage Vestergaard Larsen A/S søger en fagligt dygtig mekanisk tekniker - Nordjylland

- H.M Dronningen på besøg: Inviteret af borgerne på Bostedet Aars - Nordjylland

- Narkokørsel i Hjallerup - Nordjylland

- Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning - Nordjylland

- Havetraktor, svejseredskaber og en ramme øl var blandt tyvekosterne - Nordjylland

- Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland - Nordjylland

- Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager - Nordjylland

- Fra diesel til el: Nu kører de første regionale buslinjer på el i Nordjylland - Nordjylland



Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld