Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

VM i landevejscykling for amatører: Vejen til Aalborg, går via Svendborg!

Aalborg
Lørdag 11. maj 2024 kl. 14:00

VM i landevejscykling for amatører: Vejen til Aalborg, går via Svendborg!

Når der 29. august til 1. september er UCI Gran Fondo World Championships 2024 i Aalborg, har der forud for været 29 kvalificerende løb, hvor deltagerne har skullet vise sig værdige til at deltage. Om en måned har danske ryttere mulighed for at kvalificere sig til løbet i Aalborg ved UCI Gran Fondo Svendborg. UCI Gran Fondo Svendborg, der finder sted den 8.-9. juni 2024. Denne event er åben for alle cykelentusiaster, uanset om du er nybegynder, tidligere eliterytter, nuværende licensrytter eller supermotionist.

"I Danmarks Cykle Union har vi helt generelt en stor interesse i alle cyklingens facetter. Det er derfor en stor glæde, at vi som specialforbund sammen med byer og Sport Event Denmark også kan være med til at bidrage til en god national og international cykeloplevelse for en stor gruppe motionister i alle aldre. Gran Fondo arrangementerne er også en stærk mulighed, for at vi kan inddrage lokale DCU-klubber og således sikre, at vores medlemmer også bliver en del af så store cykelevents. Præcis som vi også kender det fra den model, vi bruger, når der afvikles PostNord Danmark Rundt. Uden de mange frivillige fra de danske klubber under Danmarks Cykle Union ville det ikke være muligt for os at afvikle så store events, som Gran Fondo-løbene er. Vi ser frem til mødet med de mange deltagere, der finder vejen til Svendborg og Aalborg for at være en del af UCI Gran Fondo," udtaler Jesper Tikiøb, Eventchef i Danmarks Cykle Union.

Ligesom Danmarks Cykle Union ser Sport Event Denmark også frem til de to Gran Fondo-løb i Danmark:

"Danmark har været vært for nogle af de helt store cykelevents som for eksempel Tour de France-starten i 2022. Vi skal naturligvis udnytte, at vi i Danmark har skabt et så stærkt billede af vores helt særlige cykel-dna og værtsrolle, og det gør vi bl.a. også med netop disse to Gran Fondo løb, hvor det er supermotionisterne, der har hovedrollen," siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

"Vi glæder os rigtig meget til at være værter for UCI Gran Fondo World Championships 2024 og håber, at rigtige mange ryttere har lyst til at sætte sig i sadlen for at kvalificere sig. Vi kan garantere, at der bliver cykelfest for alle pengene i Aalborg 29. august til 1. september, og opvarmningen i Svendborg skulle gerne give rigtig mange potentielle deltagere blod på tanden," fortæller borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen.

Med kun en måned til startskuddet lyder, opfordrer vi alle interesserede til at melde sig til og tage del i denne festlige begivenhed. Uanset om du kæmper om en plads på podiet, ønsker at slå din personlige rekord, eller blot ønsker at nyde en tur sammen med venner, byder UCI Gran Fondo Svendborg velkommen til alle.

Dette er din chance for at blive en del af en større begivenhed og måske endda sikre dig en plads ved verdensmesterskaberne i Aalborg. Sæt kryds i kalenderen og vær med til at præge fællesskabet og sportens ånd på Fyn!

Eventdetaljer:

Datoer: 8.-9. juni 2024
Lokation: Svendborg, Sydfyn
Tilmeldingsfrist: 3. juni 2024 på https://www.sportstiming.dk/event/13160

Der afvikles to løb - enkeltstart og linjeløb. Enkeltstartsruten vil være helt lukket for trafik, så du kan koncentrere dig om at køre den bedste tid du har i dig. Se mere: http://granfondosvendborg.dk/

Vær med, når Fyn bliver centrum for cykelsporten denne sommer - vi ses på vejen!

Gran Fondo Svendborg afvikles af DCU i samarbejde med Svendborg, Destination Fyn og Sport Event Denmark.'


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Fra 27. maj kan du igen søge tilskud til en varmepumpe - Aalborg

- Indbrud påBeatesmindevej - Aalborg

- Tredje og sidste gang iklædt sæsonens håndsrækningsdragt - Aalborg

- Turist i Aalborg måtte vejledes om danske droneregler - Aalborg

- Stoppesteder til nordjyske expresbusser bliver opgraderet - Aalborg

- Aalborg Universitet: Forsvarets maskuline kultur gør både mænd og kvinder til tabere - Aalborg

- Har du et barn, som kan lide science og spændende eksperimenter? Få en flyvende sommerferie i LIFE Sommer Lab - Aalborg

- PwC i Aalborg flytter til nye lokaler - Aalborg

- Tour de Flere Cykelstier - Skørping-Hellum 26. maj - Aalborg

- Sofari-værter viser det gode griseliv: Besøg Danmarks første grisehyrde - Aalborg

- Energisektoren runder 100.000 ansatte - 4000+ i Aalborg - Aalborg

- Tor Ulrik Rasmussen og Marcus Bjørn klar til ny sæson med Aalborg Pirates - Aalborg

Klik venligst
Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld