Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Stigende problem: De senere år er næsten 100 nyere elbiler blevet skrottet

Danmark
Tirsdag 14. maj 2024 kl. 17:00

Stigende problem: De senere år er næsten 100 nyere elbiler blevet skrottet

Stadig flere elbiler kører rundt på vejene herhjemme, hvor mange ser dem som et klimavenligt alternativ til benzin- og dieselbiler. Men siden 2016 er knap 100 nyere elbiler blevet skrottet, hvilket i stedet ender med at gøre dem til en klima- og miljøbelastning. Det viser nye tal, som Miljøministeriet har trukket for Autoparts24.

Når man skal vurdere klimabelastningen fra en elbil, er det helt afgørende, hvor længe den kører på vejene.

Alligevel er landets ophuggere blevet bedt om at ophugge næsten 100 nyere elbiler under fem år siden 2016, fordi de ikke blev vurderet til at være værd at reparere og dermed holde kørende.

Det viser nye tal, som Miljøministeriet har trukket for Autoparts24.

Dermed ender bilerne, der skulle være en del af fremtidens løsning på klimaproblemerne, som en del af problemerne.

Vil kun stige i omfang

Og selvom tallene for tidligt skrottede elbiler kan virke lavt for nuværende, så er det et problem, der kun vil stige i den kommende tid i takt med at flere og flere danskere vælger at købe en elbil.

Derfor bør vi allerede nu begynde at overveje, om vores tilgang til værdien i at reparere en elbil er den rigtige, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.

- En elbil er især en klimabelastning i forbindelse med produktionen af den, og den belastning kan kun tjene sig ind, hvis den kører så lang tid på vejene som muligt. Derfor bør vi genoverveje, om den nuværende reparationsgrænse på 75 procent er tidssvarende, siger han.

Den såkaldte reparationsgrænse betyder, at en bil bliver vurderet som værende totalskadet, hvis det vil koste 75 procent eller mere af bilens nyværdi at reparere den.

Risikerer unødvendig regning til klimaet

En grænse der er den helt afgørende årsag til, at så mange nyere biler bliver sendt til skrot, og som samtidig vil være årsag til, at stadig flere nyere elbiler skal sendes til skrot i fremtiden, vurderer Troels Meier.

- Kombinationen af, at elbiler bliver stadig billigere, mens reparationer og reservedele bliver stadig dyrere, vil i fremtiden være med til at accelerere antallet af skrotninger af nyere elbiler. Så derfor er det afgørende, at vi begynder at tage en diskussion om vores tilgang nu, inden vi ender med at give klimaet endnu en unødvendig regning.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Ny undersøgelse: Markant flere kræftpatienter frem mod 2050 - Danmark

- Stadigt flere kører mountainbike - sådan undgår du skader - Danmark

- Trods politisk målsætning om fald: Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse - Danmark

- Tørkeindekset er på vej op: Populært haveredskab bag skader for millionbeløb - Danmark

- Husk det nu: Efterlad aldrig din hund i en varm bil - Danmark

- Mere forskning som Steffens i Gødstrup - Danmark

- Danskerne indhenter flere lånetilbud end sidste år - Danmark

- Nyt udspil: Sådan vil kommunerne forebygge sygdom blandt danskerne - Danmark

- TV 2 vil engagere danskerne til et afgørende valg i krigstid - Danmark

- Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen - Danmark

- FødevareDanmark efterlyser nye regler efter Strib-sag - Danmark

- Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne - Danmark

Klik venligst
Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld