Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Aalborg har besøg af sin ukrainske venskabsby

Aalborg
Tirsdag 14. maj 2024 kl. 16:00

Aalborg har besøg af sin ukrainske venskabsby
Her står borgmester Lasse Frimand Jensen med viceborgmester i Mykolaiv, Vitalii Lukov.


For et år siden blev Aalborg Kommune venskabsby- og kommune med Mykolaiv, der ligger i det sydlige Ukraine. En delegation er nu kommet til Aalborg for at opstarte samarbejde om erhvervsudvikling, byudvikling og digitalisering af offentlige services.

For et år siden blev Aalborg Kommune venskabsby- og kommune med Mykolaiv, der ligger i det sydlige Ukraine. Siden da har de to kommuner arbejdet på at udvikle venskabet og samarbejdet.

Delegationen fra Mykolaiv er i dag kommet til Aalborg for de næste dage at lære og erfaringsudveksle - bl.a. i forhold til at gøre de ukrainske borgere mere digitale og selvhjulpne. 3 ud af 4 borgerservice centre i byen er ødelagt under krigen.

"Jeg er rigtig glad for venskabet og samarbejdet - og de næste dage styrker vi både venskabet ved at bruge tid sammen, og I får forhåbentlig en masse brugbar viden med hjem i bagagen. Digitalisering af den offentlige service er noget, som vi arbejder rigtig meget med, og som jeg håber, vi kan hjælpe jer videre med i en svær tid. Borgerne i Aalborg Kommune kan meget selv digitalt, og de vil gerne klare meget digitalt, hvis vi giver dem muligheden - men mange også de lidt ældre generationer skal ofte holdes i hånden, før de bliver helt selvhjulpne. Det vil vi fortælle meget mere om, når I besøger vores borgerservice, men også vores bibliotek i Vodskov, hvor vi har rykket borgerservice ud lokalt," fortalte borgmester Lasse Frimand Jensen, da den ukrainske delegation var til velkomstseminar i Utzon Center tirsdag eftermiddag.

Viceborgmesteren i Mykolaiv, Vitalii Lukov, var med til velkomstreceptionen sammen med en lang række fagfolk fra Mykoliev - og borgmesteren Oleksandr Sankevich deltog online.

"Vi er rigtig glade for Aalborgs samarbejde og støtte i en tid, hvor vi fortsat kæmper hver dag. Jeg glæder mig til at høre, hvad delegationen fra Mykolaiv får med hjem af god viden bl.a. omkring byudvikling og erhvervsudvikling. Vi er også en havneby, og vi glæder os til at blive inspireret i forhold til vores genopbyning af boligområder. Vi vil også gerne have flere borgere til at være mere digitale. Jeg vil sige tak for venskabet og samarbejdet, som vi styrker med de her dage, hvor delegationen er sammen med dygtige folk fra Aalborg Kommune," sagde Oleksandr Sankevich.

De næste dage er der både besøg hos Port of Aalborg, Aalborg Universitet, cykeltur langs havnefronten, besøg i boligområder, møder om digitaliseringsstrategier og byudvikling mm.

Hvad sker der og hvem kommer på besøg?

Aalborg Kommune får i dagene d. 14.-16. maj 2024 besøg af en samlet delegation fra Mykolaiv med fagrepræsentanter fra de tre projekter, der handler om hhv. erhvervsudvikling, byudvikling og digitalisering af offentlige services.

Der er tale primært tale om fagpersoner fra Mykolaiv kommune (ledere og medarbejdere) samt deres viceborgmester Vitalii Lukov.

Repræsentanter fra de øvrige projekter ventes at komme på besøg i august 2024

Hele den ukrainske delegation sammen med samarbejdspartnere fra Aalborg.
Hele den ukrainske delegation sammen med samarbejdspartnere fra Aalborg.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Fra 27. maj kan du igen søge tilskud til en varmepumpe - Aalborg

- Indbrud påBeatesmindevej - Aalborg

- Tredje og sidste gang iklædt sæsonens håndsrækningsdragt - Aalborg

- Turist i Aalborg måtte vejledes om danske droneregler - Aalborg

- Stoppesteder til nordjyske expresbusser bliver opgraderet - Aalborg

- Aalborg Universitet: Forsvarets maskuline kultur gør både mænd og kvinder til tabere - Aalborg

- Har du et barn, som kan lide science og spændende eksperimenter? Få en flyvende sommerferie i LIFE Sommer Lab - Aalborg

- PwC i Aalborg flytter til nye lokaler - Aalborg

- Tour de Flere Cykelstier - Skørping-Hellum 26. maj - Aalborg

- Sofari-værter viser det gode griseliv: Besøg Danmarks første grisehyrde - Aalborg

- Energisektoren runder 100.000 ansatte - 4000+ i Aalborg - Aalborg

- Tor Ulrik Rasmussen og Marcus Bjørn klar til ny sæson med Aalborg Pirates - Aalborg

Klik venligst
Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld