Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Den tredje Limfjordsforbindelse er vedtaget

Aalborg
Tirsdag 14. maj 2024 kl. 16:05

Den tredje Limfjordsforbindelse er vedtaget

I dag er anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget anlægsloven for den 3. limfjordsforbindelse, som har været debatteret siden 1960’erne.

- Den ny forbindelse vil binde Nordjylland tættere sammen med resten af landet, sikre bedre muligheder for at krydse fjorden på trods af myldretid og mindske trængslen gennem Aalborg. Det er en god og vigtig beslutning, som alle nordjyske kommuner og regionen har ventet på i årevis, siger transportminister Thomas Danielsen.

Anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse, L112, blev i dag 3. behandlet i Folketinget, hvor følgende partier stemte for: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

3. Limfjordsforbindelse omfatter anlæg af en cirka 20 kilometer lang firsporet motorvej i Egholmlinjen med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.

Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm, den ene del af motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og den anden del over Nørredyb på en lavbro.

Som kompensation for inddragelsen af natur i området til anlægget etableres 119 hektar ny erstatningsnatur, blandt andet strandeng, moser og søer. Derudover bliver 62 hektar landbrugsjord omdannet til natur. Projektet udlægger i alt 130 hektar mere ny natur end, der er i dag.

Der er afsat 8,9 milliarder kroner (2024-priser) i Infrastrukturplan 2035 til projektet.

De forberedende aktiviteter forventes igangsat ved lovens ikrafttrædelse i juli, hvorefter det egentlige anlægsarbejde går i gang.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Fra 27. maj kan du igen søge tilskud til en varmepumpe - Aalborg

- Indbrud påBeatesmindevej - Aalborg

- Tredje og sidste gang iklædt sæsonens håndsrækningsdragt - Aalborg

- Turist i Aalborg måtte vejledes om danske droneregler - Aalborg

- Stoppesteder til nordjyske expresbusser bliver opgraderet - Aalborg

- Aalborg Universitet: Forsvarets maskuline kultur gør både mænd og kvinder til tabere - Aalborg

- Har du et barn, som kan lide science og spændende eksperimenter? Få en flyvende sommerferie i LIFE Sommer Lab - Aalborg

- PwC i Aalborg flytter til nye lokaler - Aalborg

- Tour de Flere Cykelstier - Skørping-Hellum 26. maj - Aalborg

- Sofari-værter viser det gode griseliv: Besøg Danmarks første grisehyrde - Aalborg

- Energisektoren runder 100.000 ansatte - 4000+ i Aalborg - Aalborg

- Tor Ulrik Rasmussen og Marcus Bjørn klar til ny sæson med Aalborg Pirates - Aalborg

Klik venligst
Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld