Alarm 112
Karneval: Politiet gør status
Aalborg Karneval 2024 har budt på en helt masse glade, udklædte mennesker og et massivt opbud af politi, til at sikre trygheden dagen igennem.
Der har da pressemeddelelsen blev sendt ud været anholdt 13 personer i forbindelse med politiets karnevalsindsats. Flere af dem er løsladt efter endte afhøringer. Sagerne omhandler følgende: 4 voldssager, 2 vold eller trusler mod polititjenestemand, 1 fyrværkerilovgivning, 1 hærværkssag, 3 knivlov, 1 våbenlov (peberspray), 1 sædelighedsundersøgelse, 9 overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, hertil kommer 83 overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, som er blevet håndteret løbende dagen igennem.
Tre alvorlige anmeldelser undersøges
Desværre, tilføjer vicepolitiinspektøren,så har vi for kort tid siden modtaget anmeldelser om tre mulige voldtægter, hvoraf der i den ene sag er mistanke om drugging. Disse sager er nu i gang med at blive efterforsket af politiet, som ikke kan oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.
Samarbejde på tværs skaber tryghed
Det tværfaglige samarbejde får ros med på vejen fra Lasse Kragh:
Samarbejdet mellem politiet, Aalborg Karneval, regionens sundhedsvæsen, Nordjyllands Beredskabs samarittjeneste og de frivillige fra Politihjemmeværnet har fungeret rigtig godt. Det samarbejde er et stærkt led i at skabe tryghed for de mange karnevalsdeltagere, slutter Lasse Kragh.
Læs også: