Ny folkesundhedsrapport peger på ulighed: Tre grupper kaldes særligt udsatte

Torsdag den 4. december 2025 udkommer en ny publikation fra Statens Institut for Folkesundhed, som skal give et samlet, aktuelt overblik over de sundhedsudfordringer, der ifølge instituttet kræver ekstra opmærksomhed fra både fagfolk og beslutningstagere.

Publikationen hedder “Et godt og langt liv – Folkesundhed i fokus 2026” og er første udgave i en serie, der fremover skal udkomme hvert år.

Ny årlig udgivelse med data på hele livet

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er publikationen baseret på instituttets forskningsmæssige ekspertise og samler blandt andet data fra de nationale sundhedsprofiler og andre større undersøgelser.

Ambitionen er at rette fokus mod nogle af de mest presserende folkesundhedsproblemer på tværs af livsforløbet – fra små børn til ældre voksne.

Vi giver her vores bud på, hvilke sundhedsudfordringer vi finder mest påtrængende at belyse. Vi håber, at publikationen kan bidrage til at kvalificere de politiske og faglige diskussioner, og samtidig skabe opmærksomhed og debat,” siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Hulvej Rod.

Ulighed i sundhed er årets gennemgående tema

Årets tema er ulighed i sundhed. Instituttet beskriver uligheden som en problematik, der går på tværs af alle aldersgrupper og viser sig som tydelige forskelle mellem befolkningsgrupper – både socialt og geografisk.

Direktør Morten Hulvej Rod fremhæver, at uligheden ikke er blevet mindre over tid:

Man kan ikke sige folkesundhed uden også at sige ulighed. Det gennemsyrer alt, hvad vi arbejder med, at der er markante sundhedsmæssige forskelle mellem mennesker både socialt og geografisk. Det har vi vidst i årevis. Men overordnet set er uligheden desværre ikke blevet mindre,” siger Morten Hulvej Rod.

Publikationen peger på tre grupper, hvor behovet for handling ifølge instituttet er særligt stort: børn, der vokser op i fattigdom, personer med udviklingshandicap og socialt udsatte borgere.

Skal bruges som redskab i kommunernes forebyggelse

Et centralt formål med Et godt og langt liv er, at den kan bruges i forebyggelsesarbejdet. Publikationen præsenterer data gennem hele livsforløbet og tegner ifølge direktøren et billede af udfordringer, der både kræver faglig opmærksomhed og politiske prioriteringer.

Samtidig indeholder udgivelsen eksempler fra instituttets igangværende forskning, herunder forskningsbaserede og forebyggende indsatser, som udvikles og afprøves i samarbejde med kommuner, regioner og civilsamfundsaktører. Her indgår også erfaringer og perspektiver på, hvordan strukturel forebyggelse kan styrkes.

Morten Hulvej Rod håber især, at de nyvalgte kommunalbestyrelser tager publikationen i brug lokalt:

Vi håber, at de nyvalgte kommunalbestyrelser vil bruge publikationen som anledning til at spørge: Hvordan står det egentlig til hos os? Gør vi nok for at styrke folkesundheden, og hvor skal vi gøre mere? Og så kan man jo allerede nu begynde at glæde sig til, at der kommer nye data fra sundhedsprofilerne til næste år.

Udgivelsen falder sammen med ny folkesundhedslov

Udgivelsen kommer samtidig med, at Danmark står over for en ny folkesundhedslov, som forventes at få stor betydning for forebyggelsesarbejdet i de kommende år.

Her ser direktøren en mulighed – men også et behov for klare mål:

Den nye folkesundhedslov er en stor mulighed for at styrke folkesundheden. Men hvis vi for alvor skal rykke noget, kræver det, at der vedtages nogle pejlemærker eller målsætninger, som man kan styre efter. Det vil hjælpe kommunerne med at prioritere, og det vil samtidig pege på områder, hvor der er behov for national lovgivning. Med Et godt og langt liv tager vi hul på diskussionen om, hvad vi konkret skal styrke eller ændre. Vi peger på problemer, men også på en række områder, hvor der er gode ting at bygge videre på,” siger Morten Hulvej Rod.