Ny dansk model: Grøn omstilling i landbruget kan give flere udledninger – men stadig gavne klimaet

Landbrugets grønne omstilling er mere kompleks, end mange regnestykker lægger op til. Det viser CIRKULÆR-modellen, et nyt værktøj udviklet af forskere fra Aarhus Universitet, som kan beregne klima- og miljøeffekter af ændringer i landbrugspraksis på regionalt og nationalt niveau.

Modellen skal hjælpe politikere og beslutningstagere med at forstå konsekvenserne, før nye tiltag rulles ud.

”Landbruget er ikke et enkelt og lukket system. Når vi ændrer én ting, sker der en kædereaktion,” forklarer Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Kornmarken, der bliver til kløvergræs

Et af de eksempler, forskerne arbejder med, er at erstatte korn – som vinterhvede – med kløvergræs. På papiret kan det ligne en klimavenlig løsning, fordi det blandt andet kan give mere plantebaseret protein, mindre import af soja og biomasse til biogas.

Men ifølge CIRKULÆR-modellen er det afgørende at se på hele systemet, når man ændrer én brik i landbruget.

Paradokset: Udledningerne stiger – og alligevel er effekten positiv

Modellen viser et paradoks: Når korn erstattes med højt ydende og relativt højt N-gødsket kløvergræs til bioraffinering, stiger de direkte udledninger af drivhusgasser fra landbruget. Det skyldes ifølge kilden blandt andet mere ammoniak og lattergas fra grøn gødning og biogasrester, der vender tilbage til jorden.

Samtidig lagres der dog kulstof i jorden i stor stil. Over 20 år kan det lagrede kulstof ifølge kilden mere end opveje de ekstra udledninger, så nettoeffekten bliver et markant klimamæssigt plus.

”Vi må se i øjnene, at med de forudsætninger vi har anvendt i disse scenarier, så er det at skifte f.eks. vinterhvede ud med relativt højt N gødsket kløvergræs en intensivering af systemet og ikke det modsatte, selvom det ved først øjekast kunne virke mere intuitivt,” siger Henrik Thers.

Advarsel mod forsimplede klimaregler

Ifølge kilden arbejder politikere og myndigheder ofte med simple sammenhænge, hvor mindre gødning giver mindre udledning. Men CIRKULÆR-modellen peger på, at man kan træffe beslutninger, der rammer ved siden af, hvis man kun ser på én del af systemet – for eksempel udledninger fra marken.

”Det handler om at forstå hele kredsløbet,” siger Henrik Thers. ”Når vi indfører nye afgrøder eller teknologier, påvirker det alt fra foderrationer til biogasproduktion og mængderne af udbragt gylle og handelsgødning, herunder udledning af metan og tilbageførsel af kulstof til marken. Det er den helhed, vi skal have med i beslutningerne.”

Ikke alle afgrøder giver samme effekt

CIRKULÆR-modellen viser også, at valget af afgrøder kan ændre resultatet markant.

Kløvergræs og lucerne giver ifølge kilden store gevinster i kulstoflagring, men øger de direkte udledninger under de valgte forudsætninger. Hestebønner reducerer udledninger her og nu, men lagrer næsten ingen kulstof og producerer ikke biogas, hvilket ifølge kilden kan være en økonomisk ulempe.

Kilden peger også på, at økologisk dyrkning har mindre klimaeffekt end konventionel, fordi lavere udbytter for eksempel giver mindre biomasse, der kan bidrage til kulstoflagring.

Et værktøj til at undgå “grønne” fejlskud

Forskerne bag modellen beskriver CIRKULÆR som et værktøj, der blandt andet kan bruges til at designe støtteordninger, som belønner helhedsorienterede løsninger – og til at undgå, at man indfører tiltag, der ser grønne ud på papiret, men ikke er det, når hele systemet regnes med.

”Vi har brug for modeller som denne, hvis vi skal nå klimamålene uden at skabe nye problemer,” siger Henrik Thers.

Faktaboks: Hvad er CIRKULÆR-modellen?

CIRKULÆR-modellen er udviklet af Aarhus Universitet med støtte fra Landbrugsstyrelsen. Den beregner klima- og miljøeffekter af ændringer i landbruget på regionalt og nationalt niveau og kortlægger flowet af biomasse, næringsstoffer og energi mellem marker, husdyr og teknologier som biogas og bioraffinering. Modellen kan simulere fremtidige scenarier og vise uventede effekter af grønne tiltag, fordi den opfanger kaskadeeffekter.