Hvert tredje barn får ingen hjælp efter voldssigtelse mod forælder

Når en forælder eller stedforælder bliver sigtet for vold mod sit eget barn, skulle man tro, at hjælpen fra kommunen følger automatisk. Men sådan ser virkeligheden ikke ud for mange børn.

En ny analyse fra Børns Vilkår viser, at mere end hvert tredje barn står uden nogen former for hjælp fra kommunen i året efter, at en forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod barnet.

1.214 børn registreret som ofre

Analysen bygger på sager fra 2022 og 2023 om vold mod et barn, hvor barnets forælder eller stedforælder var den sigtede. I den periode var 1.214 børn og unge registreret som ofre i sådanne sager.

Her viser analysen, at 37 pct. af børnene ikke modtog nogen indsatser fra kommunen i året efter sigtelsen.

De mindste børn får oftere ingen støtte

Tallene rammer særligt hårdt blandt de yngste børn. For børn i alderen 3-5 år gjaldt det 45 pct., at de stod uden hjælp i året efter voldshændelsen.

Børns Vilkår peger samtidig på, at sager med helt små børn er “nærmest fraværende” i materialet – og advarer mod at tolke det som et tegn på, at der er mindre vold mod de yngste. Pointen er ifølge organisationen, at volden hos børn uden sprog kan være sværere at opdage, og at der er behov for større opmærksomhed.

Kommunen havde ofte fået advarsler i forvejen

Analysen tegner også et billede af, at mange af børnene allerede før sigtelsen havde været i myndighedernes søgelys. I året op til voldshændelsen var kommunen blevet underrettet om 65 pct. af børnene. For hvert femte barn var der modtaget tre eller flere underretninger i perioden, og flere af dem handlede specifikt om vold og overgreb.

Børns Vilkår kritiserer, at der ikke bliver sat ind i tilstrækkelig grad, selv når en sag når så langt som til en sigtelse.

”Det er dårlig beskyttelse af børnene. Underretningspligten er til for, at myndigheder opdager og hjælper børn og unge i udsatte positioner. At de så heller ikke sætter ind, når der endda er rejst en sigtelse, er helt ude af proportioner. Fra samtaler på BørneTelefonen hører vi fra flere børn, at de netop frygter ikke at få hjælp, hvis de fortæller om volden. Det er for flere risikabelt at fortælle om volden – det er under al kritik, at nogle børn rent faktisk bliver efterladt uden hjælp”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Postnummer kan afgøre hjælpen

Hvor barnet bor, ser ud til at have stor betydning for, om kommunen sætter ind. På landsplan får 67 pct. af børnene en indsats i året efter hændelsen, der ledte til en sigtelse. Men spændet er stort: I den kommune, der er mindst tilbøjelig til at iværksætte indsatser, får kun 19 pct. af børnene en indsats. I den anden ende af skalaen får mere end 95 pct. af børnene en indsats, og der er ifølge analysen syv kommuner, der giver indsatser til mere end 95 pct. af børnene.

”Det er trist, men ingen overraskelse, at den rigtige hjælp afhænger af, hvor man bor. Det er en urimelig ulighed, der absolut ikke rimer på velfærdssamfund. Man bliver nødt til at undersøge, hvorfor der er kommunale forskelle og så få rettet op, så børns chance for at blive fri for vold ikke er bundet op på et postnummer”, siger Rasmus Kjeldahl.

Også børn omkring vold i familien kan stå uden hjælp

Analysen ser også på en større gruppe sager fra 2022 og 2023, hvor børn har en forælder eller stedforælder, der er sigtet for vold mod et nært familiemedlem, eller hvor barnet har haft ophold på et krisecenter med sin mor.

Det drejer sig om 4.511 børn. Her fik 66 pct. ingen hjælp fra kommunen i året efter voldshændelsen.